Forslag til udpegelse af skaldyrvande

Danske Havne understreger endnu en gang, at havne, sejlløb og klappladser er vigtig infrastruktur, som ikke egner sig til at være særligt beskyttede områder for skaldyr

Udpegelsen af skaldyrvande skal sikre fødevarer af god kvalitet og passe bedst muligt på det marine miljø og den diversitet og de ressourcer, havet indeholder.

Derfor må det også sikres, at de udpegede områder ikke er i unødig konflikt med vigtige menneskelige maritime aktiviteter. Imidlertid foreslår udkastet til bekendtgørelse at udpege skaldyrvande, hvor der i dag foregår havne- og søfartsaktiviteter.

Ideelt set burde havnebassiner, sejlløb, de dertil hørende klappladser, samt de omkringliggende vandområder derfor ikke udpeges som skaldyrvande – eller andre former for habitatområder. Snarere burde de udpeges som stærkt modificerede vandområder. For det er dét, de er.

Læs hele Danske Havnes høringssvar her