Høring af udkast til bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning).
Danske Havne Høringssvar af 13. november
Der henvises til Miljøstyrelsen høringsskrivelse vedr. ovenstående – journal J.nr. MST-460-00002.
Generelt er det Danske Havnes opfattelse, at adgangen til at opnå klaptilladelse er lang og besværlig. Det er ligeledes Danske Havnes opfattelse, at de med tilladelsen forbundne omkostninger kan blive meget høje som følge af de skærpede krav særlig til miljøkonsekvensvurderingen. Det skal Danske Havne beklage. Danske Havne er ikke enig i den vurdering, der gives udtryk for i følgebrevet, at miljøkonsekvensvurderingerne ikke vil medføre øgede udgifter for havnene, idet det ikke er Danske Havnes opfattelse, at er blot er tale om en formalisering af hidtidig praksis.
Danske Havne vil gerne understrege, at havnen ikke kan vælge, om den vil rense op. Det er en naturgiven opgave, som havnen givet beliggenhed, konstruktion, natur etc. er nødt til at påtage sig, og det er helt sikkert, at ingen dansk havn renser unødigt op.
Hvis opnåelse af klaptilladelse bliver for besværlig, for usikker eller for bekostelig, opstå der en risiko for, at klapningsegnet materiale fra en nødvendig og uopsættelig oprensning nødvendigvis må landdeponeres. Navnlig omkostningerne og tidsforbrug i forbindelse med gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering kan tilskynde til landdeponering af særlig mindre mængder.
Danske Havne har følgende bemærkninger til forslaget:
§1, stk. 5: Danske Havne finder ikke, at vilkår om transport bør indgå i tilladelsen. Sejladsen i forbindelse med opgaven bør kunne foregå uden, at der stilles yderligere krav til hverken transportform eller sejlrute. Danske Havne sætter spørgsmålstegn ved, om ikke det er i strid med andre regelsæt og kutymer samt internationale regler at sætte sådanne begrænsninger?
§3, 1): Det er Danske Havnes opfattelse, at ansøgningen skal indeholde oplysninger om arten og mængden angivet i m3 eller tons af materialet. Der skal ikke være oplysninger om begge dele, jv. også styrelsens egen vejledning. I øvrigt er vi usikre på, hvad der menes med den enkelte opgave – hvordan skal oplysningerne fordeles på den enkelte opgave? Det er vores opfattelse, at der er tale om en opgave, nemlig den tilladelse, som der ansøges om. Se også bemærkning nedenfor til §3, 6).
§3, 2): Der stilles krav om, at ansøgningen skal indeholde oplysninger om materialets fysiske, kemiske, biokemiske og biologiske egenskaber. Er det sedimentets egenskaber eller er det de eventuelt miljøfremmede stoffers egenskaber? Danske Havne sætter spørgsmålstegn ved, om havnen overhovedet har en reel mulighed for at give disse oplysninger – er egenskaberne kendte?
§3, 4): Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af sedimentforhold og vandforhold på klappladsen – hvad omfatter det?
§3, 6): Det vil ikke altid være muligt for havnen at vedlægge ansøgningen en tidsplan for arbejdets udførelse, idet oprensning er behovsbestemt. Det betyder, at hvis havnen ansøger om og får en femårig tilladelse, vil det ikke på ansøgningstidspunktet altid være muligt at præcisere, hvornår tilladelsen skal tages i brug. Omvendt er det vigtigt, at havnen har en længerevarende tilladelse, da behov for oprensning også kan blive aktualiseret pga. f.eks. vejrmæssige forhold. Derfor er det vigtigt, at havnen har en længerevarende tilladelse.
§3, 7): Som tidligere fremført ønsker havnene ikke at lægge sig fast på metoder, idet der skal være frihed for de bydende entreprenører til at foreslå metoder. Forudbestemt valg af metode kan også virke konkurrence-begrænsende, hvilket ikke er ønskeligt - ligesom det vel er i strid med konkurrencereglerne?
§3, 8): Vi forudsætter, at der er tale om ansøgerens vurdering af mulighederne for nyttiggørelse eller anden håndtering.
§4: Det er Danske Havnes opfattelse, at der bør være anerkendte standardmetoder for prøver og analyser, samt at der bør være mulighed for at vælge mellem flere forskellige laboratorier.
§5, stk. 1: I denne bekendtgørelse slås det fast, at det er ansøgeren, der skal gennemføre en eventuel miljøkonsekvensvurdering. Hvem vurderer, om der er en risiko for væsentlig påvirkning? Klappladsen udpeges af myndighederne og skal kunne anvendes af flere havne. Det ses ikke at være rimeligt, at en havn pålægges at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering, der kan være overordentlig omkostningstung, for en klapplads, der har flere brugere. Det har vel også været baggrunden for amternes involvering tidligere.
Miljøkonsekvenser er nemlig som oftest hidtil blevet vurderet i samråd med amtet blandt andet på baggrund af de løbende undersøgelser, amterne har gennemført. Det er usikkert, hvordan et sådant samarbejde vil kunne gennemføres fremover, og derfor må det forudses, at havnene får øgede omkostninger til disse vurderinger.
Mange steder vil det være nødvendigt at foretage jævnlige oprensninger, og i den forbindelse vil gennemførelse af en eksempelvis en miljøkonsekvens-vurdering efter denne bekendtgørelse kunne være en meget langvarig og bekostelig opgave. Derfor er det vigtigt, at der lægges op til flerårige tilladelse, ligesom det må søges sikret, at adgangen til at kræve supplerende undersøgelser og vurderinger bliver en absolut undtagelse, og ikke en regel. Det må også være en forudsætning, at der ikke kan kræves ny miljøkonsekvensvurdering i en tilladelsesperiode.
Tidshorisonten for opnåelse af en tilladelse kan give det indtryk, at det er nødvendigt for havnen, at den flere år i forvejen skal kunne forudse omfanget af en naturbetinget oprensning for at være sikker på at have en tilladelse i tide. Uanset om der foreligger en 1-årig eller en flerårig tilladelse kan der opstå akutte behov for oprensning og klapning, som jo ikke kan beskrives på forhånd. Konsekvensen kan også være, at havnen for at være på den sikre side skal fortage miljøkonsekvensvurderinger og opnå tilladelser, som ikke står mål med behovet.
§ 5, stk. 3: ”dumpningen” bør erstattes med ”klapningen”. Herudover skal en miljøkonsekvensvurdering ikke omfatte transporten. Bliver det tilfældet, skal sejlads i andre sammenhænge vel også omfattes af en miljøkonsekvens-vurdering?
§5, stk. 4: Det kan overvejes, at der indsættes tidsfrister for offentlig høring.
§7, stk.1: Det ville være logisk, om der bliver givet adgang til 8-årige tilladelse, så der var en vis symmetri til miljøgodkendelser af virksomheder.
§7, stk. 5: Det er en meget vid og udokumenteret adgang Miljøstyrelsen får for at fastsætte supplerende krav. Hvad tænkes der, at sådanne krav evt. kan indeholde?
§§8-10: Skal disse bestemmelser tolkes som en indirekte anbefaling om landdeponering som det eneste alternativ til klapning? I så fald understreger det blot, at klapning ikke kan ses isoleret, men at der er behov for at se på den samlede håndtering af havbundssediment.
§9: Danske Havne er usikre på denne paragrafs betydning. Er det ansøgte klapningen eller går det videre? Er vi i stk. 1 udenfor Natura2000 områderne? Betyder stk. 2 overalt på dansk territorialområde?
§10: Danske Havne er også usikre på betydningen af denne bestemmelse. Er denne mulighed indsat, fordi §9 skønnes at lægge så udbredte restriktioner på mulighederne for at udlægge klappladser, at det reelt vil være meget vanskeligt/umuligt at udpege nye klappladser/give tilladelse til benyttelse af eksisterende? Hvordan vil Miljøstyrelsen få §9 og 10 til at ”spille sammen”?
§10, stk. 3: Er den pågældende myndighed ikke Miljøstyrelsen?