Is og isbrydning

Mens landmændene klager over varmen og tørken, holdt Isbrydningsrådet den 10. juni 2008 sit sommermøde.

Det er dyrt at opretholde det eksisterende beredskab. Isbryderne er altid klar og kan ikke bruges til andet end at bryde is. Skibene har passeret udløbsdatoen, og selvom de bestemt ikke er slidt, er der meget store udgifter til deres vedligeholdelse. Nu skal de f.eks. renoveres for asbest.  Det skal betales af erhvervet og løber op i mange millioner kroner. Så udgifter er der nok af, selvom der ingen is har været i 11 år.   

Havne og rederier skal derfor også i vinteren 2008/2009 bidrage med ca. 18 millioner kroner. Halvdelen betales af havnene, den anden halvdel af de skibe, der kommer i dansk havn. Beredskabet er meget rettet mod at servicere gennemsejlinger, hvor skibene netop ikke går til dansk havn.

Det er væsentligt, at der tages tilstrækkelige forholdsregler for at styrke sikkerheden til søs. Det har alle en interesse i, så vi kan forebygge skader på mennesker, natur og materiel. Og fremkommeligheden på vandvejene skal sikre, at der sker en effektiv afvikling af søtransporterne.  Men det bør være en statslig opgave og dermed også betales af staten, så der kan sikres gode og sikre besejlingsforhold året rundt.

Forsvarsministeriet begyndte sidste forsommer en undersøgelse af, om isbrydningsberedskabet kan organiseres mere effektivt eventuelt ved udlicitering. Siden da har vi intet set eller hørt til disse planer. Og imens bliver skibe og havne ved med at spytte i ”iskassen”, hvor indtægterne over de sidste 20 år overstiger udgifterne med ikke mindre end 135 millioner kroner. Så selvom udgifterne for den enkelte er faldet lidt i år, fordi der ikke er set en isflage i børns minde, er det fortsat en urimelig og uforståelig stor byrde at lægge på den transport, der foregår på danske havne.