Isbrydning
Isbrydning Danske Havnes politiske pres for at få ændret isbrydningsordningen bar i 2010 endelig frugt. I juni 2010 besluttede partierne bag Forsvarsforliget 2010-2014 at nedlægge isbryderne.
Siden har en tværministeriel gruppe arbejdet på at finde en løsning for fremtidens behov for isbrydning. Arbejdet skulle have været afsluttet i november 2010, men er endnu ikke tilendebragt.
Forsvarsministeriet var derfor nødt til både i vinteren 2010/2011 og for vinteren 2011/2012 nødt til at sætte havnes og skibe havnenes betaling til isbrydning til 0 kr. Det er også kun rimeligt, for havnene bryder selv isen ind til havn og beslutningen om at omorganisere den statslige tjeneste er helt rigtig.
Danske Havne ser frem til en ny isbrydningsordning. Det er nødvendigt for tiden var løbet fra den gamle. Det manglende behov for isbrydning skyldes flere forhold. Dels anløbes havnene af stadigt større fragtskibe og færger, som selv bryder isen ved anløb. Dels er behovene for isbrydning ændret i takt med mildere vejr og ændret fartmønstre.
Danske Havne mener principielt, at isbrydning bør være en statslig opgave på linje med snerydning og saltning af vejene. Danske Havne ønsker derfor, at der ses på mulighederne for sikring af isbrydning for havne og skibsfart i udsatte områder, som Limfjorden, det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet, ligesom der bør ses på mulighederne for et mere generelt udbud til relevante aktører. Danske Havne opretholder presset på ministeriet for, at en ny ordning kommer på plads.
Se Bekendtgørelse af lov om Statens istjeneste LBK nr 578 af 29/09/1988
Se Bekendtgørelse om isafgift af skibe BEK nr 1353 af 20/12/2011
Sidst opdateret: 05. januar 2012