Bekendtgørelse om tilskud til fiskerihavne og landingssteder

Danske Havnes høringssvar til Direktoratet for FødevareErhverv den 19. januar 2008

Danske Havne har med mail af 4. januar 2008 modtaget udkast til Bekendtgørelse om tilskud til fiskerihavne og landingssteder i høring.

Danske Havne har følgende generelle bemærkninger:

Bekendtgørelsen regulerer tilskud til investeringer i fiskerihavne. Tilskud modsvares af havnenes egne investeringsmidler, og bekendtgørelsens titel bør derfor ændres til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i fiskerihavne.

Udkast til bekendtgørelse søger at forenkle  sagsbehandlingen i forhold til administrationen af FIUF støtteordningen. Men set i lyset af, at administrationsgrundlaget gerne skal ligge fast i hele EFF programmets periode 2007 – 2013 er der stadig mulighed for at forenkle følgende procedurer:

• Projekter skal indsendes gennem det stedlige fiskeriinspektorat. Fiskeriinspektoratet er ikke tillagt nogen opgave i bekendtgørelsen andet end at videresende projektet. Danske Havne skal derfor foreslå, at ansøgninger sendes direkte til Direktoratet, og at materiale kan sendes elektronisk.
  
• Projekter må efter bekendtgørelsen ikke begyndes før direktoratet har kvitteret for modtagelse af ansøgningen. Danske Havne vil anbefale, at projekter kan iværksættes (for egen regning og risiko), men sådan at afholdte udgifter kan indgå i støtteberegningen, når tilsagn gives. Ønsket er begrundet i, at de danske havne ofte gennemfører store projekter, der forløber over 1-2 år. Da udkast til bekendtgørelse lægger op til et antal ansøgningsterminer pr. år, kan det være hensigtsmæssigt at starte projektet med de indledende undersøgelser og tilrettelæggelse af det senere anlægsarbejde. 
  
• Bekendtgørelsen oplister en prioritering, som savner baggrund i den udviklingsplan for dansk fiskeri, som ministeriet diskuterede med fiskeriets aktører og offentligheden i 2006. Fire emner blev igen og igen nævnt: Bæredygtigt fiskeri, kvalitet i fiskens vej fra hav til bord, værditilvækst og mere samarbejde mellem aktørerne. Danske Havne skal derfor foreslå at prioriteringen i § 5 ændres til 2-3 overordnede formål for støtte til investeringer i fiskerihavne, og at indsendte ansøgninger vurderes i forhold til disse formål (se forslag under bemærkninger til § 5). Faren ved de oplistede 10 kriterier er, at vurderingen bliver for specifik, f.eks. kassevaskeri, og ikke ser f.eks. kassevaskeri som del af et større kvalitetsprojekt. Vurderingskriterierne bør være mere robuste og sikre, at bevilgede projekter passer bedst muligt ind i de generelle mål for udvikling af dansk fiskeri. 

Danske Havne ser det ikke begrundet, at bekendtgørelsen udvider kredsen af potentielle ansøgere med landingspladser. Støtte til landingspladser forekommer at være ren landdistriktsstøtte, og ikke støtte til udvikling af fiskeriet. Direktoratet administrerer allerede andre udviklingsordninger for landdistrikter, og med færre midler til fordeling i den nye EFF ordning forekommer det meget uhensigtsmæssigt at udvide ansøgerkredsen, samtidig med at ansøgere skal dokumentere projektets værdi for regionen og den nationale fiskeriudvikling.

Dog kan støtte til faciliteter, der f.eks. fremmer fiskens kvalitetskæde fra hav til bord være relevant, hvis der på landingspladsen er tale om reelt erhvervsfiskeri, og når landingspladsen er del af en større fiskerikæde.

Listen over landingspladser bør snarest muligt offentliggøres.

Med bekendtgørelsen lægges op til en ligestilling mellem privat ejede og offentligt ejede fiskerihavne, så støtte til investeringer fra EFF vil være 50 % og 50 % selvfinansiering. Danske Havne vil gerne have bekræftet, at privat ejede fiskerihavne ikke fremover vil være afhængige af afsatte midler på finansloven, og at reglerne for offentligt ejede fiskerihavne er de samme, uanset de er organiserede som kommunale -, selvstyre- eller aktieselskabshavne.

Det kan være meget berettiget at bevilling af støtte følges af krav om at offentligheden eller branchen orienteres om projektet. Men med direktoratets lange sagsbehandlingstider i frisk erindring, virker indberetning af data 2 og 5 år efter projektets afslutning, som informationer det vil være rart at have, men som ikke nødvendige at have. Hvis ikke man med stor sikkerhed ved, at data vil blive bearbejdet og brugt, bør de ikke indsamles.

Danske Havnes specifikke bemærkninger

I § 1, stk. 2 skrives, at …tilskud kan gives til privatejede eller offentlige fiskerihavne, … Det bør i hele bekendtgørelsen skrives som offentligt ejede fiskerihavne.

I § 1, stk. 3 skrives hvem, der kan opnå tilskud. Blandt flere nævnes ”akvakulturproducenter, som bruger havnen”. Danske Havne vil gerne have åbnet mulighed for støtte til landbaserede akvakulturproducenter, der ikke i dag bruger havnen, men som kan tiltrækkes til at indgå i projekter med aktører i fiskerihavnene, der besidder mange kompetencer på forædling, håndtering og salg af fisk.

Tidsfrister for ansøgning sættes i § 4, stk. 2 to gange om året, med mulighed for at fordele alle midlerne den ene af gangene. Det er Danske Havnes erfaring, at fiskerihavnene indsender og får bevilget mange projekter. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre mindst to årlige fordelinger.

De angivne ansøgningsfrister bør fastsættes, så havnene kan nå at orientere sig om de nye kriterier og indsende ansøgninger, og sådan at næste frist er ca. ½ år efter første frist. Danske Havne skal foreslå 31. marts og 1. oktober.

Efter §4, stk. 4 ….kvitterer direktoratet for ansøgningernes modtagelse og kan i forbindelse hermed give tilladelse til at iværksætte projektet. Hvis dette indebærer en behandling af ansøgningen, foretrækker Danske Havne den gældende formulering i FIUF ordningen: Når kvittering er modtaget, kan projektet iværksættes for ansøgers egen regning og risiko.

Det er i øvrigt uklart, om en tilladelse efter § 4, stk. 4 er et egentligt tilsagn.

I § 5 oplistes de kriterier, som ansøgningerne vurderes i forhold til. Kriterierne bør ændres, som nævnt i de generelle bemærkninger.

Det ses, at de tidligere kriterier fra FIUF ordningen er suppleret med kriterier om især kvalitet, digitale redskaber og auktioner. Det finder Danske Havne meget tilfredsstillende.

Danske Havne skal desuden anbefale, at investeringsstøtte også kan ydes til værkstedsbygninger og bygninger til anden service, som havnene stiller til rådighed for fiskefartøjer.

Til inspiration skal Danske Havne foreslå følgende sammenfatning af § 5:

1. Foranstaltninger, som understøtter og fremmer bæredygtighed, kvalitet og værditilvækst ved den direkte håndtering af fisken.

Den direkte håndtering af fisken: Losning, sortering, rensning, midlertidig opbevaring, isforsyning, salg, læsning og transport på havnen.
(Alt, hvad der er nævnt i punkterne 1-4 + kassevaskanlægget, skulle hermed være dækket. En moderne lossekaj kommer også ind under dette punkt.)

2. Foranstaltninger i infrastruktur, som sikrer og fremmer rationelle, effektive, miljørigtige og sikre arbejdsgange og besejlingsforhold for fiskere og fiskefartøjer.
(Udlevering af olie, el og vand, ligge- og servicekajer, servicebygninger, redskabsrum, affalds- og spildevandshåndtering, moler.)

3. Foranstaltninger, som understøtter og styrker samspillet mellem alle havnens aktører med henblik på en optimal udnyttelse af alle havnens ressourcer, de hårde og de bløde.
(Fremme af havnens erhvervsklynge.)

Desværre optræder mulighed for at indregne uforudsete omkostninger ikke blandt kriterierne. Men da havneprojekter ofte er store anlægsprojekter med stor usikkerhed under projektforløbet skal Danske Havne foreslå, at dette stadig er muligt at indregne (se bemærkninger til § 13).

I §6, stk. 3 åbnes for at ansøgninger kan bevilges lavere tilskud end 50 %, hvis midlerne ikke rækker til alle ansøgninger, der opfylder forpligtelserne. Dette finder Danske Havne ikke acceptabelt, da ansøgningsmateriale ofte indeholder lånegarantier m.v., der er fastsat under forudsætning af rentabilitet og med det forventede støttebeløb indregnet. Rækker midlerne ikke, bør ansøgningerne prioriteres.

For at være et tilskudsberettiget projekt, skal ansøgningen, foruden de i § 5 nævnte kriterier , også opfylde nogle krav relateret til fiskere, og fiskeindustri samt udvikling i regionen. Kravene er nævnt i § 8, men fremtræder overlappende og uklare. Danske Havne skal derfor foreslå, at det i §8 først og fremmest kræves, at ansøgningen er begrundet i havnens strategiplan / Masterplan, og at projektet er relevant for aktørerne i mindst en af de fiskeriværdikæder, der er repræsenteret i havnen (fiskere er ikke bare fiskere og fiskeindustri er ikke bare fiskeindustri, men aktører der er bundet sammen på ofte flere forskellige fangst- og produktionskæder). Det bør også være muligt at opnå støtte til investeringer, der kan tiltrække udenlandske fiskerbådes landinger.

Danske Havne skal desuden foreslå, at der kan søges støtte til etablering og udvikling af kompetenceklynger i havnene, hvor fiskere, industri, auktion, eksportører og havn samarbejder om konkrete udviklingsopgaver, udviklingsplaner eller kompetenceudvikling. Havne har typisk en formidlende rolle mellem fiskeriets parter og kan med fordel være vært for sådanne initiativer.

§ 8 bør reformuleres i dette lys og i øvrigt skrives sammen med §§ 10 og 11, som også overlapper med krav om dokumentation for havnens økonomiske formåen.

Det virker i forbindelse med §§ 10 og 11 meget uklart hvordan landingspladser skal kunne dokumentere levedygtighed begrundet i erhvervsfiskeri.

En yderligere betingelse for investeringstilskud er ifølge § 9, at projektet beløber sig til mindst 100.000 kr. Beløbet er forhøjet fra 50.000 kr. i FIUF ordningen, men Danske Havne mener, efter en vurdering af seneste års støttetilsagn, at der med rimelighed kan fastsættes en undergrænse for støtteberettigede projekter på 250.000 kr. i samlede tilskudsberettigede udgifter.

I § 9 nævnes også, at projekter skal afsluttes senest 18 måneder efter tilsagnsdato. Denne tidsfrist er urealistisk for flere af de projekter, der gennemføres af havnene, og det bør være uproblematisk at få en tidsfrist, der er afpasset efter projektets karakter.

§ 11 Nævner meget rigtigt, af ansøgende havn skal have en udviklingsplan, men sidste del af paragraffen forudsætter, at havnens udviklingsplan skal tage udgangspunkt …hensyn til den samlede udvikling for danske fiskerihavne. Denne formulering er uheldig, da havnene er selvstændige virksomheder. Alle fiskerihavne i Danske Havnes medlemskreds har egne strategiplaner, som fokuserer på egen fremtid, og der findes ikke landsdækkende fiskerihavneplaner, som havnene kan forholde sig til. Denne del af § 11 bør slettes.  

Til § 13 skal Danske Havne foreslå at uforudsete udgifter indføjes. Alle større bygge og anlægsprojekter opererer i dag med uforudsete udgifter.

Investeringstilskuddets størrelse fremgår af § 17. Det nævnes, at offentligt ejede fiskerihavne kan få 50 % investeringsstøtte, og efter pind 1 skal de andre 50 % finansieres med andre offentlige midler. Danske Havne skal foreslå, at den sidste betingelse slettes, og at det blot overlades til havnen selv at finansiere de resterende 50 %.

Både pind 1 og 2 efterlader tvivl om finansieringen af de sidste 50 % i projekter indsendt af private fiskerihavne. Det bør gøres mere tydeligt, at ansøgere til projekter i private fiskerihavne selv finansierer de resterende 50 %, uden der stilles krav til hvordan midlerne tilvejebringes.

I § 18, stk. 4 nævnes, at anmodning om slutudbetaling skal sendes via det stedlige fiskeriinspektorat eller den stedlige fødevareregion. Som ved fremsendelse af ansøgning finder Danske Havne dette mellemled ubegrundet og tidskrævende. Anmodning bør sendes direkte til direktoratet.

Danske Havne ser frem til at diskutere udkastet til bekendtgørelse i Overvågningsudvalget. Desuden vil Danske Havne gerne invitere Direktoratet til en drøftelse af de fremsendte bemærkninger snarest belejligt.