EU Grønbog om den fælles fiskeripolitik

Mange af Grønbogens initiativer handler om bedre samarbejde mellem fiskerikædens aktører.
Danske Havne tror på, at netop dette samarbejde vil kunne få stor betydning til forbedring af fødevaresikkerheden i Europa. Et sådant samarbejde betinger dog, at fiskerihavnens rolle i europæisk fiskeri bliver klarlagt. Danske Havne hæfter sig ved, at havnenes vigtige rolle i fiskerikæden ikke er beskrevet i grønbogen.

Mange af Grønbogens initiativer handler om bedre samarbejde mel­lem fiske­rikædens aktører.

Danske Havne tror på, at netop dette samar­bejde vil kunne få stor betydning til forbedring af fødevaresikkerheden i Eu­ropa. Et sådant samarbejde betin­ger dog, at fiskerihavnens rolle i europæisk fiskeri bliver klarlagt. Danske Havne hæfter sig ved, at havnenes vigtige rolle i fiskeri­kæden ikke er beskre­vet i grønbogen.

Fiskeriindustrien er afhængig af havnene som infrastrukturudbyder. Ikke bare som landingssted, men i høj grad også som udbyder på køleanlæg og pakhuse. De europæiske fiskerihavne er en del af den samlede fiskerikæde og de gør sig stor umage med at bidrage til en højere kvalitet af konsum-, indu­stri- og spisefisk. Selvom der generelt er sket et fald i de landede mængder af fisk, er strukturen i de danske fiskerihavne forandret, og kvaliteten på fisk er blevet bedre. Derfor kan værdistigninger delvist kompensere for faldet af volu­men.

Denne værditilvækst i fiskerisektoren skyldes blandt andet fiskerihavnenes faciliteter. Nye moderne faciliteter som sikrer, at fiskerne let kan lande, op­bevare og distribuere deres fangster.

Det er private virksomheder eller fiskerne selv, der står for aktiviteterne. Men det er typisk havnen, der stiller infrastrukturen til rådighed i form af overdækkede landingskajer, sikre opbevarings-, auktions- og distribu­tionshaller med køling og god vandkvalitet til isværk.

Danske Havne mener derfor, at Europas fiskerihavne i fremtiden vil kunne bidrage til udvikling og udbud af systemer til certificering og bedre sporbar­hed på fangster. På den måde bliver havnene medspiller for at sikre endnu bedre kvali­tetsfisk til kunderne.

På baggrund af ovenstående mener Danske Havne, at EU's fiskerihavne ge­nerelt bør have en større rolle i indholdet af reformen af den fælles fiskeri­politik. 

Danske Havne tilstræber, at fiskeri skal være med til at bevare arbejdspladser og anden aktivitet i kystsamfundene. Dette bør dog ikke udelukke mulighe­derne for at skabe alternative arbejdspladser ved hjælp af forskellig politik på nati­onalt plan og i EU.

Danske Havne har i samarbejde med Syddansk Universitet og Erasmus Uni­versitet i Rotterdam udarbejdet en analyse af havnenes betydning for oplan­dets erhvervsudvikling. Analyserne viser, at fiskerierhvervet har stor betyd­ning for beskæftigelsen regionalt. Ikke mindst hvad angår arbejdspladser.

Et eksempel er Hanstholm Havn, som er en af de største fiskeri­havne i Danmark. Havnens forretningsområder opdeles i hovedakti­viteterne: Fiskeri, gods- og færgetrafik samt fiskeforarbejdning og en­gros-handel med fisk. I Hanstholm er der sket en værditilvækst på 773 mio.kr. samt en afledt beskæftigelse på 2.269 jobs i oplandet.

Danske Havne er opmærksom på den udfordring, klimaforandringer kan have på fiskerihavnenes infrastruktur og anlæg. Dette kan skabe behov for ændrin­ger, som fiskerierhvervet ikke kan klare alene.

Den teknologiske udvikling i fiskeriet skaber ligeledes et behov for en opgra­dering af infrastrukturen. De stadigt voksende fiskerifartøjer skal kunne an­løbe havnen og lande fisken. Derfor bør den finansielle støtte til investerin­ger i anlægsprojekter som kajer, havnebassiner og tilstø­dende havnearealer opprioriteres i fremtiden.

Den betydelige finansielle støtte til fiskerierhvervet er med til at sikre udvik­ling i hele sektoren. De midler, de danske fiskerihavne har indhentet gen­nem EU´s fiskerifond, har gjort betydelig forskel i de landdistrikter, hvor fi­skeri fortsat har stor erhvervsmæssig betydning. Støttemidlerne har betydet, at man har kunnet opretholde en dynamisk fiskerisektor og et relateret er­hvervsliv. Samtidig er fiskerihavnene blevet mindre afhængige af volumen af fiskeriet, da investeringerne har medført, at der er sket en værditilvækst.