Vejle Havn melder sig ind i Danske Havne
Danske Havne byder velkommen til Vejle Havn som nyt medlem
Danske Havne kan nu byde Vejle Havn velkommen som medlem af erhvervshavnenes brancheforening. Dermed er alle større danske godshavne medlem af foreningen, der nu dækker 99 procent af godsomsætningen over kaj i Danmark. Danske Havne er glade for Vejle Havns beslutning og ser frem til i fællesskab at kunne arbejde for havnenes sag.
Vejle Havn er en mellemstor godshavn med en omsætning i 2007 på ca. 1,1 million tons.
Havnen har de senere år oplevet en markant vækst.
Danske Havne er med Vejle Havn nu oppe på 80 medlemshavne - både trafikhavne og fiskerihavne. Desuden er Foreningen af Privathavne associeret medlem.
Formand i Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen kan kontaktes på tlf. 4028 0970
Formand i Vejle Havn, Torkild Christensen kan kontaktes via havnens telefon 7582 0466