Høring om overvågning af og miljømål for vandkvalitet

Man skal ikke rette bager for smed. Og i tilfældet med vandmiljø er forureneren oftest en anden end den, der står med problemet. Når havne udfører helt nødvendig oprensning af sejlløb, kommer de til at stå med problemet efter andres forurening. Derfor er der behov for at gøre noget ved kilden til problemet, ligesom havnene har behov for fleksibilitet.

Danske Havne har modtaget høringsudkast til to bekendtgørelser

- om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, og

- om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og internationale naturbeskyttelsesområder mv.

Bekendtgørelserne skal sikre en række EU-direktivers gennemførelse i dansk lovgivning.

Det overordnede formål med bekendtgørelserne er at sikre et bedre vandmiljø. Det er naturligvis et godt og rigtigt formål, som Danske Havne støtter helhjertet. Havnene er selv kun i yderst begrænset omfang kilder til forurening af havmiljøet. De virksomheder, skibe og andre transportmidler, som benytter havnene er naturligvis i større grad kilder til forurening. Den største påvirkning til havmiljøet sker dog via vandløb og overløb. Alt dette er vigtigt at begrænse, og det kan udelukkende ske ved kilden til forureningen.

Imidlertid er situationen ofte den, at nogle andre end kilden til forureningen bliver holdt ansvarlige eller kommer til at stå med problemet.

For eksempel står havnene for vedligehold af den samfundsmæssigt vigtige infrastruktur under vandet, dvs. havnebassiner og sejlløb. Gennem naturlige processer – strømforhold og udvaskning af materiale via vandløb – ophobes sediment (oftest sand og andet organisk materiale) på havbunden, så det begrænser den dybgang, et skib skal have for at benytte en havn. Derfor må havnene med jævne mellemrum rense op i havnebassiner og sejlløb, så skibstrafikken kan foregå effektivt og sikkert.

Ved oprensningen fjernes en del materiale og deponeres enten på særligt udpegede områder på havbunden (klapning) eller ved at blive lagt på særlige, kystnære landdepoter (spulefelter). Ved oprensning og klapning kan det ikke undgås, at en del materiale hvirvles rundt i vandet, selv om det naturligvis med alle tekniske hjælpemidler søges begrænset. Dette påvirker selvfølgelig havmiljøet, også selv om påvirkningen er midlertidig. Og da der somme tider er forurenende stoffer i havbundssedimentet – som regel udvasket gennem vandløb fra byer eller forureningskilder baseret længere inde i landet – kommer havnene til at stå med problemet efter andres forurening. Der arbejdes konstant på at finde fleksible løsninger på disse problemer.

Der er også behov for fleksibilitet i forbindelse med vandplanerne og de to nærværende bekendtgørelser i høring.

I udkastet til bekendtgørelse om overvågning, angives det i § 22, stk.3, at der ved afvigelser fra de fastlagte kvalitetskrav skal undersøges om det skyldes et tilfælde, et naturfænomen eller forurening. Men det kan også skyldes vigtige samfundsmæssige aktiviteter som vedligeholdelse af sejlløb (oprensning og klapning) eller skibsfart. Begge aktiviteter hvirvler stoffer rundt i vandet, som de ikke selv er forureningskilden til. Ordlyden bør tage højde for dette.

Sammesteds angives det at By- og Landskabsstyrelsen ”træffer passende foranstaltninger” hvis kvalitetskravene overskrides. Det bør præciseres, hvad sådanne foranstaltninger kan indebære. Det bør være klart, hvilke konsekvenser det kan få og for hvem, hvis kvalitetskravene overskrides.

Havnebassiner og sejlløb er menneskelig anlagt infrastruktur som befinder sig under vandet. Mange af disse er da også i basisanalysen udpeget som stærkt modificerede områder, hvor der ikke skal opnås ”god økologisk tilstand”, men ”godt økologisk potentiale”. Imidlertid er det ikke alle havne og kun få sejlløb og klappladser, der er udpeget som stærkt modificerede områder.

Derfor har Danske Havne da også i idéfasen for udarbejdelse af de statslige vandplaner anmodet om at samtlige danske erhvervshavne, sejlrender og klappladser udpeges som stærkt modificerede områder (brev af 19. december 2007 – kan findes på Danske Havnes webside her)

Vandmiljøet i og omkring havne, sejlløb og klappladser vil nemlig aldrig kunne opnå, hvad der svarer til ”høj økologisk tilstand” i bilag 2E i udkastet til bekendtgørelse om miljømål, eftersom denne er defineret til ”fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold”.

Dette efterlader muligheden for ”god økologisk tilstand” tilbage, hvis havnebassiner, sejlrender og klappladser ikke udpeges som stærkt modificerede områder. Om der kan opnå en god tilstand afhænger naturligvis af de fastsatte grænser – selv om det af bilaget ikke kan ses, hvad disse er for tidevandsregime og morfologiske forhold, da disse blot henviser til de biologiske kvalitetselementer, som imidlertid ikke kan anvendes herpå. Det samme gør sig gældende for den moderate tilstand – og her også for de hydromorfologiske og de fysisk-kemiske elementer. Henvisningerne tjener kun til forvirring, og bør ændres og specificeres nøjagtigt.

Hvis havnebassinet, sejlløbet eller klappladsen er defineret som et stærkt modificeret område, skal det jf. udkast til bekendtgørelse om miljømål § 7, stk.3 vurderes til at have enten maksimalt, godt, moderat, dårligt eller ringe potentiale. Men bilag 2F som fastsætter hvilke kriterier, der gælder for de pågældende klassifikationer, indeholder kun maksimalt, godt og moderat. Det fremgår således ikke, hvordan og hvorfor et modificeret vandområde opnår status af dårligt eller ringe økologisk potentiale. Selv om vi selvfølgelig ikke håber, det bliver nødvendigt at tildele denne status, vil det være godt at vide, hvilke kriterier, der ligger til grund for dem.

I bilag 9 til udkast til bekendtgørelse om miljømål, angives en Tabel 1 med en række stoffer, for hvilke der skal overvejes at fastsætte tærskelværdier. Danske Havne går ud fra, at vi bliver inddraget i processen, hvis der overvejes at blive fastsat sådanne tærskelværdier.

I udkastet til bekendtgørelse om overvågning §9, stk. 3, punkt 1, 3 & 4, angives der ”overfladevandområder, der er i fare”. Imidlertid fremgår det ikke, hvad de er i fare for, eller hvad der skal til for at de er i fare. Dette kunne være relevant at specificere.

I samme udkasts §24, stk. 1 står der, at der ”skal gennemføres overvågning” af internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2-4 omhandler hvad denne overvågning skal tilvejebringe. Men bekendtgørelsen omhandler ikke hvem der skal udføre overvågningen, hvordan den skal gennemføres, og hvilke konsekvenser overvågningen kan få. Dette vil også være relevant at få klarlagt.