TØF- Danske Havne konference
Kom til ”Havne i vækst og samarbejde” den 16. - 17. november 2010
Havne er centrale spillere i den maritime transportkæde. Det vil der blive sat fokus på med årets TØF havnekonference om ”Havne i vækst og samarbejde”. Der er vægtige hovedtalere på programmet: rederier, Ghent Havn og formand for KL Jan Trøjborg, der alle vil komme ind på havnenes centrale placering i transportnetværket og i erhvervsstrukturen. Og vi vil komme mere ind i muligheder og dagligdag ved repræsentanter fra havn, speditør og havnevirksomhed.
Og så vil der ikke mindst være mulighed for, at I selv er med til at sætte dagsordenen. Inspireret af hovedoplæggene, vil deltagerne i grupper skulle skrive fremtiden. Hvad skal der til for, at hele Europa taler om de danske logistikløsninger? Hvilke initiativer skal tages, for at det kan blive virkelighed i 2020? Det diskuterer vi – og der bliver givet øjeblikkelig respons på konferencen.
Konferencen er arrangeret i samarbejde ikke blot med Danske Havne men også med Danmarks Rederiforening, DI Transport, Danske Havnevirksomheder og Danske Speditører.
Konferencen indledes med middag tirsdag den 16. november 2010 kl. 18.00 og fortsætter den 17. november frem til kl. 15.30.
Se program og tilmelding hos TØF her