Temadag om EU-støtte

tirsdag den 17. april 2007, kl. 10.00 - 13.30, KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2200 København S

Danske Havne indbyder til temadag om EU-støtte, tirsdag den 17. april 2007, kl. 10.00 - 13.30

EU vedtog sidste år sin ny budgetramme for 2007-2013. Budgettet rummer mange milliarder i særlige programmer til støtte af projekter. Flere af programmerne har stor interesse for havne.

Struktur- og regionalfonde støtter den lokale erhvervsudvikling og samarbejde på tværs af grænser. De ny TransEuropæiske Net (TENs) rummer støtte til at oprette sømotorveje. Marco Polo II-programmet støtter arbejde med at fjerne flaskehalse og fremme innovation i godstransporten. Projekter på helt ned til 4 millioner kr. kan få støtte herfra.

Sekretariatet vil gerne være medlemmerne behjælpelige med at komme i gang med at søge EU-støtte til de mange gode ideer, som vi ved, findes ude i havnene - store som små.

Derfor har vi arrangeret en temadag med oplysning om de forskellige muligheder for at søge EU-støtte, om ansøgningsfrister, procedurer, fremgangsmåder osv. Se et foreløbigt program nedenfor.

Tid: Tirsdag den 17. april 2007, kl. 10.00 - ca. 13.30
Sted: KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2200 København S
Pris: 525 kr. inkl. mad og drikke
Bemærk: Begrænset deltagerantal.

Se program
Se deltagerlisten

Tilmeldingsfrist: 12. april 2007.

Tilmelding kan ske til Birthe Iwasiow, Danske Havnes sekretariat, på mail: bgi@danskehavne.dk eller på telefon: 33 70 31 37.

Deltagerne vil modtage mere information samt et endeligt program umiddelbart efter den 12. april.