Høring af udkast til bekendtgørelse om affald

Affaldsbekendtgørelsen har betydning for mindst tre opgaver i danske havne: havnenes sedimenthåndtering, klassificering af skibe som affald og havnenes modtagelse af skibenes affald. Vi skal derfor beklage, at vi ikke har fået udkast til bekendtgørelse i høring.  

 

Klassificering af skibe som affald  

 

Helt i overensstemmelse med internationale regler kan skibe, der ikke er sødygtige, tilbageholdes i dansk havn. Bevisbyrden påhviler i den forbindelse myndighederne i havnestaten. Med det fremsendte udkast til affaldsbekendt-gørelse vil danske miljømyndigheder få adgang til at tilbageholde sødygtige skibe, mens de vurdere, om det kan anses for affald. Det skal blandt andet ske, hvis skibet er mere end 25 år, når det handles i dansk havn. Der kan også fastsættes vilkår for ophugning af skibet, uanset at det opfylder alle internationale konventioner og anses for sødygtigt.  

 

Danske Havne er enige i ønsket om, at materialer fra udtjente skibe i videst mulige omfang skal genanvendes, og at det skal ske på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde. Danske Havne har selvfølgelig interesse i, at sikkerheden er i orden, hvilket sikres ved Port State Control. Vi har også en interesse i, at rederierne kan anløbe de danske havne og ikke udsættes for en forskelsbehandling, der hindrer deres frie bevægelighed på havnene. Det gør den foreslåede ordning.  

 

Myndighederne – kommunalbestyrelse eller Miljøstyrelse - kan ifølge det foreslåede træffe afgørelse om, at skibet ikke må forlade den danske havn. Såfremt miljømyndighederne forlanger, at skibet forbliver i havnen, bør myndighederne også stille sikkerhed for de omkostninger, det evt. kan medføre for havnen i form af indeholdte skibsafgifter og forbrug. Danske havne har ingen interesse i, at havnene fyldes op med tilbageholdte skibe. Det må derfor også sikres, at havnen har mulighed for at forhale skibet for skibets eller myndighedens regning samt at skyldige havnepenge dækkes hvad enten skibet sejler videre eller sendes til ophugning. Der findes allerede en parallel indenfor ministeriets område – hvis staten henviser et skib i nød til udpeget nødhavn for at skåne miljøet mest mulig, stiller staten sikkerhed for de omkostninger, det kan påføre havnen. Det samme bør være tilfældet i dette tilfælde.   

 

Danske Havne skal gøre opmærksom på, at tilbageholdelsen også skal håndhæves af myndigheden. Havnen har ikke og vil ikke have beføjelser til at tilbageholde skibe.  

 

Sedimenthåndtering  

 

Danske erhvervshavne renser årligt ca. 3 millioner m3 sediment op, når sejlrender og havnebassiner vedligeholdes. Opgravet sediment fra sejlrender og havnebassiner udgør dermed en meget stor del af det affald, der i Danmark skal deponeres. Langt hovedparten er uforurenet i Miljøbeskyttelseslovens forstand, og en mindre del er lettere forurenet.  

 

Hovedparten genplaceres på havbunden, hvor der stilles stadig flere vilkår. Resten ca. 750.000 m3 lægges ind på havnenes sedimentdepoter/spulefelter. Med affaldsrammedirektivet er sediment blevet klassificeres som affald. Med udkast til bekendtgørelsens bilag 2 gøres havbundssediment til affald, mens klapmateriale fortsat er indeholdt i bilag 3.  

 

Danske Havne finder fortsat, det er helt forkert, at klassificere sediment som affald og presse de samme regler, som gælder for mere traditionelle affaldstyper, ned over sediment. Det gør det vanskeligt at leve op til affaldsstrategiens mål om at behandles affaldet miljømæssigt forsvarligt og til en fornuftig pris. I øvrigt strider flere elementer i affaldsreguleringen for så vidt angår sediment imod den regulering, der er vedtaget som principper for affaldshåndteringen. Det gælder f.eks. også princippet om forurenerne betaler, hvor det sediment, der renses op ved vedligehold, er belastet af andre end havnene.  

 

Med definitionen af sediment som affald til bortskaffelse og sedimentdepoter/spulefelter omfattet af benchmarkingen i bilag 7, må en naturlig konsekvens være, at affaldet også optræder i affaldsdatasystemet. Vi finder de faktorer der skal benchmarkes på irrelavante for spulefelterne og finder derfor at de skal undtages.     

 

Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse er bortskaffelse. Vi går ud fra, at henvisningen til bortskaffelsesoperationerne ikke er bilag 1 men 6A i §3, stk. 2, nr. 12. Opdelingen i bortskaffelse og nyttiggørelse er meget snæver.  

 

I Danmark er det besluttet, at sedimentet skal ind på depoter indrettet ifølge deponeringsbekendtgørelsen, dvs. den kontrollerede losseplads med de krav, det medfører. Men der er andre muligheder. I andre lande følger man også affaldsdirektivet - på grund af de valgte depottyper er det blot på helt andre vilkår end de vilkår, de danske myndigheder sætter op. Det må sikres, at reguleringen tjener et fornuftigt formål, og at den danske implementering er i overensstemmelse med implementering andre steder.    

 

Når sediment lægges i kystnære spulefelter eller anvendes til laguneopbyg-gelse, definerer man det i en række af de øvrige europæiske lande som nyttig-gørelse. Det gør vi ikke i Danmark, her skal det bygges ind i veje eller lignende for at blive nyttiggørelse, og det er faktisk sjældent, at sediment har sådanne egenskaber, at det rent praktisk kan lade sig gøre. Men der kan være god fornuft i at udbygge mulighederne i bilag 6B, D4 om deponeringer i overfladevand. Hvis der laves forlandsopbygning ud i havet tjener det to formål. Det skaber ny natur, og sedimentet forbliver i havmiljøet.   

 

Der mangler i udkast til bekendtgørelse en miljømæssig og økonomisk konsekvensvurdering for samfund og erhvervsliv. Når affaldet defineres i de fraktioner det gør, får det afsmittende effekter på håndteringen. Der er store økonomiske omkostninger og stærkt begrænsede/forsvindende miljømæssige gevinster ved at søge at presse sediment ind i den generelle skabelon for affaldshåndtering. Vi skal derfor stærkt opfordre til, at det sikres, at der er mulighed for udvikling af nye metoder indenfor regelsættet.    

 

Havnens modtagelse af affald fra skibe  

 

Der stilles i udkastet krav til virksomhedernes kildesortering af deres affald. Skibe, der anløber danske havne, sorterer efter de internationale MARPOL regler. Det er ikke altid i overensstemmelse med kommunens og dermed havnens krav til sortering, og derfor har havnene ganske ofte en større sorteringsopgave. Der findes særskilte regler for havnenes affaldsmodtagelse.    

 

Vi går ud fra, at det ikke er at sidestille med en virksomhed, der indsamler kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald – og at vi dermed skal til at betale gebyr.