Modulvogntog til havne

Forsøget med modulvogntog går i gang den 24. november 2008. Det oplyser Vejdirektoratet

Læs bekendtgørelsen om mudulvogntog til bl.a. ti danske havne her

Modulvogntog er ekstra lange lastbiler, der fylder halvandet "normalt" lastvognstog. Dette giver en række fordele pga. mindre brændstofforbrug, mindre trængsel og lavere lønudgifter.

EU-lovgivningen, der regulerer området, tillader ikke sådanne vogntog direkte, men åbner mulighed for at enkelte lande kan have undtagelser. I Sverige og Finland har modulvogntogene været tilladt i mange år. Holland har siden år 2000 gennemført et succesfuldt nationalt forsøg.

I forbindelse med den trafikaftale, der blev vedtaget af V, K, R og DF i oktober 2006 (S og SF kom med i forliget senere) blev der åbnet mulighed for en forsøgsordning med modulvogntog i Danmark, på motorvejsnettet og til ti havne. De ti havne er Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Esbjerg, Fredericia, Aarhus, Kalundborg, København, Helsingør og Rødby.

Der blev afsat 85 mio. kr. på finansloven til at opgradere vejnettet til de større lastbiler.

Danske Havne har imidlertid arbejdet for at yderlige ni havne kunne komme med i forsøget. De ni havne er Køge, Odense, Aabenraa, Kolding, Grenaa, Hanstholm, Hundested, Vordingborg og Gedser. 

Med aftalen om Finanslov 2008 blev de nødvendige 60 millioner kr. afsat til at de ni havne og en række landtransportcentre også kan deltage i forsøget. Dette bliver dog desværre først en gang i 2009. 

Se Danske Havnes pressemeddelelse om modulvogntog til 19 havne her

Sidst opdateret: 04. november 2008