Danske Havne mødes til generalforsamling og konference i Århus den 4. og 5. marts. Her skal kursen lægges for de kommende års arbejde. Vi lægger op til, at foreningen skal have en større grad af markedsorientering og internationalisering. Det er en naturlig konsekvens af udviklingen.  

De danske erhvervshavne har moderniseret og udviklet sig rigtig meget. Vi har fokus på den strategiske planlægning for havnen. Vi har fået meget mere effektive forretninger ud af havnene. Havnene har også fået et langt større fokus på kunderne. Vi tænker og udvikler af hensyn til rederierne, fiskeriet, havnevirksomhederne og transportørerne. Vi har også fokus på kundernes kunder, nemlig dansk erhvervsliv bredt.  

Det er derfor, at vi investerer så mange penge i nye arealer og faciliteter. Det bliver til investeringer for knap en milliard kroner om året. Det gør vi for at skabe de bedst mulige betingelser og den størst mulige kapacitet for kunderne.  

Når hele havne-Danmark samles til generalforsamling og konference, håber vi at kunne skabe en fælles forståelse for vores kunder, for havnene selv og for de vilkår, vi alle skal virke under. Vi har alle en interesse i at skabe bedre, mere effektive og mere veludviklede erhvervshavne. Det er en proces, der aldrig må stoppe. Og vi er godt på vej. Vi tager i fællesskab endnu et skridt i Århus den 4. og 5. marts.

Regeringsrokaden gav Danske Havne udsyn til nye ministre i den politiske kikkert.  

Danske Havne ser meget frem til at arbejde sammen med den nye transportminister Hans Chr. Schmidt. Han bliver også minister for havnene. ”Hans Chr. Schmidt har et bredt kendskab til såvel transportpolitik som erhvervspolitik og miljøpolitik. Alle sammen meget centrale områder for de danske havne”, udtaler formanden for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen.    

Havnene skal ikke vente længe på at møde den nye minister. Hans Chr. Schmidt har takket ja til at deltage i Danske Havnes konference torsdag den 4. marts 2010 på Radisson i Århus. Her vil ministeren komme med sit bud på visionerne for de danske havne.  

Danske Havne glæder sig også til at arbejde sammen med den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh. ”Henrik Høegh interesserer sig for havne og kender til fiskerihavnenes arbejde for at hæve kvaliteten i fiskerisektoren. Vi tror det bliver et meget konstruktivt samarbejde”, siger Uffe Steiner Jensen.  

Danske Havne ser selvfølgelig også frem til samarbejdet med den nye forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. ”Vi vil gerne lave en aftale, hvor havnene kommer ud af isbrydningsordningen. Vi er meget tæt på”, siger Uffe Steiner Jensen. Heldigvis har Gitte Lillelund Bech et godt kendskab til havne fra sin tid som Venstres trafikordfører.  

Den fjerde nye minister for havne er miljøminister Karen Ellemann. Miljø er et nyt, stort arbejdsområde for den nye minister, og mange tunge sager venter. Vi var kommet rigtigt langt i havnenes sag om behandling af opgravet havnesediment. Troels Lund Poulsen var opmærksom på sagen. Vi skal gøre vores til, at også Karen Ellemann bliver opmærksom på denne mærkelige sag, hvor havnenes vilje til at skabe bedre erhvervsvilkår og rense op efter fortidens synder mødes med stive regler og kompetencestridigheder i Miljøministeriet.  

I kølvandet på ministerrokaden kom regeringens nye arbejdsprogram.  

Danske Havne hæfter sig ved, at regeringen fortsat har ambitiøse planer for fremme af grøn transport. På det punkt kan havne og skibsfart fortsat være en positiv medspiller. Og havnenes potentiale som transportcenter og distributionscenter kan fortsat bidrage til at aflaste motorvejsnettet. Det er stadig grønt at få flere lastbiler ud at sejle.  

Danske Havne ser meget frem til at være med til at udforme den nye transportpolitik, nu hvor rammerne er lagt, og ministrene skal fylde dem ud. Sammenhæng mellem transportformerne bliver et nøgleord. 

Det letter i fjorde og bugter, men stadig har nogle havne travlt med at skubbe drivis væk fra kajerne. For heldigvis er der nok at lave i havnene for tiden.  

Vi begynder at se en ende på den strengeste vinter i 13 år. Med foråret kommer de afgørende forhandlinger om at få havne og skibsfart ud af isbrydningsordningen. Det havde været rart at afslutte de forhandlinger med Søren Gade. Men forsvarsminister Gitte Lillelund Bech kender til havnenes vilkår. Og nu melder alle Folketingets partier rent ud, at Istjenesten skal afvikles, i hvert fald for havnenes vedkommende. Derfor tror Danske Havne stadig på en hurtig løsning. Danmarks Rederiforening og Danmarks Skibsmæglerforening bakker os op.  

Det er endnu for tidligt at afblæse isvinteren, for i 1996 kom den først rigtig i marts måned. Men der er grund til at råbe hurra for de gæve folk i havnene, der dag efter dag har holdt havnene åbne. Ingen skibe har forgæves søgt danske havne. Det bekræfter, at søtransport er pålidelig og et stærkt led i transportkæderne.

Den forretningsmæssige tilgang til havnedriften bliver mere og mere fremtrædende i danske havne. Liberalisering af havneloven i flere omgange, nye medarbejdere på havnene og en generelt større forståelse for havnenes erhvervsmæssige betydning trækker i retning af en større fokusering på forretningen havnen.  

Den økonomiske krise har betydet afmatning på mange markeder. Meldinger fra havnene om godsomsætningen viser mærkbare fald. Men havnene har ved hjælp af deres fokusering og orientering mod markedet formået at ”holde skindet på næsen” økonomisk. Der er kamp om kunderne. Både for at beholde de kunder havnen allerede har, men også for at tiltrække nye. Derfor har mange havne massive investeringsprogrammer, der fortsætter for at være parat til at betjene kunderne.  

Danske Havne vil på sin generalforsamling den 4. marts diskutere et oplæg til øget markedsorientering. Det følges op på havnekonferencen den 4. og 5. marts, hvor vi sammen skal udstikke kursen for fremtidens havne. Vi holder blandt meget andet også en konkurrence. Vi kalder den kundekampen. Vi gør det for at markere, at havnens opgave de kommende år er at udvikle sig til gavn for kunderne, for de byer, vi bor i og for hele transportkæden og dermed samfundet.  De bedste ideer skal frem, og det gøres bedst ved, at vi forener kræfterne.  

Alle ideer skal op. Og vi har Danmarks måske stærkeste dommerpanel til at afgøre, hvad der skal til for at vinde kundekampen. De transportpolitiske ordførere og ledende erhvervsfolk fra sektoren er dommere. Vi har en formand for dommerne med internationalt politisk perspektiv, nemlig medlem af Europa-Parlamentet, Anne E. Jensen. Når deltagernes viden og engagement slår igennem, er der lagt op til, at der kan udstikkes en kurs for havnene til gavn for alle.  

Alle er velkomne til at være med. Se mere på www.danskehavne.dk 

De danske erhvervshavne investerer på livet løs i nye arealer, kajer, kraner og andre faciliteter. Havnene har et højere investeringsniveau i 2010 end de to foregående år. Havnene har planlagt investeringer for mere end 900 millioner kroner i 2010. I 2009 lå investeringerne på knap 800 millioner kroner og i 2008 på ca. 850 millioner. Der er samlet set tale om høje niveauer for investeringer sammenlignet med tidligere år.  

Tallene er fremkommet ved en undersøgelse, som Danske Havne har foretaget blandt medlemmerne. Der indkom 28 besvarelser, der repræsenterer 39 havne og over 85 % af den samlede omsætning.  

Det er ikke indtrykket, at ret mange havne har udskudt investeringer som følge af den økonomiske krise, selv om det selvfølgelig og uundgåeligt har været tilfældet enkelte steder. Imidlertid har flere havne ligefrem fremrykket investeringer på grund af specifik efterspørgsel.  

Billedet er derfor, at havnene anvender de midler, som er sparet op i gode tider til nu at skabe kapacitet, som kan komme til gavn, når konjunkturerne igen bliver mere positive.  

Danske Havne finder, at dette generelt giver et billede af en fornuftig disponering og god administration af havnenes midler og investeringer.

I den forløbne måned har to store havneudvidelser i Danmark fået grønt lys.

Og det er i hver sin ende af landet, nemlig i henholdsvis København og Esbjerg.

I København er der tale om anlæg af en 1100 meter lang krydstogtskaj, som ventes færdig allerede i 2013. Dertil 100 hektar havneareal, som bl.a. skal anvendes til en ny containerterminal. I Esbjerg er der tale om opstart af en VVM-undersøgelse for den nye Sydhavn, som ventes at udvide Esbjerg Havns areal med 130 hektar.

De to udvidelser er markante eksempler på de mange havneudvidelser, der foregår rundt om i landet i disse år.

De danske erhvervshavne er knudepunkter for både gods- og passagertrafik. Og for trafik med både bil, tog og skib. Men det er aldrig tidligere undersøgt, hvordan denne trafik fordeler sig på de forskellige transportformer.

Det er Danske Havne i færd med. De foreløbige resultater viser, at godt 90 procent af godset, som går over kaj i en større dansk havn, har en for- eller eftertransport med lastbil. Banetransporten står for 1,6 %, mens knap 8 % transporteres videre med et andet skib. Der kan dog være store forskelle mellem havnene.  

Analysen viser også, at de større havne i gennemsnit havde 500.000 tons gods ind og ud af havnen, som aldrig kommer over kaj. Dette viser havnens funktion som transportcenter, hvor gods kommer til havnen med lastbil eller banevogn og forlader havnen igen til landsiden.  

Analysen er foretaget på 17 større danske havne og tallene er fra 2005-06. Disse tal vil senere blive opdateret som et led i den større undersøgelse, der indgår i det statslige arbejde med at udvikle en national godstrafikmodel. Danske Havne deltager i dette arbejde.

Færgerederiet Mols-Linien vil fremover lade sine hurtigfærger sejle på flydende naturgas (LNG). Det vil betyde, at Mols-Linien kan sænke sine udledninger af CO2 med op til 30 %, af NOX’er med op til 40 % og af svovl med op til 99 %.

Først skal færgerne dog ombygges for 30-40 millioner kroner, ligesom Søfartsstyrelsen skal give de endelige tilladelser. Der skal også laves særlige LNG-anlæg i de havne, Mols-Liniens hurtigfærger besejler, særligt i Sjællands Odde Færgehavn. Mols-Linien forventer, at rederiets to Sea-Jet færger sejler på LNG fra 2011.

Danske Havne hilser Mols-Liniens miljøvenlige beslutning velkommen. Foreningen deltager i en arbejdsgruppe om LNG sammen med Søfartsstyrelsen.

Der bliver solgt masser af fisk i Stubbekøbing.  

Fiskeskipper Ole Kristensen har lagt til kaj i havnen og sælger frisk fisk direkte fra kutteren. Og den friske fisk er populær. Fastelavns weekend langede Ole Kristensen 1,7 ton fisk over kaj i Stubbekøbing. Fiskesalget på havnen i Stubbekøbing er blevet et tilløbsstykke. Folk kommer fra nær og fjern for at købe fisk. Og succesen har nu bredt sig til detailhandlen i byen. Butikkerne er begyndt at lave ”friske fisk” tilbud på deres forskellige forbrugsvarer.  

Det er en lovændring fra Fødevareministeriet, som har skabt muligheden for, at kuttere kan sælge direkte fra kajen, vel at mærke med de rigtige godkendelser og momsregistrering. Man har fjernet en række formelle godkendelsesprocedurer og hjælper ejere af kuttere med papirarbejdet.  

Havnefoged Henrik Andersen glæder sig over, at fiskesalget har skabt så meget liv på havnen og i byen. Og Henrik Andersen håber på, at Ole Kristensen og hans kutter vil blive i Stubbekøbing Havn sommeren over.     

EU-Kommissionen har lanceret en ny hjælp til at skabe sømotorveje. Det er et særligt hjælpekontor, som kan svare på spørgsmål, hjælpe med kravene til ansøgninger, hvem man skal kontakte, etc. Sømotorveje (Motorways of the Sea) er et særligt EU-program, der giver støtte til havne og rederier, der vil opgradere infrastrukturen med henblik på at opstarte højfrekvente ruter.

Find hjælp på http://www.mos-helpdesk.eu/

EU-domstolen har kendt det spanske system for havneafgifter for ugyldigt. I Spanien er der ved lov fastsat en række rabatter for havneafgifter for skibsfart mellem spanske fastlandshavne og de spanske ø-havne og de to nordafrikanske kolonier, Ceuta og Melilla. Denne lov har EU-domstolen for nylig dømt for ikke at være i overensstemmelse med lige adgang til det indre marked og til at udføre tjenesteydelser. Spanien er derfor blevet pålagt at ophæve loven og de konkrete rabatter på havneafgifter.

De spanske havne er ejet af staten, og derfor er situationen helt anderledes end i Danmark, hvor en ny havnelov allerede i 1990 indførte fri prisdannelse i havnene.

I forbindelse med den nye EU-Kommission er selve administrationen, dvs. generaldirektoratet for Transport og Energi, DG TREN, blevet splittet op. De to områder var blevet for store og vigtige til at være under samme direktorat – en udvikling vi jo også har set herhjemme, hvor det tidligere Transport- og Energiministerium i dag er fordelt på to ministerier. Transportens direktorat i EU hedder nu DG MOVE (Mobilität und VErkehr). DG TREN’s gamle direktør, Mathias Ruete, fortsætter i spidsen for DG MOVE. Fotis Karamitsos fortsætter også som leder af den maritime afdeling, hvor også havne hører under.

Havnene i Europa forbedrer hele tiden deres miljøindsats. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra den europæiske havneorganisation ESPO.  

ESPO’s undersøgelse gennemføres med fire-fem års mellemrum, og kan derfor påvise udviklingen i miljøindsats og prioriteter over tid. En lang række indikatorer for branchens miljøindsats er således positive.

• 72 % af havnene har formuleret en egentlig miljøpolitik. Det er en stigning på 14 procentpoint siden sidste undersøgelse for fem år siden.
• 58 % af havnene har som mål at have højere miljøstandarder end de, der er fastlagt af lovkravene. Det er en stigning på 9 procentpoint.
• 48 % af havnene har et styringssystem på miljøområdet, fx ISO14000, EMAS eller PERS. Det er en stigning på hele 27 procentpoint på fem år.  

Undersøgelsen viser også, at støj og luftkvalitet har højeste prioritet for miljøindsatsen i de europæiske havneadministrationer. De to fortrænger dermed affaldshåndtering, oprensning og sedimenthåndtering til tredje- til femtepladsen. Nye på top ti over miljøprioriteter er energiforbrug og havnenes forhold til lokalsamfundet.  

I alt 122 europæiske havne, heraf 16 danske, har deltaget i undersøgelsen, der kan findes på ESPO’s webside.

Fødevareministeriet har fået udarbejdet en evaluering om tilskudsordningen for fiskerihavne i perioden 2000-2010. Mange medlemmer af Danske Havne har haft besøg og udfyldt spørgeskemaer.  

Rapporten er for nylig blevet offentliggjort. Konklusionerne i rapporten er, som Danske Havne havde forventet, positive.  Det var også det resultat, vi selv nåede frem til i vores egen evaluering af investeringsstøtten til fiskerihavne.  

Rapportens konklusioner viser, at tilskudsordningen har bidraget til at øge fangstens værdi og kvalitet. Det har også bidraget til at fastholde beskæftigelse i fiskersamfundene. Især noteres det, at fiskerihavnenes servicevirksomheder er blevet styrket. Som et ekstra plus har ordningen forbedret arbejdsmiljøet på havnen og øget produktiviteten via bedre struktur og logistik.  

Anbefalingerne i rapporten fremhæver, at støtten til de store fiskerihavne bør gives til projekter, som styrker havnens samlede strategi for udvikling. Det kan altså være stort som småt, når bare det er et led i den samlede strategi for havnen. For de mindre fiskerihavne kan støtte gives til enkeltfaciliteter så som isværk og kajanlæg. Det er også glædeligt, at der lægges op til, at private fiskerihavne skal kunne søge på lige fod med andre fiskerihavne, når anlæg og service er tilgængelig for alle.  

Danske Havne er tilfredse med evalueringens anbefalinger, og opfordrer nu Direktoratet for  FødevareErhverv til at få gang i den bekendtgørelse, der skal gøre det muligt at søge om investeringsstøtte.  

FødevareErhverv holder den 8. marts et infomøde, hvor der vil være en drøftelse af rapporten og dens anbefalinger. Danske Havne deltager på mødet.

De Vestlige Limfjordshavne holder trofast sammen. Det viste de ved årsmødet i Thisted Havn fredag den 26. februar, hvor alle havnene var mødt frem trods enorme snemasser og tæt tåge.  

Limfjordshavnene har haft tyk is i 2 måneder, og har klaret meget is med egne havnebåde. Men havnene har også nydt godt af Istjenestens assistance med bugserbåden Stevns. ”Men det giver selvfølgelig stof til eftertanke, hvis vi ikke selv har hånd i hanke med, hvem der bestiller assistance hvornår”, sagde formanden Jens Peder Hedevang, Skive Havn. Desværre havde Istjenestens leder, Kim Møller Pedersen, måtte melde afbud og kunne derfor ikke svare på dette interessante spørgsmål.  

Lodstakster, uddybning af sejldybden ved Løgstør Grunde og havnenes fremtid blev livligt diskuteret. Der var stor enighed om at sætte et projekt i gang, som kan dokumentere Limfjordshavnenes levedygtighed. Der skal også ses i glaskuglen efter de opgaver, man kan forvente disse mindre havne skal løse i fremtiden. Livsviljen var afgjort til stede.  

Jens Peder Hedevang, Skive Havn, Helle Lyng, Struer Havn, og Viggo Vangsgaard, Morsø Havn blev valgt til bestyrelsen.

Danske Havne
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf. 33703137
Fax. 33703371
E-mail: bgi@danskehavne.dk
Webside: www.danskehavne.dk