Havnenes organisationsform

Havneloven foreskriver en række forskellige måder, havne kan organisere sig på.

Havnelovens §6 siger:

"En havn kan organiseres som

1) en statshavn

2) en kommunal havn

3) en kommunal selvstyrehavn

4) et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab

5) en privatretligt organiseret havn, der ikke er omfattet af nr. 4"

Havneloven giver de forskellige organisationsformer, forskellige frihedsgrader. Kommunale havne har f.eks. begrænseninger på, hvilke opgaver, de må udføre. Læs havneloven her og senere ændringer (pdf) af 6. juni 2007

Danske Havne har 67 medlemmer. Medlemshavnene har fordelt sig organisatorisk med: 

26 kommunale havne
25 kommunale selvstyrehavne
  8 aktieselskaber 
  8 havne med andre organisationsformer (se nedenfor)

De kommunale havne er: Aarøsund, Bornholms Regionskommune (Gudhjem og Nørresand havne, Nørrekås, Hasle-Vang, Hammer, Allinge-Sandvig, Bøls, Tejn og Svaneke) Faaborg, Hobro, Kerteminde, Klintholm, Lemvig, Løgstør, Mariager, Marstal, Nykøbing M., Rødby, Skive, Svendborg, Søby, Sønderborg, Thisted og Ærøskøbing.

De kommunale selvstyre havne er: Aabenraa, Esbjerg, Guldborgsund (Nykøbing F., Orehoved, Stubbekøbing og Gedser), Hanstholm, Helsingør, Hirtshals, Holstebro-Struer, Hvide Sande, Kalundborg, Kolding, Korsør, Køge, Nakskov, Næstved, Odense, Randers, Skagen, Thorsminde, Thyborøn, Vejle, Vordingborg og Aarhus.

Aktieselskabshavnene er: Aalborg, Associated Danish Ports (ADP), Copenhagen Malmö Port AB, (CMP), Frederikshavn, Grenaa, Horsens, Nexø og Rønne.

Hertil kommer Hundested Havn I/S, S/I Strandby Fiskerihavn, der er private havne, Bønnerup Havn, der er en erhvervsdrivende fond, Sund & Bælt, der som statsligt ejet selskab har havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs, Thorshavn på Færøerne.