Med forliget om nye motorveje faldt de sidste brikker på plads i Folketingets trafikaftale. For de danske havne har fordeling af midlerne i det Grønne Transport Forlig været et gennembrud. Erhvervshavne er blevet et indsatsområde i dansk infrastruktur. Folketinget har bevilget 1,5 mia. kr. til veje og baner til havne. Året blev afsluttet med en trafikaftale, som afsatte yderligere ca. 1,1 mia. kr. til havnerelateret infrastruktur. Det er mere end 20 konkrete projekter fra den ”Havneliste”, som Danske Havne offentliggjorde i august 2008.  

Vi vil fortsætte arbejdet med at skaffe endelig finansiering til nogle udvidelser af statsveje og statslig medfinansiering af en række kommunale vejprojekter, som kan afhjælpe trængsel, begrænse CO2 og øge trafiksikkerhed.    

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Danske Havne har tre meget alvorlige sager på ”To do – listen” straks i det nye år:  

Havnesediment. 1. januar lukker Miljøministeriets Miljøcentre depoterne for sediment i Frederikshavn, Aalborg, Randers og Vejle. Og flere vil følge. Dermed kan havnene ikke holde sejlrenderne frie. I Frederikshavn Havn er sejldybden allerede 1½ meter mindre. Årsagen er, at tre instanser i Miljøministeriet nu på tredje år ikke vil bruge det minimum af tid, det kræver at lave regler for depoter til sediment. Det er ellers nemt, for næsten al sediment er renere end det kompost vi må bruge i haverne.   

Isbrydning. Trods løfter fra Forsvarsminister Søren Gade om hurtigt at se på isbrydningsordningen, er der kun sket det, at havne og skibsfart har fået endnu en regning – 20 mio. kr. Ingen udvalg. Ingen undersøgelse. Ingen handling bag de flotte løfter. Kun en ekstra erhvervsskat til en i forvejen kriseramt branche.  

Lodsning. Samme flotte løfter fra Søren Gade. Men ingen handling bag ordene siden Danske Havnes møde med ministeren den 8. oktober. Det lovede udvalg er ikke nedsat, og de kraftige prisstigninger på lodsning til mindre havne og på mindre skibe står ved magt.  

Alle tre sager er oplagte regelforenklinger. Alle tre sager har elementer af enheder under ministerierne, der ikke vil sætte ”kunden” i centrum, men hæger om egne traditioner og goder.

Det vil Danske Havne gerne ændre på i 2010.  

God Jul og Godt Nytår.

Sejldybden til Frederikshavn Havn er nu 1½ meter lavere på grund af tilsanding. På vestkysten betyder hyppigere og kraftigere storme næsten lukning af havne, og næsten alle havne i de indre farvande har jævnlige behov for oprensning. Manglende vanddybde truer ikke bare havnen, men i høj grad også erhvervslivet i oplandet. Men vi kan ikke få lov til at uddybe.  

I stedet er vi vidne til et grotesk spil Sorteper i Miljøministeriet.  

Miljøministeriet vil lukke depoterne for sediment, de såkaldte spulefelter, i Frederikshavn, Aalborg, Hirtshals, Thyborøn, Randers og Vejle. Årsagen er, at By og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet ikke er færdig med de vandkvalitetskrav, som udsivning fra spulefelter skal overholde. Derfor træder regler for lossepladser i kraft. Ansvaret for dem ligger i Miljøstyrelsen, og selv om langt det meste af det opgravede sediment er renere end den kompost vi bruger i haverne, skal det behandles som miljøfarligt affald. Pludselig stiger prisen for oprettelse af et spulefelt fra 15-20 mio. kr. til 200–300 mio. kr. Men det anfægter ikke miljøcentrene under Miljøministeriet, for de skal give tilladelse til, at spulefelterne kan fortsætte. Det vil de ikke, for EU vil indklage Danmark for ikke at have indført reglerne om deponering. Og hvem sidder så med Sorteper, når Miljøministeren skal finde ud af, hvem der ikke har gjort det de skulle.  

Tre instanser i Miljøministeriet spiller hele tiden Sorteper videre. At havne og erhvervsliv i mellemtiden får stærkt forringede vilkår spiller åbenbart en mindre rolle.  

Må vi anbefale en samtale.

”Vi skal ikke holde fast i istjenesten for systemets skyld”, sagde Forsvarsminister Søren Gade til Danske Havne den 8. oktober i år. Et udvalg skulle hurtigt se på, om ordningen kunne ændres, inden isafgifter for 2010 blev udskrevet. Men her inden jul er der stadig ikke noget udvalg. Derimod er regningen sendt til havnene.  

Fra erhvervets side har vi i flere år bedt os fritaget for denne tjeneste, der mere og mere ligner tvungen erhvervsstøtte til statens gamle isbrydere. I 2010 skal havne og skibsfart betale 20 mio. kr., oven i de 140 mio. kr. vi over en periode har betalt for meget.  

Ophævelse af istjenesten er den ”mest lavthængende frugt” i regeringens arbejde med regelforenkling og erhvervsfremme. Alligevel plukker man den ikke.

Vinderen af Danske Havnes Initiativpris 2009 blev Kolding Havn. Prisen er givet for en særlig indsats inden for miljø, energi og klima.  

Dommerkomitéen sagde om Kolding Havn:  

Kolding Havn har taget mange konkrete initiativer for at reducere energiforbruget. Det sker ud fra en helhedsbetragtning og en strategisk overvejelse. Der er særlig lagt vægt på, at initiativerne er rettet mod og gennemføres sammen med havnens kunder.  

Kolding Havn er f.eks. ved at udvikle en CO2-beregner, der hjælper transportkøbere til at beregne den mest klimavenlige transportform og til at bruge i CO2-regnskaber.  

Kolding Havns initiativer rækker derfor i høj grad ud over havnen selv. De er tænkt ind i et bredere bæredygtighedsperspektiv. Samtidig sikres initiativets holdbarhed, fordi det gennemføres ved at gøre det til en integreret del af havnens forretning.  

Dommerkomitéen fandt derfor, at Kolding Havn har valgt en vinderstrategi og taget et vinderinitiativ.  

Havnechef Kim Sandahl modtog Initiativprisen samt den medfølgende check på 15.000 kr., som skal bruges til glæde og gavn for Kolding Havns medarbejdere.

Under sloganet ”GRØN KURS I DANSKE HAVNE” deltog Danske Havne og Odense Havn med en stand på den folkelige klimamesse, Copenhagen Climate Exchange. Messen løb af stabelen den 3. til 6. december i Øksnehallen i København. Danmarks Naturfredningsforening var arrangør af messen. Deltagelsen på messen var et led i Danske Havnes klimaarbejde op til COP-15. Som en integreret del af messens program holdt Danske Havne et åbent seminar om havne, energi og klima. Her blev også Danske Havnes Initiativpris 2009 uddelt.  

Messen var en god lejlighed til at komme i dialog med mennesker, der normalt ikke har kendskab til havne. Den fælles stand var et velbesøgt mål - især for unge mennesker. Danske Havne er godt tilfreds med udkommet af vores deltagelse på messen og takker Odense Havn for et godt samarbejde.

Offentlighedskommissionen har siden 2002 arbejdet på et oplæg til en ny offentlighedslov. Betænkningen kom i november og er i høring frem til den 1. marts. I den periode vil der blive arbejdet videre på det lovforslag, som den også indeholder. Offentlighedsloven har både principiel og praktisk betydning, og med det nye forslag lægges der op til at udbygge lovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol.  

Forslaget har interesse for havnene, dels fordi der lægges op til øget åbenhed og kontrol med selskaber, hvor danske offentlige myndigheder ejer mere end 75 %, dels fordi der er forslag der vedrører de ændrede samarbejdsstrukturer i myndighedernes forvaltning. Danske havne har en række samarbejdsflader og kommercielle aktiviteter, der ikke bør omfattes af offentlighedsloven. Derfor vil der blive arbejdet på, at havneaktieselskaber bliver omfattet undtagelsesmulighederne.  

Danske Havne vil nøje gennemgå forslaget i høringsperioden frem til den 1. marts 2010.        

Det ny Europa-Parlament er begyndt sit arbejde, og noget af det første, Parlamentets Transportkomité debatterede, var havne. Baggrunden er en ny rapport, som et stort konsulentfirma har lavet om den europæiske havnesektor. Rapporten giver et overblik over de vigtigste tendenser i den globale maritime transport og konsekvenserne for de europæiske havne. Rapporten giver også en række politiske anbefalinger, bl.a. til at sikre tilstrækkelig havnekapacitet og til at fremme havnenes rolle som platforme for samarbejde.  

Rapporten kan fås ved henvendelse til konsulent Jakob Svane fra Danske Havnes sekretariat, jks@danskehavne.dk

Alle containere til USA skulle fra 2012 have været scannet på forhånd. Men nu har den amerikanske regering besluttet at udskyde kravet i to år. Og måske vil man helt afskaffe det voldsomme krav. Årsagen er en storm af protester fra hele verden over kravet, som bliver set som forklædt protektionisme. Et forsøg i Southampton viste, at en systematisk scanning af alle containere giver en merudgift på over 500 dollars per container. En udgift som skal betales af forbrugerne - uden nogen effekt på sikkerheden. Scanninger af containere afslører nemlig ikke materialer, som kan anvendes til terror, fx uran eller bakterier. Scanninger afslører smuglervarer såsom cigaretter, narkotika og håndvåben. Det er derfor containerscannerne i Danmark er placeret hos SKAT og ikke hos PET.  

Danske Havne er således glade for den amerikanske beslutning og håber på, at amerikanerne helt afskaffer reglen.

Danske Havne har afgivet høringssvar på EU-Kommissionens Grønbog om den fælles fiskeripolitik. Bud­skabet er klart. Havnene skal placeres som en vigtig medspiller om fremtidens fiskeri i Europa. Fiske­rihavnene skal bidrage til udvikling og udbud af systemer til certificering og bedre sporbar­hed på fangster. Derfor er samarbejdet mellem fiskerikædens aktører helt afgørende. Faktum er, at fiskeriin­dustrien er afhængig af havnene som infrastrukturudbyder. 

Uden havne intet moderne fiskeri.  

Denne holdning deler Folketingets Fødevareudvalg, som i sin udtalelse over grønbogen har bemærket, at EU’s fiskerihavne generelt bør have en større rolle i reformen.  

Danske Havnes høringssvar kan findes her.

Onsdag den 9. december 2009 blev der indgået aftale om fiskerifondsprogrammet for 2010. Aftalen blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.  

De danske fiskerihavne får tildelt 23 mio. kr. fra EU-puljen, men der er ikke afsat penge i puljen til støtte for de private fiskerihavne. Dette er utilfredsstillende, da havnene har meldt, at der i havnene er projekter til mindst 50 mio. kr. Det er store udviklingsprojekter, som står klar til at blive gennemført, men som nu bliver bremset af manglende hjemtagelse af midler fra EU.  

Aftaleparterne er enige om, at der anvendes knap 300 mio. kr. i 2010 til at styrke den fremtidige udvikling i fiskeri – og akvakultursektoren. Af disse midler får de danske fiskerihavne i alt 23 mio. kr. og forventes selv at bidrage med 23 mio. kr.

Køge Havn og Skandinavisk Transport Center præsenterede den 7. december en fælles analyse af de to virksomheders erhvervsøkonomiske betydning. De virksomheder, som udgør netværkene omkring Køge Havn og STC har en samlet effekt for lokalsamfundet svarende til en produktionsværdi på ca. 4 mia. kr. og beskæftigelse for ca. 3.000 personer. Det er 12 % af Køge Kommunes arbejdspladser.  

Analysen er nummer 25 i den serie af analyser af havnens betydning for oplandet, som danske erhvervshavne har gennemført i de sidste par år. Som noget nyt indeholder analysen fra Køge også beregninger på scenarier for en fremtidig udvikling. Eksempelvis viser beregninger for den planlagte udvidelse af havnen, at der som minimum vil blive skabt 140 nye arbejdspladser direkte i virksomhederne på havnen. 

Industrien er en vigtig del af Danmarks historie og identitet. Derfor har Kulturarvstyrelsen arbejdet med at formidle industriens værdier. Man har udpeget 25 industrier, der har haft en særlig betydning for Danmark og industrialiseringen. Havnene spiller naturligvis en vigtig rolle. Blandt de 25 ”Fantastiske Industrier” findes Dokøen på Esbjerg Havn, Siloerne på Århus Havn og Lindøværftet. Desuden er Aalborg Portland og Frederiksværk, som begge er industrier med egen erhvervshavn, også udpeget.  

Hør bl.a. Poul Nyrup fortælle om Esbjerg Havn og Jacob Haugaard om Århus Havn på www.25fantastiske.dk

Søfart har altid spillet en vigtig rolle i Danmark. Med en kystlinje på hele 7.300 km har vi en meget stor mængde havne, der spænder vidt - lige fra små fiskerlejer og ladepladser til store, industrielle havneområder. Bogens forfattere og fotograf Flemming Wedell besøgte i perioden 2006-2008 et stort antal danske havne og blev overvældede af den rigdom af bygninger og miljøer, som stadig findes trods de seneste års hurtige omdannelser. De besluttede at skildre havnenes særlige miljøer i en bog, der langt overvejende præsenterer nye fotooptagelser fra en bred vifte af havne. Flemming Wedell har i foråret og sommeren 2009 været rundt på et stort antal havne for at indfange de indtryk og miljøer, som skildres i bogen ”Danmarks havnemiljøer”.  

Bogen giver en kort historisk oversigt over havneudviklingen gennem de seneste 200 år, fulgt af en række kapitler, der skildrer havnenes miljøer: Den er skrevet af museumsinspektørerne Gitte N. Haastrup, René S. Christensen og Henrik Harnow, Odense Bys Museer. Fotos af Flemming Wedell. Bogen er på 191 sider og rigt illustreret. Normalpris 198,- kr.  

Medlemmer af Danske Havne kan købe bogen til særpris: 129 kr. + ekspeditionsgebyr og porto. Bogen bestilles hos Forlaget Odense Bys Museer, forlagssekretær Merete Schultz på museum@odense.dk eller tlf. 65 51 46 01.  

Læs mere om bogen her.

Aalborg Havn har modtaget Nordeuropas største havnemobilkran af mærket Gottwald. Kranen kan løfte op til 140 tons i et løft og er meget fleksibel. Den kan benyttes til mange forskellige formål, både containere, bulk og stykgods. Samtidig er kranen udstyret med den nyeste hybridteknologi der gør, at den producerer el, når den sænker gods nedad. Dette giver en stor strømbesparelse.  

Kranen blev selvfølgelig også sejlet til havnen.  

Læs mere på www.aalborghavn.dk

Danske Havnes konference holdes den 4. og 5. marts 2010 i Århus.

Havnene står over for store udfordringer de kommende år. På den ene side er indtjeningen presset. På den anden side forventes godstrafikken fordoblet over de næste 30 år, og det bliver afgørende, at den klimavenlige søtransport løfter sin andel af den opgave. Havnen skal udvikle sig og skal bidrage til styrkelse af hele transportkæden til gavn for erhvervslivet.  

Havnekonferencen 2010 bliver en anderledes oplevelse end tidligere konferencer. Netop fordi vi sammen skal udstikke rammerne for havnenes udvikling, skal deltagernes viden og erfaringer inddrages aktivt. Udover havnebestyrelser, havnenes medarbejdere og samarbejdsparter vil også en lang række af Folketingets medlemmer deltage aktivt.  

Husk også, at generalforsamling med valg til Danske Havnes bestyrelse holdes om formiddagen den 4. marts forud for konferencen.   

Sæt kryds i kalenderen. Vi udsender program i januar.   

For Danske Havne har 2009 været et fantastisk år. Det er ikke bare den anerkendelse, havne får i hele transportsektoren, og den stærke udvikling i effektivisering og organisering havnene har, der gør året fantastisk. Noget af det allermest glædelige er de mange gode samarbejdsparter og kontakter vi heldigvis får flere og flere af. Vi oplever et styrket samarbejde i transportsektoren, hvor den økonomiske nedtur ellers nok kunne have ført til det modsatte. Vi får også et stadig tættere samarbejde med kommunernes og regionernes erhvervsfolk. Sidst men ikke mindst er det en fornøjelse at være med i en udvikling, hvor Folketinget, og særlig Trafikudvalget, engagerer sig i løsning af de store transportpolitiske opgaver.  

”Det har været et spændende år, men vi kan love, at 2010 bliver endnu mere spændende” (frit citeret efter Mogensen og Christiansen).  

Havnenes mange medarbejdere og ledelser ønskes en Glædelig Jul og et Godt Nytår. Det er fantastisk som sekretariat at kunne hente så meget viden og erfaring. I en hverdag, hvor man skal kunne vise og dokumentere sine udsagn og ønsker, er det guld værd. Tak for hjælpen.  

Danske Havnes sekretariat holder lukket fra den 23. december og er tilbage mandag den 4. januar. Hvis du ønsker at komme i kontakt med Danske Havne er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Tom Elmer Christensen på mobil 21 20 88 89.  

Rigtig glædelig jul.

Danske Havne
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf. 33703137
Fax. 33703371
E-mail: bgi@danskehavne.dk
Webside: www.danskehavne.dk