Danske Havnes studierejse til Kina, september 2017

10 September - 16 September, 2017

Danske Havnes studietur til Kina giver indsigt i aktuelle trends i de kinesiske havne.

Kina

Kina er indehaver af ca. 7 af verdens 10 største havne i verden. Dette gør det relevant at følge udviklingen og den gradvise omstilling, der er i gang i de kinesiske havne. Den kinesiske regering har ønske om at udvikle landets forbrugerøkonomi samtidig med at landets energiforbrug har fokus på mindre kul og større fokus på eksempelvis LNG.  Dette skal ses i lyset af et stigende folkekrav om at mindske den betydelige luftforurening og det forventes, at såvel skibsfart og havne skal bidrage hertil. Det medfører krav om at begrænse støvgener fra havneoperationer og måske verdens største satsning på at udbrede landstrøm til flere fartøjskategorier. Udviklingen i de kinesiske havne afspejler verdenshandlen og har dermed også stor betydning for skibsfart og havne i Europa.

Pris: 25.000,- Prisen inkluderer fly, visum, hotel, ambassaden. Dertil må beregnes bespisning og transport i Shanghai. Tilmelding er bindende og gennemføres såfremt, der er nok tilmeldinger.

Udkast til program (med forbehold for de enkelte programpunkter)

10.9: Afrejse fra Københavns Lufthavn kl. 18.35.

11.9: Ankomst til Shanghai Lufthavn kl. 11.20

  • Transport med Maglev magnettog til Shanghai centrum, indkvartering på hotel.
  • Briefing om overordnet udvikling i kinesisk skibsfart med fokus på betydningen for havne.
  • Rundtur i Shanghai centrum med sejltur fra The Bund på Huangpu river

12.9: Studiebesøg i Yangshan Deep Water Port (med besøg på APM Terminals).

  • Yangshan er et eksempel på et relativt nyt havneområde opført på nyinddæmmet land i Hangzhou bugten. Yangshan er en del af Shanghai Havne, som ifølge mange opgørelser er verdens største container havn.
  • Middag med indlæg fra kinesisk myndighed (Shanghai Ports eller China Maritime Safety Administration, alternativt fra Shanghai Maritime University)

13.9: Togrejse med højhastighedstog til Ningbo. Studiebesøg i Ningbo-Zhoushan Port.

  • Ifølge mange opgørelser er verdens største havn opgjort i tons/cargo. Møde med havnerepræsentant og rundtur i havnen. Togrejse retur til Shanghai.

14.9: Besøg på skibsværft. Alternativt, besøg i kinesisk tempelhave eller busudflugt til en traditionel vandby

  • Frokostmøde med Maersk i Kina og evt. havnerelevante danske virksomheder: drøftelse af muligheder for at tiltrække yderligere dansk-kinesisk samhandel.
  • Tid til sightseeing og shopping – fx i Shanghai´s tidligere franske koloniområde (French Consession).

15.9: Afrejse fra Shanghai kl. 13:35.

16.9: Ankomst i København kl. 18.30

Tilmelding til Jonatan Sandager Hansen –  tlf:2214 3061 / jsh@danskehavne.dk

Ved et afbud vil der blive opkrævet ens andel af udgifterne forbundet med turen, dog minimum 10.000,-

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
Tilmelding

Danske Havnes studierejse til Kina, september 2017

Felter markeret med * skal udfyldes

Betalingsadresse er ikke den samme som deltageradresse