Seminar om støtte til projekter under ”Marco Polo” & ”Motorways of the Seas”
Seminar om støtte til projekter under ”Marco Polo” & ”Motorways of the Seas”
Har du ideen til et projekt, som kan aflaste vores veje for lasttransport og vil du høre, om du kan få støtte til projektet?
Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) og TØF inviterer interesserede, som går med tanker om at deltage i projekter, som gerne skulle have støtte fra EU for at komme i gang, til seminar
fredag den 11. april 2008 kl. 10.00 – 13.30 i Amaliegade 33C, kælderen
Deltagelse i seminaret er gratis og sker i samarbejde med bl.a. Transportministeriet, Søfartsstyrelsen, DFDS, Rederiforeningen, MFI/SDU og Esbjerg Havn.
EMUC driver bl.a. et Maritimt Marco Polo vidensnetværk, som har Jess Nørgaard fra Transportministeriet som formand og har som formål at sikre innovation og udvikling af projekter som har dansk deltagelse.
På seminaret deltager også en erfaren person på området ”Motorways of the Sea”, Mogens Schrøder Bech fra Søfartsstyrelsen, som vil dele sin viden med deltagerne.
Se program og tilmelding på http://www.maritimecenter.dk/konferencer/marcopoloseminar/1954.html