Op og ned på havnene
Containere går tilbage men indvinding af råstoffer frem på havnene
Noget går op, noget andet ned. Sådan har det altid været. Og sådan er det også under den aktuelle økonomiske krise. Det viser nye tal fra bl.a. Danmarks Statistik.
Mængden af håndterede containere på de danske havne nåede i 1. kvartal 2009 sit laveste niveau i tre år. Det er nedgangen i den globale handel der slår igennem her.
Læs mere og se tal for containere her
Til gengæld er der ikke mange tegn på, at den økonomiske krise påvirker indvindingen af råstoffer.
I de første fem måneder af 2009 lå mængderne af indvundne råstoffer fra havbunden, som blev landet i Thyborøn Havn, således 5 procent højere end samme periode i 2008. Havnen i Thyborøn har de senere år makeret sig som en af de største havne for landing af råstoffer.
Mængden af indvundne råstoffer fra havbunden er de seneste 10 år støt og roligt blevet fordoblet.
Læs mere og se tal for råstoffer her