EU og Kystdirektoratet uenige om krav til terrorsikring. Danske havne skal lave flere planer

EUs inspektører kommer jævnligt på besøg for at kontrollere, at medlemsstater og havne lever op til kravene til havnesikring. Generelt går det godt i Danmark. Men der har været uenighed om, hvordan reglerne skal forstås. Det får nu Kystdirektoratet til at komme med ny lovgivning.     

Danske havne lever op til de krav, som er en forudsætning for at kunne deltage i de globale transportkæder. Det betyder, at der er udarbejdet og godkendt en række sårbarhedsvurderinger og en række planer for, hvordan havnen sikrer skibsfarten. Det betyder også, at der er taget en række forholdsregler - fysisk og administrativt. 

Kystdirektoratet har blandt andet fritaget en række havne fra at udarbejde en havnesikringsplan, fordi man fandt, at havnen i forvejen er dækket af sikringsplan(er) for havnefaciliteterne. Kravet er, at en sårbarhedsvurdering skal vise, at der ikke er behov for en havnesikringplan. Så er der nemlig typisk ikke behov for yderligere sikringstiltag udenfor de sikrede havnefaciliteter. En god og pragmatisk tilgang. Men sådan ser EU åbenbart ikke på det.

Derfor kommer der nu nye regler. Flere steder skal der udarbejdes yderligere planer - nemlig havnesikringsplaner. Der skal blandt andet findes en struktur og plan for samarbejdet mellem havnens faciliteter. Den gamle bekendtgørelse splittes op i to nye: én på havnefaciliteter og én på havne. 

For danske havne er det vigtigt at leve op til forpligtigelserne. Men kravene skal være tilpasset behovet. Det har der i Danmark været en forståelse for. Det skal der også være fremover.

Kystdirektoratet har allerede varslet besøg i alle havne, så sårbarhedsvurderingerne kan gennemgås, og kravnene til hver enkelt havn kan identificeres.   

Danske Havne har afgivet høringssvar til de to bekendtgørelser. Læs mere her