Ændring af lov om stormflod og stormfald

Danske Havne har i udkast til lovforslag bemærket, at havne- og kajanlæg er undtaget fra erstatning for skader forårsaget af stormflod. Det er en ændring Danske Havne er meget imod. Havne- og kajanlæg bør kunne opnå erstat­ning for skader som følge af stormflod, og bør sikres på lige vil­kår med anden privatretlig ejendom. Det faktum, at havne og kajanlæg ligger udsat, bør derfor ikke bevirke, at disse bliver undtaget fra erstatning over stormordningen.

Danske Havne har i udkast til lovforslag bemærket, at havne- og kajanlæg er undtaget fra erstatning for skader forårsaget af stormflod. Denne ændring er Danske Havne meget imod. Havne- og kajanlæg bør kunne opnå erstat­ning for skader som følge af stormflod, da havneanlæg bør sikres på lige vil­kår med anden privatretlig ejendom. Det faktum, at havne og kajanlæg ligger udsat, bør derfor ikke bevirke, at disse bliver undtaget fra erstatning over stormordningen.  

Løsøre placeret på havne- og kajanlæg er også medtaget på negativlisten over ikke-dækningsberettigede skader, ligesom skader på løsøre i lagerbygninger ikke er dækket med mindre de er placeret mindst 10 cm over gulvhøjde. Danske Havne mener, at dette er en stærk forringelse af formålet med storm­flodsordningen og at begrundelsen for denne ændring er mangelfuld.  

Begrundelsen for de ikke-dækningsberettigede skader i lovforslagets bemærk­ninger bunder i, at hvad man i almindelighed kan forsikre, ikke skal kunne dækkes af stormflodsordningen. Danske Havne står meget uforstående over for denne begrundelse, da stormflodsskader ofte anses som force majeure, som er en dækningsundtagelse i langt de fleste forsikringer. Derfor vil beho­vet for dækning af skader på kaj- og havneanlæg stadig opstå, selvom havne­nes ejendom er forsikret.  

Danske Havne er naturligvis bekendt med, at havnene kan tegne særlige stormflodsforsikringer. Der er dog meget få havne, der har benyttet sig af dette, da selvrisikoen på en sådan forsikring er skyhøj. Derfor anser Danske Havne det ikke som værende ”almindeligt” og forventeligt at havnene storm­flodsforsikrer sig.  

Danske Havne er positive over den nye organisering af storm­flodsordningen, således at sagsbehandlingen på stormskader bliver hurtigere. På trods af for­anstaltningerne med tilsyn fra Stormrådet har vi dog bekym­ringer om, at sagsbehandlingen kommer til at blive uensartet. Vi vil således bemærke vig­tigheden i, at skadessager bliver behandlet ens, selvom der er geografisk ulig­hed.  

Definitionen på stormflod som en oversvømmelse, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år synes at være en forringelse af dækningen fra ord­ningen. Danske Havne mener ikke, at en sådan begrænsning bør være en del af ordningen, da man ikke kan forudse, om der i fremtiden vil komme flere tilfælde af stormfloder. Her tænkes især på de vejrmæssige ændringer som klimaforandringerne medfører. Derfor mener Danske Havne heller ikke, at ”Trappestigemodellen”, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmel­ser, bør indføres som en ændring i stormordningen. De danske havne gør generelt meget for at sikre sig mod klimaændringerne. Incitamentet til skadesforebyggelse ligger derfor som en integreret del af den almindelige havnedrift.  

På baggrund af ovenstående mener Danske Havne, at det er bekymrende, at de danske havne, som i sagens natur skal ligge tæt ved havet, ikke har mulig­hed for at få havne- og kajanlæg samt løsøret på havnen sikret imod storm­flodsskader. Den gamle ordning med selvforsikrede statshavne er man for længe siden gået bort fra. Derfor skal det med i billedet, at betalingen på ska­derne fra en stormflod kan sætte selv den mest velfungerende og økonomisk stærke havn i en yderst vanskelig situation.