Folketingets partier bag Det Grønne Transportforlig har indgået en ny trafikaftale. Den indeholder især anlæg eller undersøgelse af en række nye vej- og banestrækninger. Danske Havne har grund til at være godt tilfreds med aftalen som helhed. Endnu en gang er veje og baner ved havne kommet med. Vi er også optimister når det gælder de større vejprojekter, som skal forhandles til november. Her er en motorvej til Kalundborg og en havnetunnel i København i spil.  

Men der er også havne, der ikke har fået det, de håbede på. I nogle tilfælde skyldes det juridiske spidsfindigheder som f.eks., at havnen selv ejer jernbanespor og derfor ikke kan få støtte, uanset det er national godstransport, der vil få glæde af sporene. Det vil vi tage fat i.  

Selv om Folketinget har været meget imødekommende, vil vi ikke hvile på laurbærrene. For mange havne har behov for bedre veje og baner til havnene. Der kan skaffes kommunale og private midler, søges EU-støtte og allerede næste år skal der indgås en ny trafikaftale. Så muligheder er der nok af i fremtiden.  

Landspolitikerne har valgt at prioritere havne som et samlet indsatsområde. En særlig tak skal gå til alle de politikere, som har arbejdet for havnenes sag. I har været med til at bane vejen for havne.

Der kom en række havnerelevante projekter med i den nye trafikaftale. Det drejer sig bl.a. om:

• Udmøntning af banepulje med nye jernbaner til havnene i Esbjerg og Nyborg, investeringer i terminalerne ved Taulov og Høje Taastrup og en analyse af en ny terminal ved Køge.
• Anlæg af det Nordlige Hængsel til Djursland.
• Anlæg af omfartsvej ved Næstved.
• Større statsligt bidrag til anlæg af bedre vej til Rønne Havn.
• Undersøgelse af ny vej ved Ringkøbing (”Søvejen Mod Vest”).
• Fremrykning af undersøgelse af omfartsvej til Grenaa Havn.
•  VVM-undersøgelse af motorvej til Holstebro.
• Udmøntning af pulje til støtte af ø-færger.

Forhandlingerne fortsætter om nogle uger. Der skal tages beslutning om en række større vejprojekter, blandt andet en motorvej til Kalundborg og en havnetunnel i København. Finansieringen af disse projekter bliver en del af de generelle forhandlinger om finansloven. Den overordnede villighed til at foretage offentlige investeringer i motorveje kommer altså til at afgøre, hvilke af de større vejprojekter, der opnår finansiering. Danske Havne håber på, at der bevilges flere penge til investeringer. Der er et stort behov.

Sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer Christensen, fylder 60 år den 7. november. Tom Elmer Christensen kom til Danske Havne i december 2003. Forud for det havde han tilbragt en lang tid af sit arbejdsliv med affald og genanvendelse.   

Danske Havne er i løbet af de seneste år blevet mere synlig i debatten. Både den politiske og den mediemæssige. Det er blevet klart, at havne har meget mere at byde på. Havne er blevet anerkendt som transportcentre langs den blå motorvej. Der er kommet fokus på havne som dynamoer for det lokale og regionale erhvervsliv. Også internationalt er det lykkes at pege på de mindre og mellemstore havnes betydning for den europæiske godstransport.  

Med sit altid gode humør er Tom Elmer Christensen vellidt i alle kredse. Han er synlig og bidrager positivt til debatten. Det har selvfølgelig også medvirket til et stort, professionelt og personligt kontaktnet.   

Danske Havne holder reception fredag den 6. november i KL-Huset, Weidekampsgade 10, mødelokale 1-01 på 1. sal kl. 13-15.

Kalenderen står snart på vinter. Is forgår – tjenesten består, sådan har det været i mange år. Står det til Danske Havne skal der gøres op med det eksisterende system. Forsvarsministeren er også enig i, at man ikke skal oprette et beredskab, som erhvervet finder forældet.  

De 20 millioner kroner til drift og vedligehold, der betales af havne og skibe, skal primært findes i den nærsøfart, der er på danske havne. Det forringer selvfølgelig konkurrenceevnen i forhold til andre transportformer. Samtidig må skibsfarten se på, at hvis der for landtransporten er problemer med fremkommeligheden på grund af is og sne, ja, så er snerydning en opgave, der varetages af det offentlige.  

Udviklingen indenfor skibsfarten er gået i retning af større og stærkere skibe. Hvor der er hyppig skibsfart, er skibene derfor i stand til selv at bryde isen for hinanden. Nogle havne har også aftaler med private rederier om brydning ind til havn, da staten ikke rydder helt ind.  

Den generelle ordning bør afskaffes.   

I de mindre besejlede områder kan det forudses, at der kan komme perioder, hvor skibene ikke ved egen kraft kan komme frem og derfor må have assistance. Det vil primært være der, hvor den mindre skibsfart sejler til mindre havne, færger til øer etc. Af andre samfundsmæssige hensyn såsom forsyningssikkerhed, betjening af tyndt befolkede områder og sejlladssikkerhed, bør staten indenfor andre rammer finde midler til at varetage disse hensyn.     

Danske Havne arbejder på, at spørgsmålet om isbrydning til havne bliver inddraget i forhandlingerne om Finanslov 2010. 

De nye priser på den statslige lodsning trådte i kraft den 1. oktober. Særligt for de mindre havne og de mindre skibe stiger prisen. Andre steder holdes priserne i ro eller falder endog.  

Skibene skal have lods ombord, når det er nødvendigt ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Det fremmes bedst ved, at prisen ikke bliver afgørende. Derfor er der generelt et ønske om at holde priserne så lave som muligt. Men lodsprisen er også en del af skibsfartens samlede omkostninger. Med de nye stigninger svækkes særligt de mindre havnes konkurrenceevne. Det er beklageligt.  

Det var også udgangspunktet for Danske Havnes møde med forsvarsminister Søren Gade den 8. oktober. Danske Havne ser et generelt behov for en så effektiv og billig lodstjeneste som muligt. En ordning i samklang med de teknologiske og geografiske muligheder. Det betyder, at der er behov for en gennemgang af reglerne for lodspligt, uddannelse og tilsyn. Men der er også behov for, at der igangsættes forsøg med landbaseret lodsning, så nye teknologiske muligheder bruges.  

Forsvarsminister Søren Gade har lovet at kickstarte en evaluering af lodsordningen, og har inviteret Danske Havne til at deltage.          

Se Danske Havnes pressemeddelelse udsendt efter mødet med forsvarsministeren.

Den 4. december uddeles Danske Havnes Initiativpris 2009. Prisen gives i år til den havn, der har taget et bemærkelsesværdigt initiativ inden for energibesparelser, miljøforbedringer eller ved på anden måde at have gjort en indsats for klima og miljø.  

Uddelingen af Initiativprisen vil være Danske Havnes optakt til Klimatopmødet i København i december. Danske Havnes Initiativpris uddeles blandt Danske Havnes medlemmer – altså havnene. Havnene tager masser af initiativer, som gemmer sig i det daglige arbejde med at reducere energiforbrug og omkostninger. De fortjener at komme mere frem i lyset og tjene til inspiration - både for havnene selv og for offentligheden. Se en række gode eksempler i brochuren ”Havnens Energi”.  

Forslag skal indsendes til Danske Havnes sekretariatet enten pr. mail til jks@danskehavne.dk eller i fysisk form til Jakob Svane, Danske Havne, Weidekampsgade 10, 2300 København S.  

Der skal være en kortfattet præsentation af initiativet, hvilke resultater der er opnået samt dokumentation. Relative besparelser og/eller forbedringer vægter mere end absolutte. Mindre havne kan altså også deltage på lige vilkår. Forslag og dokumentation skal indsendes til Danske Havne senest torsdag den 5. november 2009.  

Prisen overrækkes på Danske Havnes temadag om miljø, energi og klima i Øksnehallen i København fredag den 4. december 2009. Temadagen og prisuddelingen er en del af den store klimamesse, Copenhagen Climate Exchange. Dagen markerer også Danske Havnes 92 års fødselsdag samme dag.  

Der er nedsat en dommerkomité, som repræsenterer forskellige vinkler på havne, miljø, energi og klima. Dommerkomiteen består af:  

• Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
• Niels Bergh-Hansen, Koncerndirektør i Dong Energy
• Martin Lidegaard, Formand i Klimatænketanken CONCITO
• Ajs Dam, Partner i Firstline Communication
• Nete Herskind, Vicekontorchef i Danske Havne

De danske fiskerihavne har haft god gavn af tilskuddet fra den Europæiske Fiskerifond (EFF). Dette positive budskab skal udbredes til Folketingets Fødevareudvalg. På denne baggrund har Danske Havne foretræde for udvalget den 25. november 2009. Danske Havne vil informere Fødevareudvalget om havnenes anvendelse af EFF-støttemidlerne og hvilken kapacitets- og facilitetsudvikling disse midler har haft på havnearealerne. Endvidere skal udvalget gøres opmærksom på aktiviteterne inden for fiskerikæden, herunder havnenes rolle. Havnenes indsats er med til at sikre en bedre kvalitet på fersk fisk.  

Danske Havne er tilfreds med, at de private fiskerihavne nu også er omfattet af støtteprogrammet. Dette sker, efter at EU-Kommissionen nu anerkender Danske Havnes fortolkning af støttereglerne, så private fiskerihavne kan modtage støtte på lige fod med offentligt ejede fiskerihavne. Dette kræver blot, at der er fri og lige adgang til de støttede aktiviteter i havnene.

Skibsfartens bidrag til luftforureningen i Danmark er langt mindre end man hidtil har troet. Det viser en ny undersøgelse.  

Skibsfartens andel af luftforureningen med svovldioxid anslås nu at være 37 procent mod den tidligere opgørelse på 68 procent.  

De nye tal skyldes en ny beregningsmetode, der tager højde for skibenes faktiske ruter. Den tidligere model antog, at skibene sejlede gennem Storebælt. Men meget af den internationale skibstrafik går gennem Øresund. Det har stor betydning for beregningerne.  

Også skibsfartens andel af udledningen af kvælstofdioxid er blevet mindre. Ifølge den nye undersøgelse er den nu på 21 procent af forureningen mod tidligere antaget 32 procent.  

Danske Havne glæder sig over tallene, men understreger behovet for fortsat at gøre en indsats over for luftforurening fra skibe. Og der bliver gjort noget.  

Lars Vang Christensen, formand for Danmarks Rederiforening, udtalte om undersøgelsen til nyhedsportalen Maritime Danmark: "Undersøgelsen fritager os på ingen måde - søfarten er stadig den største enkeltbidrager til svovlforureningen. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at vi tager problemet alvorligt, og at vi gør noget ved det".

Nye regler, som træder i kraft næste år, sænker skibenes udledning af svovl endnu mere. Så meget, at luftforureningen af svovldioxid fra skibe i Danmark ifølge undersøgelsens beregninger vil være reduceret med 91 procent i 2020. Eller så godt som elimineret på trods af øgede trafikmængder. Dermed kan skibsfart i høj grad siges at være den mest miljøvenlige transportform.

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser og Aarhus Universitet indenfor rammerne af Partnerskab for Renere Skibsfart.  

Læs mere på www.dmu.dk

En tragisk ulykke i Aalborg satte igen fokus på drukneulykker i og ved havne. Opmærksomheden rettes mod mulige initiativer, der forebygger andre drukneulykker. Det er først og fremmest en opgave for det kommunale beredskab, men Danske Havne har opfordret medlemmerne til i samarbejde med det lokale beredskab at overveje, om man kan gøre yderligere for at undgå nye ulykker.  

En af udfordringerne er at skabe den nødvendige forståelse for, at der er en vis risiko ved at færdes i havneområder. Der skal udvises en vis forsigtighed, ligesom vi er opmærksomme på, at der kan være en vis risiko ved at færdes på og i havet. En undersøgelse udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Trygfonden i sommer konkluderede, at der er relativt mange drukneulykker i havne. 4 ud af 5 ulykker i havne sker, når den druknede er alene. Mange af ulykkerne sker i lystbådehavne. Og alkohol er indblandet i mange tilfælde.     

Krav om afspærring kan lyde besnærende i situationen, men det strider imod de ønsker, der generelt er om adgang til havneområder. Derfor er udfordringen først og fremmest at få den nødvendige forståelse for områdets karakter og den risiko, der kan være.  Herudover bør beredskabet overvejes, så ulykker kan forebygges. Her har Danske Havne særligt peget på belysning samt mulighederne for at kunne komme op af vandet, hvis man først er faldet i.

Vognmændenes organisationer har iværksat en stor imagekampagne – Holder DK kørende. Den kommer til at koste 20 millioner kroner, hvilket er den hidtil største imagekampagne for landevejstransporten. Målet med kampagnen er, at befolkning og beslutningstagere får øget deres kendskab til lastbiltransportens virke og vilkår i Danmark.

ITD/FDE, Dansk Transport og Logistik, DI Transport, Danske Speditører og ATL er afsendere af kampagnen.  

Hver tredje lastbiltur i Danmark går omkring en havn. Derfor er lastbilerhvervet også helt centralt for havnene. Og derfor bakker Danske Havne også op omkring imagekampagnen.

Læs mere på websiden http://www.lastbiltransport.dk

Randers Havn har givet kørestolsbrugere i Randers en markant forbedring – nu kan de komme til at fiske. Kørestolsbrugere har ofte problemer med at kunne fiske på grund af manglende tilgængelighed. I Randers Kommune drejer det sig om ca. 2.000 personer. Da Randers Havn alligevel skulle forny den såkaldte Prinsessebro, blev tilgængeligheden på den nye bro forbedret i samarbejde med kommunen og Handicaprådet i Randers. Nu er der adgang for alle til at fiske i havnen.

Danske havne bygger og anlægger i stor stil. Det kom også tydeligt frem på Danske Havnes kursus om bygge- og anlægsprocessen den 22. oktober. Medarbejdere fra mange havne tog med på en tour-de-force gennem processen. Selvom der til så store og så forskellige projekter som havnenes i vid udstrækning trækkes på rådgivere, er det nyttigt at kende processen i grundtræk. Det er helt klart, at havnene selv tager meget aktiv del i planlægning, udførelse og opfølgning. Derfor var der en god dialog og mange fik gode ideer med hjem til de næste projekter.  

Se mere på Danske Havnes webside under afholdte arrangementer.

EU-Kommissionen har bevilget 5,9 mio. € til Copenhagen Malmö Ports Nordhavnsprojekt i Malmø. Pengene kommer fra den særlige TEN-T-fond på 500 mio. €, som skal sætte gang i investeringer og dermed være med til at afbøde virkningerne af den finansielle og økonomiske krise.   

CMP har fået penge til uddybning, ro/ro terminal, checkpoint og nogle veje på området.  

Læs mere her.

TV serien ”På de syv have” vises de næste 5 søndage kl. 19.00 på DR2. Serien er en række fortællinger om søfart. Det handler ikke blot om skibe, som var i fokus i første afsnit. Målet er at skabe større forståelse for Danmark som søfartsnation. Der tages udgangspunkt i historien men med fokus på nutidens Blå Danmark.  

Ud over serien er udviklet en webside www.dr.dk/syvhave, som vil blive opdateret i løbet af seriens sendetid. Håbet er, at begge dele bruges i undervisningen i folkeskolens ældste klasser og i gymnasierne.

Danske Havne
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf. 33703137
Fax. 33703371
E-mail: bgi@danskehavne.dk
Webside: www.danskehavne.dk