Vinteren er for alvor kommet over Danmark og ”bjørnene” skal forblive i deres hi.  

Frost i næsten to måneder har lagt et tykt lag is i de danske havne og farvande. Men havnene bryder selv isen med deres havnebåde, hjælpsomme færger, slæbebåde og anløb af skibe. Det går over al forventning, og i TV, radio og presse kan man se, høre og læse om den flotte indsats. Statsisbryderne Danbjørn, Isbjørn og Thorbjørn kan blive i deres hi i Frederikshavn.  

Vi lærer alle meget i disse dage. Efter 13 år uden isproblemer står det klart, at havne og skibe er meget bedre rustede til at klare is end i 1996. Tilmed klarer havnene næsten alle steder isbrydningen fra havnen til de store sejlruter, selv om det er en opgave havne og skibsfart er pålagt at betale Forsvarsministeriet for ved lov. Statens Istjeneste skal udføre opgaven og bare i år har havne og skibsfart betalt 20 mio. kr.  

Det er også klart, at hvis havnene ikke selv kan klare isen, er det slæbebåde og forsyningsskibe vi har brug for. De ligger i mange danske havne, og kan hurtigt indsættes. Desuden kan de bryde isen i farvande, hvor sejldybden ikke er så stor og hvor isproblemerne melder sig først, f.eks. Limfjorden, det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet.  

Danske Havne føler sig styrket i ønsket om, at havne og skibsfart kommer ud af den tvungne isbrydningsordning. Forsvarsminister Søren Gade gav i oktober 2009 tilsagn om, at man ikke vil bevare ordningen for systemets skyld. På trods af det, skal man kigge langt efter konkrete tiltag til løsninger fra ministeren.  

Danske Havne foreslår, at staten bryder is i de blå motorveje, ganske som staten rydder sne, salter og vedligeholder statsvejnettet på land. Så vil havnene selv finde løsninger til at bryde isen fra de blå motorveje til havnene.    

Vi håber, at det politiske system nu har fået tilstrækkeligt syn for sagen. Havnene har ikke behov for statens isbrydere. Og vi vil ikke længere betale for dem.

Vejrudsigten viser fortsat frost, men kraftig vind fra mange retninger og ændringer i vandstand har sammen med havnenes indsats hjulpet til, at isen ikke sætter sig for fast. Gods og passagerer kan komme ind og ud af havnene.  

Det er også grundene til, at statens tre isbrydere endnu ikke er sendt på arbejde, selv om der næsten er ved at rejse sig et folkeligt krav om at få isbryderne ud. Så er det lige som i ”gamle dage” og DMI kan få lov til at erklære isvinter.  

Det er havne og skibe, der anløber danske havne, som betaler udgifterne til Statens Istjeneste, som hører under Forsvarsministeriet. I år er det 20 mio. kr. og gennem de mange år uden isproblemer, er der opsparet 140 mio. kr. Den største udgift de senere år har været asbestsanering af statsisbryderne, og den løbende vedligeholdelse er ekstrem dyr. Skibene er så gamle, at alle reservedele skal håndlaves.  

Altså en masse udgifter, der belaster søtransport og havne uden nogen form for gavn. For i tilgift kræver statsisbryderne stor sejldybde, har besætninger hver på 48 mand og et meget stort forbrug af brændstof.  

Danske Havne har i mange år ønsket en mere decentral indsats med slæbebåde og forsyningsbåde. De bevæger sig rundt i de danske farvande og kan hurtigt sættes ind. Vi har også tidligere ment, at det skulle betales via isbrydningsordningen, og lagt forslaget frem for Forsvarsministeriet og Istjenesten. Ministeriet har i mere end 3 år arbejdet på nye modeller, men vi kender ikke resultatet og frygter det har været tre spildte år.  

Nu har vinteren vist, at havnene kan klare rigtig meget selv. Tilmed har havnene påtaget sig udgifterne med at bryde is, hvor Statens Istjeneste skulle have klaret det.  

Derfor vil Danske Havnes bestyrelse arbejde for, at havnene kommer ud af Istjenesten og at indbetalingerne stopper nu.  

For mere lavvandede farvande, hvor isen først volder problemer, må havne, skibsfart og myndigheder forhandle aftaler om isbrydning, som kan sikre forsyning og tilgængelighed til bl.a. øer, og sikre, at regeringens målsætning om at få mere gods ud på søvejene også gælder havne i disse farvande. Foreløbig kan man bruge af de 140 mio. kr., som havne og skibsfart har betalt for meget.

Alle er vist enige om, at der snart må findes nogle rimelige regler for havnenes håndtering af sediment fra de dybt nødvendige oprensninger. I stedet er virkeligheden, at sedimentet bliver anset for at være et problem, der skal håndteres som affald på lossepladser.  

Usikkerheden for havnene er derfor stor. Myndighederne har ikke meldt klart ud, hvordan havnene skal bevise deres spulefelters effektivitet, og de har ikke meldt ud, hvad det skal måles i forhold til. Men der er generelt enighed om, at spulefelterne er en god og rigtig løsning – miljømæssigt og økonomisk.  

Derfor er det så meget desto mere frustrerende, at vi ikke har fået en bekendtgørelse og vejledning. Havnene indsendte typisk allerede i 2002 overgangsplaner, så driften af spulefelterne kunne fortsætte. 7 år senere får havnene så at vide med 4 ugers varsel, at der sker en betinget nedlukning af depoterne. Der kommer en række helt urimelige påbud til indretning af felterne, som i store træk er taget direkte fra reglerne om lossepladserne. Havnene har i stort tal klaget over disse afgørelser. Miljøministeren har tilbagekaldt påbuddene uden det tilsyneladende påvirker miljøcentrene.  

Danske Havne har arbejdet for, at vi får en bekendtgørelse for sediment, der er tilpasset behovet og problemets reelle omfang. Og det haster. Udover planlagte oprensninger og dermed indspuling på felterne, har havne også brug for, at der kan renses op med meget kort varsel, hvis sedimentet f.eks. på grund af blæst og sandvandring har flyttet sig og er til hinder eller fare for sejladsen. Det tager år at få anlagt nye spulefelter.  

Vores ønske er derfor, at vi kan få en regulering, der er proportional med opgaven. Der skal være et regelsæt og en vejledning, som havne og sagsbehandlere kan forstå. Jo før jo bedre – havnene skal kunne komme af med sedimentet, når behovet er der.    

Se pressemeddelelse af 22.12.2009 om pusterum til havnene

Miljøministeren har udsendt et oplæg til natur- og vandplaner for indsatsen for et bedre miljø i Danmark. Målet med planerne er således godt og rigtigt. Men det er midlerne til at nå derhen ikke nødvendigvis. Særligt for havne. Den fremtidige mulighed for at drive havn i Danmark kan være i fare. De foreslåede vandplaner siger nemlig følgende: ”Der er i 1. planperiode vurderet, at kun et mindre antal vandområder i de danske kystvande er så påvirkede, at de udpeges som stærkt modificerede.”  

Et vandområde kan karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når der på grund af menneskelig aktivitet er sket væsentlige fysiske ændringer. Havne og sejlløb burde være gode eksempler på kunstige og stærkt modificerede områder. Det er bare kun syv ud af Danmarks ca. 125 aktive erhvervshavne, der er blevet udpeget. Stort set ingen sejlrender, som er infrastruktur under vandet, er udpeget.  

Når et område ikke er udpeget som stærkt modificeret område, skal der opnås det, der kaldes ”God økologisk tilstand”. Det betyder en ”svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet”. Og det kan jo godt være svært at se, hvordan det kan nås i en kunstigt anlagt havn eller en gravet sejlrende…  

Danske Havne er derfor uenig i vandplanernes vurdering. Samtlige danske erhvervshavne, deres sejlrender og de tilhørende klappladser bør udpeges som stærkt modificerede områder. For det er dét, de er.  

Alternativet kan blive rigtigt dyrt – for kommunerne, for havnene, for det lokale erhvervsliv, for skibsfarten og for Danmark. 75 % af Danmarks im- og eksport sker gennem havnene.

Den 4. og 5. marts sætter havnene kurs mod fremtiden. Havnene har været inde i en rivende udvikling de senere år. Deres store betydning i transportkæden er kendt og anerkendt. Kom derfor og vær med, når vi sammen udstikker nye mål og pejlemærker for havnenes udvikling de kommende år.  

Konferencen skydes i gang af transportminister Lars Barfoed og adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy. Omdrejningspunktet er en fremtids-workshop, hvor vi skal identificere havnens udfordringer, og vi skal ikke mindst prioritere dem. Det efterfølges af en innovations-workshop i form af en konkurrence om at skabe de bedste ideer til udvikling. Vi kalder det “Kundekampen” for at markere, at havnens opgave de kommende år er at udvikle sig til gavn for kunderne, for de byer vi bor i, for hele transportkæden og dermed for samfundet.

Vi har et meget stærkt dommerpanel bestående af blandt andre de trafikpolitiske ordførere, ledende erhvervsfolk og en dommerformand med internationalt politisk perspektiv i MEP Anne E. Jensen. Ordførerne vil også deltage i en politisk paneldebat.

Forud for konferencen holder Danske Havne generalforsamling, hvor der også vil være valg til bestyrelsen. Generalforsamlingen finder sted fra kl. 9.30 til 12.00 den 4. marts.        

Se program og tilmelding på Danske Havnes webside.

Velkommen til de nye havnebestyrelses- og havneudvalgsmedlemmer. Danske Havne glæder sig til samarbejdet og byder alle velkomne til en række spændende og udfordrende opgaver.  

Danske Havne arrangerer den 13.-14. april et introduktionsseminar for nye bestyrelsesmedlemmer. Selvom du før har siddet i en havnebestyrelse eller er i havneledelsen, er du også meget velkommen. Vi vil komme godt omkring de udfordringer, aktiviteter og valg der foretages i havnene og de rammer, som havnene og deres bestyrelsesmedlemmer har at arbejde under.  

Arrangementet holdes i Grenaa. Havnene vil få tilsendt program - men I kan også følge med på vores webside. Program offentliggøres snarest mulig.  

Danske Havne holder i marts en temadag om udbud. Advokatfirmaet Delacour Dania vil på dagen undervise i den praktiske anvendelse af direktivet med en havnevinkel.  

Målet er, at opnå grundlæggende kendskab til udbudsformer, tips om EU-udbud, tildelingskriterier og tendenser inden for direktivets anvendelsesområde.  

Målgruppen er medarbejdere, der ønsker et alment kendskab til muligheder og pligter som følge af udbudsreglerne. Du vil kunne få udbytte af kurset, uanset om du selv deltager i udarbejdelsen af udbudsmateriale eller du bare ønsker at være bedre klædt på i forhold til lovkrav og dialog med eventuelle rådgivere.  

Temadagen holdes torsdag den 25. marts 2010 i Århus. Programmet udsendes snarest.

Den årlige GreenPort-konference løber af stablen den 24. og 25. februar i Stockholm. Konferencen har været holdt i en årrække og giver et godt indblik i den internationale udvikling inden for havnemiljø, teknologi og miljøpolitik. Der er stadig åbent for tilmeldinger på www.green-port.net  

Forud for konferencen deltager en række oversøiske gæster i en studietur om havnemiljø i de skandinaviske havne. Bl.a. skal deltagerne besøge Århus Havn og Copenhagen Malmö Port. Besøgene understreger, at de danske havne er langt fremme inden for havnemiljø.

Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg drager i april på studietur til Holland og Belgien. Formålet er at hjemtage viden om europæiske fiskeriforhold. Samtidig skal turen bruges til at udbrede budskabet om de danske fiskerihavnes nationale betydning og havnes betydning for fiskeriet i Europa.  

Udvalget skal blandt andet besøge havnene i Urk og Lauwersoog samt fiskerimessen Seafood Exposition i Bruxelles. Det danske medlem af Europa-Parlamentet, Ole Christensen, mødes med udvalget inden udvalgets tur går tilbage til Danmark. Ole Christensen er kendt for sit politiske arbejde for bæredygtigt fiskeri i EU.  

Udvalgets tur løber fra den 25. – 28. april 2010.

Siim Kallas fra Estland bliver EU's nye transportkommissær. Kallas er en erfaren herre, der i Kommissionens foregående periode var kommissær for bekæmpelse af korruption og svindel. Han har da også klaret høringerne i Europa-Parlamentet i fin stil. Der afventes nu den samlede godkendelse af Kommissionen. Det stemmer Europa-Parlamentet om den 9. februar i år.

Den hidtidige kommissær for transport, Antonio Tajani, skifter område til industri, hvilket Danske Havne ikke er utilfredse med. Den ny kommissær for fiskeri og maritime anliggender bliver grækeren Maria Damanaki. Den ny miljøkommissær bliver Janez Potocnik, der tidligere har været respekteret kommissær for forskning. Og danske Connie Hedegaard bliver klimakommissær.

Se hele den ny EU-Kommission på http://ec.europa.eu

EU-Kommissionen indrømmer i et svar til MEP Ole Christensen, at processen med at opdatere listen over grænsekontrolsteder har været unødigt lang.  

Ole Christensen blev i efteråret kontaktet af Danske Havne om den langsommelige proces med at få Skagen Havn optaget på listen over grænsekontrolsteder til import af fiskeolie fra tredjelande. Skagen Havn havde på dette tidspunkt ventet næsten halvandet år på en endelig godkendelse.  

Danske Havne kvitterer Ole Christensen for at have bragt problemet op til Kommissionen og kan glæde sig over, at Skagen Havn nu er endeligt godkendt.

Baltic Ports Organization tog den 19. januar fat i kravet om svovlindhold i brændstof til skibe i Østersøen, Kattegat og Nordsøen. Det skete ved en workshop hos Copenhagen-Malmö Port.  

Farvandene omkring de baltiske og skandinaviske lande er udpeget til Emission Control Area af den internationale søfartsorganisation, IMO. Det sker på opfordring af de skandinaviske lande, særlig Norge. Det betyder, at skibsbrændstof kun må indeholde 1 vægtprocent svovl fra juni i år, og fra 2015 skal man ned på 0,1 vægtprocent.  

Fra alle sider udtrykkes der forståelse for at bringe udledninger fra skibe ned. Og selv om 1 vægtprocent vil koste rederier og deres kunder meget, accepteres det generelt. Men det næste skridt, 0,1 %, vil med dagens viden og udbud af dette brændstof blive en markant omkostning for søtransport. Udgifterne er især store for skibe, der sejler i nærsøfart, og det er næsten 70 % af skibene i vores farvande.  

Det vil ændre konkurrencen i forhold til især landevejstransport, og problemet, som flere indlægsholdere rejste var, at kravet ikke synes tilstrækkeligt dokumenteret. Det er først og fremmest et politisk krav. 

Flere oplægsholdere anbefalede 0,5 vægtprocent som et mere realistisk, men stadig ambitiøst mål fra 2015.

Danske Speditører rundede 22. januar de 100 år. En frisk ældre herre med stort gå på mod og visioner for fremtiden.  

Danske Havne iler med lykønskninger, og er med sine 92 år selv en aktiv dame i sin bedste alder.    

Fødselsdagen blev markeret med en spændende konference på Børsen og festmiddag i Statens Museum for Kunst. Dagen blev også markeret med uddeling af en pris til det speditionsfirma, der har leveret en overbevisende transportløsning i forhold til effektivitet, energibesparelse og opfindsomhed. Bring Frigoscandia blev vinder for transport af kølecontainere med tog gennem Europa. Med i opløbet var Blue Water med vindmølletransport fra Esbjerg Havn.

Havnen i Swinoucje i Polen uddyber adgangskanalen til 12,5 meters vanddybde. Uddybningen er blevet nødvendig efter åbningen af en ny containerterminal i havnen.  

I Ukraine har havnen i Odessa fået grønt lys for en række større udvidelser til i alt 2,5 mia. kr., som bl.a. skal gå til nye kajer og bedre jernbaneforbindelser til havnen.  

En helt ny ro-ro- og færgeterminal står nu klar i havnen i Boulogne i Frankrig. Terminalen er på 20 ha og har kostet ca. 330 mio. kr.  

Havnen i Gijon i det nordlige Spanien får en ny terminal til flydende gas (LNG). Det er den spanske gasdistributør, Enagas, der har besluttet at investere næste 3 mia. kr. i et stort anlæg på havnen.

Fiskerihavne skal med i Grønbogen om EU´s fælles fiskeripolitik. Det var budskabet fra Danske Havne til MEP Ole Christensen ved et møde i december.  

Danske Havne ser fiskerihavnen som en meget vigtig og nødvendig medspiller i udvikling af kvalitet og effektivitet i fiskeriet. Men Grønbogen nævner slet ikke havne.    

Ole Christensen foreslog en ændring til høringssvaret fra udvalget for fiskeri i Europa-Parlamentet.   

Udvalget bemærker nu følgende til Grønbogen;  

”…..undrer sig over, at fiskerihavnenes afgørende rolle i fiskerisektoren ikke bliver nævnt i Grønbogen, da havnene er en vigtig medspiller på faciliteter til landing, opbevaring og distribution af fisk. Opfordrer derfor Kommissionen til at fremhæve havnenes rolle inden for fiskeri, da udviklingen skaber et behov for en opgra­dering af infrastrukturen. Mener desuden at Europas fiskerihavne i fremtiden vil kunne bidrage til udvikling og udbud af systemer til certificering og bedre sporbar­hed på fangster.  

Begrundelse: Havnene er en væsentlig medspiller for at sikre endnu bedre kvali­tetsfisk til forbrugerne. Uden havne – intet moderne fiskeri.”  

Danske Havne har desuden været på Christiansborg og tale havnenes sag. Efter et foretræde for Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri, kom udvalgets bemærkninger til Grønbogens indhold;   

”Endelig finder udvalget, at EU´s fiskerihavne generelt bør have en større rolle i reformen af den fælles fiskeripolitik.”  

Danske Havne er glade for opbakningen og fortsætter arbejdet med at skabe politisk bevågenhed for havnenes rolle i udvikling af fiskeriet. 

Nu kan man se, hvilke krav der stilles til kommende steder for produktion af elementer til Femern Bælt forbindelsen. Femern A/S – det selskab, der er ansvarlig for forbindelsen – har nemlig offentliggjort to rapporter om krav til produktionssteder og krav til mulige arbejdspladser.

Adgang til søvejen er helt afgørende for valg af produktionssted. Selv om det primært er nærområdet, der er i spil, er der alligevel en oplagt mulighed for mange danske havne og deres kommuner at byde ind. Selskabet Femern Bælt har fastsat, at havne, der skal være produktionssteder eller udskibningshavn for produktionssteder, skal ligge inden for afstande på henholdsvis 80 og 120 km. Det er det, de forskellige bygningsdele kræver.  

Læs rapporterne på www.femern.dk – korte resuméer findes i selskabets seneste nyhedsbrev.

Der er indbudt til informationsmøde for interesserede havne den 10. marts på Femern A/S, Vester Søgade 10 i København. Kontakt Femern A/S for mere information.

Danske Havne
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf. 33703137
Fax. 33703371
E-mail: bgi@danskehavne.dk
Webside: www.danskehavne.dk