Innovativ Havnekonference skal sætte kursen

Danske Havnes Havnekonference den 4. og 5. marts 2010

”Havnenes kurs mod fremtiden” er titlen på årets Havnekonference, der holdes i Århus den 4. og 5. marts 2010. Sammen skal vi udstikke nye mål og pejlemærker for havnenes udvikling de kommende år. Hvilke aktiviteter og tankegods fra nutiden skal vi tage med os ind i fremtiden? Og hvilke nye aktiviteter og relationer skal vi udvikle?  

”Havnene har været inde i en rivende udvikling de senere år. Havnenes store betydning i transportkæden er kendt og anerkendt. Havnene har gode rammer, og det skal udnyttes til en fortsat udvikling af den forretningsmæssige drift og arbejdet med at blive stadig mere markedsorienteret og konkurrencedygtige. Samtidig har havnene også en særlig plads i byerne og infrastrukturen, som både giver muligheder og begrænsninger” siger formand Uffe Steiner Jensen som optakt til konferencen.     

”Det er vores håb, at såvel havnene som vores kunder og samarbejdspartnere møder talstærkt op, så vi sammen kan få ideer frem til , hvordan havnene skal udvikle sig”, siger Uffe Steiner Jensen.  

Konferencen skydes i gang af transportminister Lars Barfoed og adm. direktør Anders Eldrup, Dong Energy. Konferencens omdrejningspunkt er dels en fremtids-workshop der skal identificere havnens store udfordringer de kommende år – og prioritere dem. Og dels en innovations workshop i form af en konkurrence om at skabe de bedste ideer til udvikling.  

Workshoppen om innovation og ideer kalder vi ”Kundekampen” for at markere, at Havnens opgave de kommende år er at udvikle sig til gavn for kunderne, for de byer, vi bor i og for hele transportkæden og dermed samfundet. Her er det mig en stor glæde, at vi har et meget stærkt dommerpanel bestående af blandt andre de trafikpolitisk ordførere, ledende erhvervsfolk og en dommerformand i med internationalt politisk perspektiv i MEP Anne E. Jensen. Ordførerne vil også deltage i en politisk paneldebat. Vi har fået sammensat en program med en usædvanlig stærk besætning. Når det kombineres med deltagernes meget aktive indsats, kan vi nå rigtig langt ” siger Uffe Steiner Jensen.  

Forud for konferencen holder Danske Havne generalforsamling, hvor der også vil være valg til bestyrelsen. Generalforsamlingen finder sted fra kl. 9.30 til 12.00 den 4. marts.        

Du kan finde program og tilmelding på Danske Havnes her.  

For yderligere oplysninger kontakt formand Uffe Steiner Jensen på 4028 0970 eller vicekontorchef Nete Herskind på 3370 3369.