Danmark har mange erhvervshavne. Rigtig mange når vi måler os med andre europæiske lande. Men slet ikke for mange, når folketing, regering og kommuner skal sikre et Danmark i balance. Store som små erhvervshavne skaber masser af arbejdspladser og lokal værdi. Det er ikke kraner og kajer, der i sig selv skaber værdi, men samarbejdet mellem havne og virksomheder: Hvis havnen investerer i materiel, der gør nye opgaver mulig for virksomheder, vinder både virksomhed, havn og ikke mindst lokalsamfundet. Flere jobs og mere lokal skatteindtægt.  

Det er dejligt at se, hvordan bevidstheden om havnens betydning for det lokale erhvervsliv vokser. Ikke mindst er kommunerne blevet meget opmærksomme på mulighederne og samarbejder med havnene om massive udvidelser af erhvervsarealerne på havnene. Inden år 2015 vil der være 1000 tønder land mere erhvervsareal totalt på havnene. Havnene vil investere 10 milliarder kr. i nye kajer, kraner, arealer og bygninger.  

I disse dage forhandler Folketingets transportordførere fordeling af de statslige midler til veje og baner. Infrastrukturpuljens 7 milliarder skal fordeles, og det er et godt tegn, at 200 mio. kr. allerede er fordelt til ø-færger. I Danske Havne håber vi, at den gode vilje for havne hos transportordførerne også vil vise sig i flere bevillinger til at lette adgangen til vores mange havne. Både veje og baner til havne er nødvendige.  

Det er afgørende, at alle gode kræfter yder deres til at få hjulene mere i gang i Danmark. Her kan samarbejdet om havne hjælpe meget. Havne øger desuden mulighederne for vækst i alle egne af landet. Det er i det lys, man skal se havnenes egne ønsker om mere aktivt at kunne påvirke udviklingen, så havnenes store investeringer kan forrentes. Danske Havne ser gerne, at havnes muligheder for at deltage i forskellige selskabsdannelser gøres bedre og mindre bureaukratiske.

Farvandsvæsenet offentliggjorde den 21. september de nye priser, som skal træde i kraft allerede den 1. oktober. Danske Havne skal stærkt beklage de prisstigninger, det betyder. Stigende priser er helt imod intentionerne bag lodsloven – nemlig at priserne på lods skulle falde.     

Der er stor forskel på de prisstigninger, der kommer. Men der er en generel tendens til, at mindre skibe og skibsfart på mindre havne må holde for. Danske Havne arbejder for at fremme maritim transport helt i tråd med de politiske ønsker. En væsentlig faktor er den samlede transportpris. Prisen på lodsning er en del af denne samlede pris.   

Herudover er der også generelt et ønske om sikkerhed til søs, så de der ønsker lods ikke fravælger det ud fra økonomiske betragtninger. Af flere grunde er der derfor en meget god grund til at holde prisen på lodsninger på et rimeligt niveau. Heri er der bestemt også en opgave for staten.      

Danske Havne har gennem længere tid ønsket en evaluering af lodsordningen. Danske Havnes formand har rettet henvendelse til Forsvarsminister Søren Gade og beklaget prisstigningerne. Der er også aftalt møde med forsvarsministeren den 8. oktober.  

Se pressemeddelelse.

Miljøministeren har haft sit forslag til Landsplanredegørelse 2009 i høring. Den er interessant og på mange måder imødekommende overfor havne og havneaktiviteter. Havne er en vigtig del af den danske infrastruktur med en central placering i byerne. Det anerkendes i redegørelsen. Derfor er havne berørt og bør indgå i flere afsnit af redegørelsen.  

Landsplanredegørelsen lægger op til, at de eksisterende planværktøjer er gode nok. For havnene er det afgørende, at havnene også fortsat fuldt ud kan disponere på egne arealer. Der skal tages højde for de meget store og langsigtede investeringer, der lægges i havne. Men der er forhold, der kan forbedres. Derfor bidrager Danske Havne gerne til dialogen om den bypolitiske udvikling. Vi foreslår f.eks., at berørte parter deltager aktivt i udarbejdelse af en best practice, når nye havnearealer skal udvikles, og når gamle havnearealer skal afvikles.  

Danske Havne lægger vægt på, at grænsefladen mellem boliger og havn – Planlægningszonen – respekteres. Boliger, rekreative områder og erhvervsaktiviteter er meget forskellige, og skal behandles med stor smidighed af havne, virksomheder, kommuner og statslige myndigheder. Med udsigten til store udvidelser af erhvervsarealer på havnene skal vi inddrage den nyeste viden om begrænsning af miljøgener og forebyggelse af uheld. Erhvervsaktiviteterne havde et råderum, som ikke er til debat hver gang en beboerklage sendes ind, og de statslige myndigheder må medvirke til det nødvendige råderum i de kystnære zoner til havneudvidelser, til udlægning af sedimentdepoter og til aktiviteter på søterritoriet.  

Se Danske Havnes høringssvar.

De danske aktieselskabshavne har fået en vigtig afklaring af deres skatteforhold. Dette er sket efter, at Skatteministeriet har trukket sin anke til Højesteret tilbage i en sag om den skattemæssige behandling af Fredericia Havns lejeindtægter. Landsrettens dom fra maj er nu endelig.  

Skattesagen handler om Fredericia Havn A/S' skattepligt af sine samlede indtægter. Havnen har haft få, små lejemål, der har været brugt til andre aktiviteter end de direkte havnerelaterede, og derfor mente SKAT, at havnen var fuldt skattepligtig.  

Ifølge skatteloven er havnerelaterede aktiviteter ikke skattepligtige, fordi havne er kommunal infrastruktur. Og Fredericia Havn A/S fik i maj 2009 Landsrettens ord for, at de ikke skulle betale skat. Men SKAT ankede sagen til Højesteret. Det er denne anke, der nu er trukket tilbage. Danske Havne er gået ind i sagen, fordi den er af principiel betydning. Danske Havne har hele tiden fastholdt, at de aktiviteter, aktieselskaberne lovligt kan udføre under havneloven naturligvis skal være omfattet af skattefritagelsen. At anken er trukket tilbage betyder, at de frihedsgrader der er givet i havneloven om, hvordan ledige arealer kan bruges, ikke begrænses, og at de havne, der går i tanker om at omdanne sig til aktieselskabshavne nu kan komme videre med arbejdet.  

Med udgangspunkt i landsretsdommen vil Danske Havne få udarbejdet en mere generel vurdering af havnenes skatteforhold, der tager udgangspunkt i de konkrete forhold i Fredericia.

EU's havstrategi har som mål at fastholde eller etablere ”god miljøtilstand” i havene senest i 2020. Havstrategien tager over, hvor vandrammedirektivet slipper. Det vil sige, at det kan få direkte betydning for aktiviteter, der påvirker eller foregår 1 sømil fra land. Det betyder, at der også ligger en opgave for den danske miljøminister. Første skridt er at få processen på plads. Det er målet med den danske Lov om havstrategi, der netop har været i høring.  

Problemet med lovforslaget er, at det er en ramme, der skal udfyldes. Vi kender bare ikke målet. Derfor kan vi heller ikke vide noget om, hvad det vil kræve at nå målet. Men hvis målet ikke kan nås, som tilstanden og aktiviteterne er i dag, så skal indsatsen eventuelt skærpes. Det kan få konsekvenser for havne – små eller store. Loven giver adgang til at iværksætte sådanne programmer. Danske Havne håber på en åben dialog med høring af de videre tiltag. Vi håber, at der bliver lavet et vurderingsgrundlag, så der tages højde for de aktiviteter, der allerede finder sted på havet. Både for havnene selv, der f.eks. vedligeholder sejlrender, men også for kunderne – skibe, fiskere, vindmølleparker, off-shoreindustrien mv. Alt det bliver vi først klogere på, når loven skal udmøntes. Men med processen på plads får staten også adgang til at fastlægge mål og midler. Den adgang skal forvaltes fornuftigt.  

Se høringssvar.   

Den 23. september kom "En jernbane i vækst" - regeringens oplæg til debat for den fremtidige udvikling på jernbanen. Oplægget tager udgangspunkt i det Grønne Transportforlig fra 29. januar 2009.  

Først og fremmest skal der ske fysiske forbedringer og investeringer i øget banekapacitet. Det skal gøre det muligt at køre flere, hurtigere og mere præcise tog. Der skal i de forestående trafikforhandlinger bl.a. tages stilling til en ny jernbane mellem København og Ringsted. Ønsket om mere gods på bane er også et element i strategioplægget. Der nævnes bl.a. mulighed for at indføre kørselsafgifter for lastbiler. Desværre fylder samspil mellem transportformerne ikke meget. Koordination mellem tog og færger er et vigtigt element i helheden i transportsystemet. Havne og kombiterminaler - de store knudepunkter for godstransport - nævnes ikke i oplægget. Infrastrukturkommissionens arbejde og rapport om helhed og sammenhæng i transportsystemet kunne derfor være bedre afspejlet.  

Oplægget skal nu følges op af en bredere debat, bl.a. en jernbanekonference i foråret 2010 og en analyse i efteråret 2010. Senere skal der så fremlægges en sammenfattende jernbanestrategi. Danske Havne opfordrer ministeriet til fremadrettet at inkludere havne og transportcentre i den endelige strategi.

I Det Grønne Transportforlig fra januar 2009 blev der etableret en færgepulje til småøer. Der blev afsat 200 mio. kr. sammen med 60 mio. kr., som tidligere var blevet afsat. Efter kommunalreformen blev det kommunerne, der skal drive de mindre færgeselskaber, men det kan knibe med råd til nødvendige investeringer. Derfor var puljen en velkommen mulighed, og der har været stor rift om midlerne. Folketingets partier, som stod bag transportforliget, har nu udmøntet størstedelen af puljen. De kommuner der får statslig støtte til investeringer i ø-færger er:

• Kalundborg (Nekselø): 19,7 mio. kr.
• Slagelse (Agersø): 40,1 mio. kr.
• Faaborg-Midtfyn (Avernakø/Lyø): 49,9 mio. kr.
• Langeland (Strynø): 36 mio. kr.
• Struer (Venø): 43,4 mio. kr.
• Hedensted (Hjarnø): 10 mio. kr.
• Skive (Fur): 17 mio. kr.
• Ærø (Ærø-Als): 14 mio. kr.

Halsnæs Kommune vedtog på et byrådsmøde tirsdag den 15. september, at de 25 meter lange lastbiler kan køre helt til Hundested Havn. Tilladelse blev givet med stemmerne 16 mod 9.

I spil var også en omkoblingsplads ved den gamle amtsvej 211, men et flertal vedtog altså, at modulvogntogene kan køre hele vejen til havnen. Argumentet er, at det er mere hensigtsmæssigt at give lov til kørsel direkte til havnen i stedet for at omkoble modulvogntogene på pladsen uden for byen for derefter at køre to lastbiler ned til havnen.

Hundested Havn og Vejdirektoratet skal nu forhandle om, hvilke ændringer i vejforløb der skal til, for at modulvogntogene kan køre. Vejdirektoratet har allerede afsat midler til ombygningerne.

Danske Havne glæder sig over, at endnu en havn kan se frem til at blive koblet på det landsdækkende net for modulvogntog. Havne, der endnu ikke er koblet på forsøget med modulvogntog, er velkomne til at kontakte Danske Havnes sekretariat for at høre nærmere om mulighederne.

Under overværelse af Kronprins Frederik modtog Odense Havn Climate Cup Reduktionsprisen ved konferencen Nordic Climate Solution. Det er en særlig anerkendelse af havnens indsats for at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning.

Danske Havne glæder sig over Odense Havns succes. Det sætter en tyk streg under havnenes indsats for at reducere energiforbrug og CO2-udslip. Og det understreger Odense Havns position som Danske Havnes miljø- og klimaspydspids.

Odense Havn har i perioden 2006 - 2008 forbedret ressourceudnyttelsen og reduceret CO2-udledningen målt pr. 1.000 ton håndteret gods. El-forbruget er reduceret med 19 %. CO2 udledningen er reduceret med 25 %, og affaldsmængden er reduceret med 41 %.

Climate Cup er en dansk konkurrence for virksomheder, organisationer, kommuner, entreprenører mv., der vil gøre en forskel for klimaet, og gerne vil inspirere andre til at gøre en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringer.

Læs mere på www.climatecup.dk og www.odensehavn.dk

Danske Havne har de seneste to år uddelt Danske Havnes Initiativpris. Det har givet havnene og organisatio­nen god omtale og mulighed for inspiration. De første år har der været frit slag for alle slags initiativer – store som små. Det er vurderingen, at prisen kan vinde ved at have en lidt skarpere profil, eventuelt at der hvert år er et aktuelt tema.    

Det er derfor besluttet, at dette års Initiativpris skal have miljø, energi og klima som omdrejningspunkt. Prisen vil blive uddelt på en temadag den 3. december for best practice indenfor miljø, energi og klima, i og med havne. Umiddelbart før Klimatopmødet vil det skabe en miljømæssig event for havnene. Samtidig kan Danske Havnes fødselsdag den 4. december også markeres.    

Danske Havnes medlemmer vil snart modtage nærmere information om Initiativprisen 2009. 

Unifeeder har lagt et nyt værktøj på deres hjemmeside. En såkaldt CO2-kalkulator, som kan beregne den mest CO2-venlige transportform på en strækning. Kalkulatoren tager udgangspunkt i en transporteret enhed. Med CO2-kalkulatoren vil Unifeeder gerne vise, at søtransport udleder mindre CO2 pr. enhed end andre transportformer, da der kan medtages mange tons gods ad gangen. Kalkulatoren bekræfter den mindre udledning af CO2. Nu kan miljøbevidste transportkøbere få syn for sagen og vælge den mest miljøvenlige transportform.

Regeringen kritiseres af fiskeindustrien for ikke at hjemtage tilstrækkelige midler til sektoren. Den kriseramte fiskerisektor henvender sig nu til erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen med en direkte opfordring til, at der skaffes flest mulige midler hjem til fiskerisektoren. Dette sker efter, at der på finanslovsforslaget for 2010 ikke er afsat tilstrækkelige midler til, at Danmark kan få den maksimale EU-støtte. Midlerne til udviklingsprojekter i forarbejdningssektoren faldt således fra 27,7 mio. kr. i 2008 til 4 mio. kr. i 2009. Danske Havne støtter op om hjemtagelse af så mange midler som muligt til fiskerisektoren, herunder til havne. Fiskerihavnenes gode infrastruktur er afgørende for kvaliteten af fisk til forarbejdningsindustrien. Fiskerihavnene har flere projekter, som gerne skal have del i investeringspuljen fra EU.  

Danske Havne arbejder på at skabe større forståelse hos medlemmer af Folketinget for fiskerihavnenes store betydning for fiskens kvalitetskæde fra ”hav til maw”, og har blandt andet søgt foretræde for Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Vestkysthavnegruppen, der mødes én gang om året for at drøfte udviklingen i de store fiskerihavne, mødtes i år den 17. september i Thyborøn.  

På årsmødet var der bl.a. indlæg om fiskerihavnenes betydning, udviklingen i fiskelandinger, veje og baner til fiskerihavne og EU’s investeringsstøtteordning.  

Vestkysthavnegruppen besøgte også Fiskeriskolen, som nu har fået nye lokaler på det gamle rådhus. Årsmødet blev rundet af med en rundvisning på havnen, hvor deltagerne fik lejlighed til at se de kæmpestore bunker af sten og grus ved den nye Sydhavn. Her losser fire virksomheders sandpumpere søral fra Jydske Rev i enorme mængder. Det sorteres i sten, grus og skærver, som derefter sendes videre med skib eller lastbil for at ende som byggematerialer i både ind- og udland.

Vestkysthavnegruppen består af administration og bestyrelse fra havnene i Skagen, Hanstholm, Thyborøn, Hirtshals og Hvide Sande havne.  

Danske Havnes formand og sekretariat deltog i årsmødet.

Hvordan ser de danske kyster og havne ud i 2059? Er der noget, vi skal reagere på? Hvad kan vi gøre?  

Det var emnet for Kystkonference 2009, som Kystdirektoratet med en række co-arrangører, herunder Danske Havne, holdt i Korsør den 21.-22. september.   

Og svaret er, at det må forudses, at klimaforandringerne kommer til at påvirke kysterne med stigende vandstand, større bølger og voldsommere regnskyl. Forskellige metoder og værktøjer både til at forudsige og handle på forudsigelserne blev præsenteret. Der blev også tid til at diskutere, hvad der mangler. Herunder blandt andet værktøjer til at prioritere – hvornår skal vi gøre noget, og hvornår må naturen råde?    

Det var lykkedes at samle både forskere, rådgivere, kommunale sagsbehandlere, havnefolk og andre med interesse i klimaforandringer til Kystkonference 2009. Mange havne var repræsenteret. Havnene er ikke umiddelbart så udsatte, og mange tager ved nybyggeri højde for ændrede klimaforhold. Men havnene er opmærksomme på det øgede slid på infrastrukturen og ændringer i sandtransport som følge af hyppigere storme.   

Næste Kystkonference bliver i 2011.  

Se mere på Kystdirektoratets webside.

Danske Havne holder den 22. oktober 2009 kursus om bygge- og anlægsprocessen. Kurset holdes i samarbejde med Advokatfirmaet Dahl. Formålet er at belyse reglerne fra byggeprojektets ide til aflevering, således at deltagerne får et overblik over de juridiske muligheder for en effektiv styring af bygge- og anlægsprojekter. Konkrete havneeksempler vil inddrages i undervisningen, ligesom der vil være god tid til spørgsmål og dialog.  

Der er stadig ledige pladser på kurset. Tilmelding kan ske til Birthe Iwasiow på bgi@danskehavne.dk. Husk at anføre, navn, titel og havn ved tilmelding. Kurset holdes i KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S, torsdag den 22. oktober kl. 10.00-16-00.

Den 9. og 10. september mødtes ca. 75 interessenter fra havnebranchen til konference i Grenaa. Det var en konference, som blev præget af forskellige blik på havneudviklingen. Svend Brandstrup fra Danish Biofuel indledte med at fortælle om de store og spændende planer for udbygningen af Nordhavnen i Grenaa og anlæg af en stor fabrik til produktion af biodiesel. Den aktuelle økonomiske situation med nedgang i godsmængderne fyldte mere i indlæggene fra de største havne (Århus, ADP og CMP) og fra Mærsk Line. Debatten mellem brancheorganisationerne afslørede også uenighed om ændring af havneloven. Trods økonomisk krise og uenigheder blev konferencen holdt i en positiv ånd og god stemning.

Måske har Søværnets Operative Kommando fundet en fornuftig brug af isbryderne, der på 12. år ligger ubeskæftigede hen i Frederikshavn. SOK meddelte, at skibene er brugt til overnattende gæster i forbindelse med afholdelse af forbundsmesterskaberne i Cross Country.

Danske Havne har gennem flere år efterlyst en istjeneste i takt med tiden. Vi havde ikke lige tænkt på hotelvirksomhed, men alle alternativer er naturligvis interessante. Det skal bare ikke være for havnenes og skibsfartens penge!