Mange flere nye ruter til danske havne

Opgørelse: 14 nye eller udvidede ruter til danske havne i 2008

Netværket af godsfærger og containerruter på de danske havne er blevet styrket i 2008. 14 internationale færge- og containerruter åbnede eller udvidede på de større danske havne.

Altså mere end én om måneden.

Allerede i januar 2009 er åbnet en ro-ro færgerute mellem Fredericia og Moss (Norge) med tre ugentlige afgange. 1. februar åbner en færgerute mellem Esbjerg og Amsterdam med to ugentlige afgange. Den positive tendens ser altså ud til at fortsætte.

Dermed vil antallet færgeafgange fra danske havne til udenlandske destinationer være oppe på ca. 1500 om ugen i gennemsnit.

Hvis Helsingør-Helsingborg og Rødby-Puttgarden, som begge er ruter med meget høje frekvenser, fraregnes, er tallet på ca. 300 afgange om ugen til ca. 350 udenlandske destinationer.

Antallet af ugentlige afgange og destinationer med containerskibe registreres ikke.

Tilmeld dig Danske Havnes nyhedsbreve