Havnesediment

Der er fortsat stor usikkerhed i de danske havne om, hvordan havnene kan varetage den vigtige opgave at vedligeholde og oprense sejlrender og havnebassiner, så adgangen til havnen sikres og ulykker til søs kan undgås.

Usikkerheden er opstået, fordi Miljøstyrelsen har overvejet at skærpe kravene til behandlingen af det sand, der renses op - kaldet sediment. Det er EU-lovgivning, der fastsætter de overordnede retningslinjer for håndtering af oprenset sediment, men lovgivningen skal gennemføres nationalt.

Størstedelen af sedimentet deponeres i sit naturlige element, dvs. på havbunden - også kaldet klapning. Der er udarbejdet en dansk klapvejledning i oktober 2005, der udstikker retningslinierne for håndtering af sediment til søs. Læs Klapvejledningen her 

Danske Havne har deltaget i drøftelserne om vejledningen, som sikrer en fuldstændig miljømæssigt forsvarlig håndtering af sedimentet til søs. Der mangler imidlertid en brugbar vejledning for den del af sedimentet, der ikke klappes - enten på grund af mangel på egnet klapplads eller på grund af indholdet af miljøfremmede stoffer. Når dette er tilfældet spules sedimentet ind på særlige kystnære felter udlagt specielt til dette formål.      

Kravene til håndteringen af det sediment, der ikke kan klappes, har desværre været forlangt strammet langt ud over det rimelige og langt ud over de krav, som stilles til andre havne i EU. Det betyder blandt andet krav om, at det sediment som lægges på kystnære depoter fremover kun kan lægges på egentlige lossepladser. Sedimentet er imidlertid overhovedet ikke farligt. Det er ensartet, kendt i indhold, fordi det er analyseret på forhånd for miljøfremmede stoffer og meget lidt belastet af disse stoffer. Kilderne til belastning af sediment er helt overvejende spildevand og overløbsbassiner, som miljømyndighederne har givet virksomheder og kommuner tilladelse til at foretage.

På grund af sedimentets karakter er det skudt langt over målet, hvis havnene skulle anlægge depoter som lossepladser. Det vil både med hensyn til de økonomiske ressourcer og mulighederne for at udlægge arealer til disse være samfundsøkonomisk uansvarligt. Alle undersøgelser peger nemlig på at de eksisterende felter/depoter fungerer fuldt miljømæssigt forsvarligt.

Danske Havne har derfor længe efterspurgt et samlet og sammenhængende regelsæt for sedimenthåndtering. Danske Havne har lagt et meget stort arbejde i at forklare og fremvise, hvad der rent faktisk er tale om. Danske Havne har også deltaget i de løbende udvalgsarbejder. Men det skal indrømmes, at arbejdet er gået overordentlig trægt. Det har bidraget til usikkerheden om den fremtidige havnedrift, fordi der fortsat hersker stor usikkerhed om, hvilke krav, der stilles til de eksisterende spulefelter samt til anlæggelse af nye spulefelter.

Danske Havne er helt overbevidste om, at den måde man hidtil har håndteret sedimentet på er fuldt ud forsvarligt. Det var derfor glædeligt, at Dansk Komite for Affald (Dakofa) udarbejdede en undersøgelse,

http://www.dakofa.dk/downloads/Notater/Havnesediment%20N%20O%20T%20A%20T%2018%2005%2006.pdf

der bekræfter, at sediment helt overvejende er rent. Faktisk mere rent end det jord og slam der er godkendt til at lægge i villahaver og på landbrugsjord.

Derfor skal kravene til sedimenthåndtering afpasses den aktivitet, de er rettet mod. Og havnene skal af hensyn til deres dispositioner og tilrettelæggelsen af en fornuftig oprensning have nogle brugbare og klare retningslinjer snarest.