Konkurrence om det internationale gods
Bedre veje til havne gavner handel og miljø
Evnen til at tiltrække større fragtskibe til containere og lastbiler i kombination med et effektivt bagland er alfa omega for havne i konkurrencen om det internationale gods.
Asiatisk vækst
EU’s handel med Asien foregår mere og mere via Suez kanalen. Handlen er vokset eksplosivt siden 2000, hvilket er en af årsagerne til, at de somaliske pirater er blevet et politisk spørgsmål. Jf. Eurostat er EU’s eksport til Kina i de første 10 måneder af 2011 vokset med 21 pct. fra 92 til 112 mia. euro i forhold til året før. Importen voksede med 5 pct. fra 232 til 244 mia. euro. Kina er EU’s vigtigste handelspartner næstefter USA.
Handel bliver hver dag mere og mere international. Hver dag føjes nye handelsaftaler til den i forvejen meget lange liste, som regulerer samhandel mellem lande. Med Ruslands indtræden i World Trade Organisation får vi på én gang mange flere muligheder for samhandel. OECD forventer at verdens økonomi vil vokse til det dobbelte i 2030, mens transport af gods internationalt vil vokse til mere end det tredobbelte.
Effektive havne
Det er en kæmpe udfordring for de maritime erhverv og havnene, at sikre effektivitet og forebygge problemer med trængsel. Omkostningerne skal ned, og teknologi skal udvikles. Samtidig skal miljøhensyn tænkes ind i løsningerne.
Den maritime trafik er relativt miljøvenlig set i forhold til transport med fly og lastbiler. Så jo mere gods der kan transporteres med skib, jo bedre for miljøet. Men vi skal også blive bedre til at kombinere transporterne, så vi kombinerer skib, tog og lastbil på en måde, der begrænser generne for miljøet mest muligt.
I Danmark mangler vi en strategi for at koble jernbane og havne til det europæiske transportnet. Særlig med udsigten til vækst i transporten fra Finland, Sverige og Norge via Femern forbindelsen, er det nødvendigt at tænke hele Danmark med, så Jylland ikke kobles fra den effektive vareudveksling.