Ny runde for ansøgninger til Motorways of the Sea
Sømotorveje i Nordsøen og Østersøen. Ny ansøgningsrunde, frist 31. januar
Den danske regering har nu offentliggjort to calls til EU's støtteprogram for Motorways of the Sea (MoS). Et call for Nordsøen og et call for Østersøen.
Støtte fra MoS-programmet går til delfinansiering af udvikling og infrastruktur i mindst to havne i mindst to EU-lande, der sammen ansøger om at oprette en sømotorvej. Dvs. at der også skal være eller skabes en vis mængde trafik mellem de to eller flere havne.
MoS kan søges af EU's A-havne, dvs. havne der har en årlig godsomsætning på minimum 1,5 millioner tons eller et årligt antal internationale passagerer på minimum 200.000.
Det er formelt regeringen (Transportministeriet og Søfartsstyrelsen) der søger EU, men havnen(e) må nødvendigvis være en væsentlig drivkraft.
Information om de to calls kan findes herunder.
For Nordsøen: http://www.trm.dk/sw131643.asp
For Østersøen: http://trm.dk/sw256020.asp
Frist for ansøgninger er i begge tilfælde den 31. januar 2010.