En af de væsentligste globale udfordringer er klimaet. Det store klimatopmøde i København står for døren. Verdens øjne vil for en stund være rettet mod lille Danmark. Også mod havnene. En international aftale om reduktion af drivhusgasser vil få stor betydning for os alle sammen. Også for havnene. Vi må gøre vores til at reducere i CO2-udslippet i de kommende år. Havnene gør allerede meget. Det viser de mange input, som Danske Havne har fået fra medlemmerne. De mange gode eksempler dokumenterer, at man kommer langt med at plukke de lavthængende frugter og ved at anvende den tilgængelige teknologi og bedste praksis. Det er der også god økonomi i.

Som optakt til klimatopmødet arrangerer Danske Havne på vores 92 års fødselsdag fredag den 4. december et åbent seminar om havne, energi og klima. Her vil vi både se på det globale, det nationale og det lokale.

Samtidig uddeles Danske Havnes Initiativpris 2009, som i år også har fokus på miljø, energi og klima. Fire havne er nomineret, men mange havne har ydet store og gode bidrag. Begivenheden finder sted i Øksnehallen i København, hvor Danmarks Naturfrednings­forening holder en stor klimamesse. Danske Havne deltager med en stand på messen sammen med Odense Havn.

Vi vil gerne sige tak til alle samarbejdspartnere og bidragsydere på alle områder af klimaarbejdet. En særlig tak skal lyde til alle de, der hver dag ude i havnene arbejder for at begrænse påvirkningerne på klima og miljø. Vi kan alle gøre noget – både med en ekstra indsats og med almindelig omtanke.

Danske Havnes Initiativpris 2009 fokuserer i år på havnenes initiativer inden for miljø, energi og klima. 14 havne havde gode og meget forskellige eksempler og initiativer til bedømmelse. Dommerkomiteen anså havnenes indsats i forhold til miljø og klima for at være på et højt niveau, som det kan forventes af moderne og ansvarlige virksomheder.

Nogle initiativer markerede sig dog særligt. Derfor har dommerne nomineret fire havne, som viser, at det sagtens kan forenes at drive forretning og gøre en ekstra indsats for miljø, klima og energibesparelser.

De nominerede til Initiativpris 2009 er:  

Hanstholm Havn – for et meget innovativt projekt med at bygge nye moler med vindmøller og bølgebrydere til udvinding af bølgeenergi. Initiativet er endnu kun på plan-stadiet, men dommerkomitéen mener, at havnen viser stort mod og vilje til at gå foran.  

Odense Havn – for konkrete reduktioner af emissioner opnået gennem det lange seje træk og en helhedstankegang. Dommerkomitéen roser særligt havnen for dens arbejde med at påvirke holdningerne hos medarbejderne og deres familier.  

Kolding Havn – for mange konkrete initiativer, ikke mindst i forhold til havnens kunder. Havnen er f.eks. ved at udvikle en model, der hjælper transportkøbere til at beregne den mest klimavenlige transportform. Dommer-komitéen bifalder denne helhedstanke, der rækker ud over havnen selv.  

Copenhagen Malmö Port – for at have taget flere initiativer med stor og imponerende effekt. Dommerkomitéen noterede sig i særlig grad havnens investering i en containerkran, der fungerer som generator og derved leverer strøm tilbage i nettet.  

Danske Havnes Initiativpris 2009 uddeles den 4. december 2009 i forbindelse med et åbent seminar om havne, energi og klima. De fire nominerede havne vil præsentere deres initiativer på seminaret. Program kan findes på www.danskehavne.dk under ’arrangementer’.  

Seminar og prisuddeling finder sted i Øksnehallen som en del af klimamessen, Copenhagen Climate Exchange, der arrangeres af Danmarks Naturfredningsforening. Læs mere på www.cphco2009.dk  

Dommerkomitéen for Danske Havnes Initiativpris 2009 består af (fra venstre mod højre på billedet):

Martin Lidegaard, Klimatænketanken Concito
Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening
Ajs Dam, Firstline Communication
Nete Herskind, Danske Havne
Niels Bergh-Hansen, DONG Energy  

Danske Havne har to gange tidligere uddelt en årlig initiativpris for at sætte fokus på best practice i havnene.  

Fakta: Tidligere vindere af Danske Havnes Initiativpris
2007  Kalundborg Havn
2008  Grenaa Havn

Havnenes udledning af CO2 er begrænset set i forhold til den samlede transportsektor. Alligevel må alle gøre sit – også havnene. Alle havne har noget at bidrage med. De følgende fem konkrete eksempler er energibesparende tiltag i havne, der ikke blev nomineret til Danske Havnes Initiativpris 2009 om miljø, energi og klima. Der er sat tal på reduktion af energiforbrug og CO2-udslip.  

Eksempel 1: Mindre elforbrug - kajer
Gennem investeringer af ny belysning på kajer og havnegader har Aabenraa Havn sparet el for 95.000 kr. – eller ca. 30 procent af havnens elregning fra 2006 til 2008. Der er tale om energivenlig belysning og natsænkning. Det reducerede strømforbrug betyder en mindsket CO2-udledning med ca. 18 procent.
CO2-besparelse: 18 %  

Eksempel 2: Mindre elforbrug - bygninger
Hvide Sande Havn har gennem ISO-miljøprogrammet lavet handlingsplaner for flere miljøområder, bl.a. belysningen i fiskeriauktionshallen. Man har udskiftet armaturer til energivenlige slags og arbejdet med adfærdsændringer. Det har reduceret el-forbruget til havnens bygninger, primært auktionshallen, med en fjerdedel fra 2005 til 2008.
CO2-besparelse: 25 %  

Eksempel 3: Mindre forbrug af brændstof - slæbebåd
Randers Havns slæbebåd havde et gammelt oliefyr installeret. Fyret skal sikre en stabil temperatur – også når båden ikke er i drift. Ved at udskifte det gamle fyr og sænke motortemperaturen, når slæbebåden ikke er i drift, har man opnået en besparelse på forbruget af olie på ca. 30 procent.
CO2-besparelse: 30 % 

Eksempel 4: Mindre forbrug af brændstof – transport
Syddansk Universitet har for Esbjerg Havn udregnet hvor meget CO2 færgetransporten mellem Esbjerg og Zeebrügge i Belgien sparer. En EURO IV-lastbil med 28 ton udleder 37,5 kg CO2 pr. ton gods for en tur på ca. 950 km. Rederiet Cobelfrets færge mellem Esbjerg og Zeebrügge laster 5600 ton og udleder på en tur ca. 18,6 kg CO2 pr. ton gods. Det giver en besparelse på 51 procent. På grund af ruten blev havnene i Esbjerg og Zeebrügge i 2008 de første havne i Europa til at modtage økonomisk støtte fra EU's program, Motorways of the Sea.
CO2-besparelse: 51 %  

Eksempel 5: Opsætning af vindmøller
Sund & Bælt har opsat syv vindmøller i Storebælt. Møllerne vil årligt producere ca. 65 mio. kWh, svarende til det årlige forbrug i 16.000 husstande. Strømmen fra møllerne kompenserer for CO2-udledningen fra produktion af strøm til drift af alle Sund & Bælts infrastrukturanlæg, herunder de fire havne i Sjællands Odde, Ebeltoft, Tårs og Spodsbjerg.  Sund & Bælt bliver hermed et af de første infrastrukturselskaber i Danmark, hvis anlæg er CO2-neutrale.
CO2-besparelse: 100 %

Man hører ofte, at skibe udleder meget CO2. Det er også rigtigt. Men CO2-udslippet må ses i forhold til hvor meget, der transporteres. På et skib kan der transporteres meget mere end på en lastbil eller et godstog. Skibe udleder derfor relativt lidt CO2 i forhold til hvor meget der transporteres. Det kan illustreres med CO2-udslippet for den nationale transport, altså transport mellem to steder inden for Danmarks grænser.  

Den samlede CO2-udledning fra national vejtransport var i 2008 på ca. 12,5 millioner tons. Heraf står lastbiler for ca. 20 procent. Den resterende del udgøres af personbiler, små varebiler, busser, motorcykler, m.m. Lastbilerne i national vejtransport udledte ca. 2,5 mio. tons CO2 i 2008.  

Søtransportens CO2-regnskab opgøres ikke separat for henholdsvis gods- og persontransport. CO2-udledningen fra national søtransport var i 2008 på 436.000 tons. Dette tal dækker altså både fragtskibe og færger. Til søs er godstransportens omfang formentlig relativt større i forhold til persontransporten, end det er tilfældet på landevejene. Men der findes ikke præcise tal for dette. Hvis vi derfor antager, at godstransporten til søs udgør hele 50 procent af søtransportens samlede CO2-udslip, når vi et tal på 218.000 tons i 2008.  

Disse tal må nødvendigvis ses i forhold til, hvor meget der transporteres. I 2008 var det nationale godstransportarbejde på 10,7 milliarder tonkilometer på vejene og 2,5 milliarder tonkm. på søen. Det giver en udledning fra vejtransport på 234 gram CO2 pr. tonkm. og fra søtransport på 87 gram pr. tonkm. i 2008.  

Det skal understreges, at dette er en løs udregning baseret på tal fra Energistyrelsen og Danmarks Statistik. Det stemmer dog godt overens med de generelle beregninger om, at søfart er væsentlig mere klimavenlig pr. transporteret ton gods end vejtransport.

Rederiet Unifeeder, som sejler containere mellem bl.a. de danske havne og de store europæiske containerhavne, har lanceret en CO2-beregner på firmaets webside, www.unifeeder.com.

Her kan man beregne, hvor meget CO2, der kan spares ved at sende en container med et af Unifeeders skibe i stedet for med lastbil. Danske Havne har benyttet beregneren på tre konkrete eksempler:

Ved at sende en container med lastbil fra Kolding til Århus Havn og derfra med Unifeeder til Bremerhaven, spares der ca. 60 kg CO2 - eller 14 % - i forhold til at køre containeren direkte med lastbil.  

Ved at sende en container fra Brande via Fredericia Havn med Unifeeder til Hamborg Havn spares der ca. 30 kg CO2 - eller 9 % - i forhold til at køre med lastbil.  

Hvis en container skal sendes helt til Rotterdam fra Herning sparer man ca. 300 kg CO2 – eller hele 37 % - ved at sende den med Unifeeder via Århus Havn i forhold til at køre direkte med lastbil. Transporten med lastbil til de danske havne er indregnet i CO2-besparelsen.

Indholdet af tinforbindelsen TBT falder i de fleste erhvervshavne. Forbud mod TBT i skibsmaling virker. Det kan man læse af den seneste undersøgelse om Danmarks miljøtilstand foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser. Faktisk er indholdet af TBT i vandmiljøet faldet med hele 82 %. Det skyldes det globale forbud mod TBT, der anses for at være en af verdens ti farligste miljøgifte. Bl.a. kan TBT føre til kønsforstyrrelser hos havdyr.

TBT har tidligere været brugt i bundmaling på skibe, fordi det forhindrer, at alger, tang og andre vækster gror fast på undersiden af skibet. I dag er TBT som nævnt forbudt, men desværre er nogle lystbådehavne stadig plaget af problemer med TBT. Det skyldes, at en del lystsejlere stadig har noget gammel TBT-holdig maling til at stå.

Derfor har Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, FLID, indført en § i lystbådehavnenes reglement, der tillader at lystsejlere, som bruger TBT-holdig maling, kan smides ud af havnen. Reglerne er godkendt af Kystdirektoratet. FLID har desuden iværksat en kampagne for at oplyse om TBT.

Danske Havne hilser alle disse initiativer velkommen.

Fra 1. januar 2010 må skibe, der ligger ved kaj, kun benytte brændstof med et maksimalt indhold af svovl på 0,1 procent. Reglerne er fra EU-direktiv 2005/33 og gælder i hele Europa. I Danmark er reglerne fastsat i svovlbekendtgørelsen (nr. 1663 fra 2006). Skibe ved kaj eller ankret op i havnen vil altså skulle bruge marin gasolie eller brændstof med tilsvarende lavt svovlindhold – eller strømforsyning fra land.

Dertil kommer de nye regler om svovl, vedtaget af FN’s søfartsorganisation, IMO. Fra juli 2010 må skibe, der sejler i Nordsøen og Østersøen, kun have 1 procent svovl i brændstoffet under sejladsen. Fra januar 2015 nedsættes grænsen til 0,1 procent svovl. Det vil betyde, at skibene skal benytte marin gasolie eller andre former for destillater eller flydende naturgas (LNG) og installere såkaldte ”skrubbere” til røggasrensning. 

Aftalen om Finansloven for 2010 tilfører yderligere 2,7 mia. kr. til en bedre vedligeholdelse af det statslige vejnet frem til 2013. Den endelige finansiering af en række større motorvejsprojekter er endnu ikke på plads. Folketingets partier ventes at forhandle dette inden jul.  

I Finansloven for 2010 er desuden afsat en lånepulje til kommunerne på 1 mia. kr. som kan anvendes til infrastruktur. Her er således en mulighed for at få sat gang i nogle kommunale vejprojekter omkring havnene.  

Af mindre bevillinger i Finanslov 2010 kan nævnes, at der afsættes 29 mio. kr. til hovedreparationer af færgelejerne ved Bøjden og Fynshav. Der afsættes i alt 47 mio. kr. i 2010-2011 til istandsættelse af moler ved Hanstholm Havn. 114 mio. kr. går i 2010-2013 til rydning af miner på Skallingen. Der afsættes en pulje på 4 mio. kr. årligt i både 2010 og 2011 til kystsikring på små øer. Desuden er parterne enige om at afsætte 20 mio. kr. i 2010 og herefter 2 mio. kr. årligt til indkøb og drift af en ny containerscanner til brug i havnene.

Så kom bekendtgørelse om isafgift. Med den kom også en regning til 52 havne. Sammen med skibe der besøger danske havne, skal der indbetales 20 mio. kr. til Statens Istjeneste i Forsvarsministeriet.  

Danske Havne har sammen med Danmarks Rederiforening og Dansk Skibsmæglerforening søgt at få ordningen ophævet. Forsvarsminister Søren Gade var enig i, at erhvervet ikke skal pålægges en afgift, man ikke får noget som helst for.  

Gennem tre år har Forsvarsministeriet undersøgt, om vi havde brug for isbrydning. Det er der intet kommet ud af. Nu vil man igen lave en undersøgelse, og hvert år betaler vi 20 mio. kr. i ”undersøgelsesomkostninger”.  

Havne og skibsfart pålægges en vare, som vi ikke har brug for og ikke ønsker. Vi savner handling bag regeringens ønsker om regelforenkling og fritagelse af unødige byrder på erhvervslivet.  

Vi er pålagt ved lov at betale isafgift, så det gør havnene. Men vi vil appellere til alle Folketingets partier om at stoppe denne unødige malkning af havne og skibsfart.  

Så meget skal de enkelte havne betale https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128045

Den danske regering har nu offentliggjort to calls til EU's støtteprogram for Motorways of the Sea (MoS). Et call for Nordsøen og et call for Østersøen.  

Støtte fra MoS-programmet går til delfinansiering af udvikling og infrastruktur i mindst to havne i mindst to EU-lande, der sammen ansøger om at oprette en sømotorvej. Dvs., at der også skal være eller skabes en vis mængde trafik mellem de to eller flere havne.  

MoS kan søges af EU's A-havne, dvs. havne der har en årlig godsomsætning på minimum 1,5 millioner tons eller et årligt antal internationale passagerer på minimum 200.000.  

Det er formelt regeringen (Transportministeriet og Søfartsstyrelsen) der søger EU, men havnen(e) må nødvendigvis være en væsentlig drivkraft.  

Information om de to calls kan findes herunder
For Nordsøen: http://www.trm.dk/sw131643.asp 
For Østersøen: http://trm.dk/sw256020.asp

Frist for ansøgninger er i begge tilfælde den 31. januar 2010.

Den 1. december 2009 trådte den ny bekendtgørelse om modulvogntog i kraft. Det betyder, at de lange lastbiler nu også kan køre til havnene i Gedser, Køge og Hanstholm samt den indre erhvervshavn i Odense. I alt sytten danske havne er nu godkendt til at modtage modulvogntog.

Hundested Havn røg i sidste øjeblik ud af listen. Det skyldes forvirring mellem ministeriet og kommunen. Danske Havne arbejder nu på at få Hundested Havn med i en senere revision af bekendtgørelsen om modulvogntog.

Onsdag den 25. november 2009 havde Danske Havne foretræde for Folketingets Udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri. Målet var at udbrede budskabet om havnenes betydning for kvaliteten af fiskeriet i Danmark.  

Udvalget viste stor opbakning til, at Danmark hjemtager så mange midler som muligt igennem Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Dette kan havnene hjælpe med til. Og der er mange gode projekter, der bør støttes. De danske fiskerihavne skal sikres en stadigt, opdateret infrastruktur. Dette skaber effektivitet og bæredygtighed for fiskeriet i fremtiden.  

Formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, redegjorde for de mange projekter udviklingsmidlerne allerede har hjulpet på vej og inviterede udvalget på besøg i en fiskerihavn, så de kunne få syn for sagen.

Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg holdt workshop og møde den 11. og 12. november i Strandby.  

På workshoppen var der interessante indlæg. Chefkonsulent Martin Eggert Hansen fra Teknologisk Institut fortalte om FødevareErhvervs igangværende evaluering af tilskudsordningen for fiskerihavne 2000-2009. Evalueringen bygger på interviews af fiskerihavnene. Formålet er, at evalueringen skal danne grundlag for forbedringer af ordningen, så den bedst muligt modsvarer de danske fiskerihavnes behov og udfordringer.  

Direktør Betina Kühn holdt et indlæg om Skagenfoods strategi og forventninger til udvikling inden for fiskeri. Skagenfood er kendt for at levere frisk fisk til forbrugernes dør i kasser. Samtidig er de kendt for deres høje krav til kvalitetsfisk. For at få så kort vej fra hav til mav har Skagenfood skåret et par led af fiskerikæden. Dette er med til at sikre, at danskerne kan få leveret frisk dansk kvalitetsfisk. Betina Kühn understregede vigtigheden af havnenes rolle inden for infrastruktur til forarbejdning og sporbarhed af fisk.  

Afslutningsvis fortalte professor Jesper Raakjær fra Aalborg Universitet om sin doktorafhandling om krisen i EU´s fælles fiskeripolitik. Jesper Raakjærs analyse viser, at den fælles fiskeripolitik har været en fiasko siden den blev vedtaget. Dette skyldes blandt andet, at de fælles regler bliver illusoriske, da de mange forskellige fiskerier kræver forskellige tilgange. Doktorafhandlingen er et resultat af 15 års forskning i fiskeriforvaltningssystemer i Danmark, EU, det sydlige Afrika og Vietnam. Fiskerihavnsudvalget debatterede løbende med de inviterede oplægsholdere.  

Mødet og workshoppen blev traditionen tro afsluttet med en rundtur på Strandby Havn. Havneformand Claus Hjørne Pedersen viste rundt og fortalte om aktiviteterne, herunder om det nye anlæg til lystbåde.

Det er de fleste bekendt, at Connie Hedegaard er Danmarks nye EU-kommissær. Hun har fået klima-området som portefølje. Den ny kommissær for transport bliver Siim Kallas (billedet), som kommer fra Estland. Kallas er også Estlands nuværende kommissær, og han har været ansvarlig for bekæmpelse af korruption og svindel. Den ny kommissær for fiskeri og maritime anliggender bliver grækeren Maria Damanaki. Før den nye EU-Kommission kan begynde at arbejde, skal den endeligt godkendes i Europa-Parlamentet.

Så er det kommunale valg overstået, og mange nye medlemmer af havnebestyrelser landet over skal fra den 1. januar lede den lokale havn. Heldigvis får de mange erfarne kolleger at støtte sig til.  

Udfordringerne er store og meget spændende. Lad mig nævne nogle store udfordringer.  

Lokal erhvervsudvikling: Havnens samspil med virksomheder på havnen og i oplandet skaber jobs, værditilvækst og lokal skatteindtægt. Det samspil kan de fleste steder udvikles endnu mere. Det viser de analyser, Danske Havne er i gang med.  

Mere erhvervsareal: Mange havne planlægger udvidelse af deres arealer. Efterspørgslen er stadig stor, og det er vigtigt at kunne tilbyde store oplagsarealer. Større dybgang er også efterspurgt. Men byen har også interesse i at få adgang til de ældre havnearealer, og både virksomheder og beboere har forventninger. Det kræver stor smidighed, og der er mange gode eksempler at lære af.  

Ansvar for miljø og klima: Havne kan hjælpe med til at få mere transport ud at sejle. Det begrænser CO2- udledning, skaber mindre trængsel på vejene, og færre kommer til skade i trafikken. Med 75 % af Danmarks handel med udlandet gennem havnene, 20 % af den nationale transport af gods og 48 mio. passagerer årligt, er havnene trafikale knudepunkter. Der ligger et stort arbejde i at formidle samarbejde og udvikle havnen som transportcenter.  

Havne er virksomheder: Kommunerne ejer havnene. De 30 største havne drives som selvstændige forretninger. Siden havneloven i år 2000 gav større frihed til havnene til at drive forretning, er der sket en kolossal udvikling i aktiviteter og tankegang. Havne har fokus på forretning, og mange kommuner beder erhvervsfolk indtræde i bestyrelserne. Danske Havne har netop besluttet at styrke den markedsorienterede udvikling.  

Velkommen og god arbejdslyst.

Danske Havne
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf. 33703137
Fax. 33703371
E-mail: bgi@danskehavne.dk
Webside: www.danskehavne.dk