Høringssvar om Landsplanredegørelse 2009

Landsplanredegørelsen anerkender, at havne er en vigtig del af den danske infrastruktur med en central placering i byerne. Havne skal forsat kunne disponere på egne arealer. Der skal tages højde for de meget store og langsigtede investeringer, der lægges i havne. Danske Havne deltager gerne i udarbejdelse af et bypolitisk oplæg. Se høringsvaret herunder

Havne er en vigtig del af den danske infrastruktur med en central placering i byerne. Havne er portene til og fra Danmark. Havne er et grundelement i den danske infrastruktur, hvilket også er bredt anerkendt i dansk transport-politik.  

Danske Havne vil derfor

• kvittere for den centrale status havnene får i redegørelsens afsnit om byerne
• anmode om at havne også inddrages under afsnittet om infrastruktur
• bidrage til dialog om den bypolitiske udvikling
• fastholde havnenes ret til arealdisponering
• fremsætte ønsket om at medvirke til udarbejdelse af best practice for omdannelse af havnearealer
• have sikkerhed for tilstrækkeligt råderum i de kystnære zoner til havneudvidelser, til udlægning af sedimentdepoter, aktiviteter på søterritoriet etc.
• opfordre til, at der arbejdes for administrative lettelser ved planlægning og myndighedsbehandling af havneprojekter.  

75 % af den danske udenrigshandel går gennem danske havne. Nationalt, regionalt og lokalt er erhvervsliv og beskæftigelse afhængige af adgangen til havne. Derfor skal danske havne ikke blot bevares – de skal styrkes og udvikles yderligere. Landsplanredegørelsens side 5 refererer det synspunkt, at forfaldet på havnene er stoppet og erstattet med ny by og attraktive boliger. Danske Havne deler langt fra den opfattelse, at havnene forfalder. Tværtimod sker der udbygning og udviklingen i erhvervshavnene. Dokumentation for den opfattelse kan ses på Danske Havnes hjemmeside f.eks. her, her og her. Selvom en stor del af byomdannelsen sker i tilknytning eller på tidligere havneområder er det ikke fordi havnene forfalder – det er fordi de udvikler sig. Det bør afspejles i dette afsnit.  

De danske havne udvikler sig økonomisk, trafikalt og erhvervsmæssigt. Havne er de væsent-ligste transportcentre og kan naturlige trafikknude-punkter. Den position kan udbygge og udnyttes markant. Der ligger fortsat et stort og vigtigt udviklingspotentiale i havnene. Derfor støtter vi naturligvis den forventning, der gives udtryk for i Landsplanredegørelsen, at der også fremover vil være brug for havne.  

Havnene er af geografiske og historiske årsager stort set altid beliggende tæt ved bymidten. I Landsplanredegørelsen er det fundet naturligt at placere havne i afsnittet om byer. Danske Havne ser frem til ministerens udspil til en bypolitisk redegørelse senere på efteråret. Det er vores forventning og håb, at redegørelsen ikke vil indeholde oplæg til yderligere regulering, men derimod vil være et oplæg til dialog om udvikling og best practice. Havn og by bør udvikle sig til fælles bedste.

Havnene har stor betydning for oplandet og bidrager positivt til erhvervslivet udvikling. Mange virksomheders placering er netop afhængig af, at de kan få råvarer til og produktion fra virksomheden. Havne har også en stor betydning for turisterhvervet. Havnen kan være ”turistmagneten”, der giver de nødvendige og ønskelige oplevelser for turister ikke mindst i mindre befærdede områder og derfor arbejdes der målrettet med at give plads også til disse aktiviteter.   

Havnene udvikler og udvider for egne midler havneområderne, så de til-passes kundernes og virksomhedernes behov. De færreste havne har mulighed for at udvide havnen mod landsiden. Derfor bygger en del havne i disse år ud i vandet og lægger dermed samtidig afstand til de mere følsomme nye aktiviteter, herunder ikke mindst boligbyggeri.

De 22 største erhvervshavne udvider deres nettohavneareal med 25 procent frem til 2015. Det er en historisk stor forøgelse af erhvervsareal. Når der sker så markante udvidelser, skal der også skaffes økonomisk mulighed for det. En fornuftig mulighed er frasalg af utidssvarende arealer.

Fordi der er tale om store investeringer og anlæg skal havnene planlægge langsigtet. Der udarbejdes masterplaner, der både tager hensyn til infrastruktur, kundernes behov, den omgivende by og økonomien. Havnenes langsigtede planlægning i masterplanen er det grundlag, som andre også kan handle ud fra. Det være sig stat og kommune ved anlæg af adgangsforhold til havnene, men også de virksomheder, der har eller planlægger deres aktiviteter på havnen.   De eksisterende kommunale planværktøjer lægger allerede rammerne for de aktiviteter, der finder sted i erhvervsområder, herunder havne. Havnene konkretiserer med deres masterplaner den langsigtede og strategiske plan-lægning. Der er mange hensyn, der skal tages ikke mindst af hensyn til lejerne der er afhængige af beliggenheden på havnen. Men dispositionsretten skal forblive i havnen, der skal have de fornødne frihedsgrader til at tilpasse sit areal til det aktuelle behov. Det være sig ved såvel anskaffelse som frasalg af arealer. Det er vigtigt at fastholde havnenes dynamik og omstillingsevne.

Danske Havne kan anbefale, at der udarbejdes en vejledning i hvilke hensyn, der bør tages ved omlægning og frasalg af havnearealer. Det er store værdier, der forvaltes, og derfor er der en forpligtigelse til at udnytte disse forret-ningsmæssigt og samfundsmæssigt optimalt. Der bør ikke være tvivl om, at havnene skal tilgodese erhvervsmæssig aktivitet på havnene. At udvikle et kodeks med best practice for, hvordan havne kan gennemføre ændringer i arealdispositioner, vil være velkomment.

Havne er også centrale dele af infrastrukturen. Der er lagt og bliver lagt store investeringer i havnene. Disse investeringer skal udnyttes. Øget skibstrafik og brug af havnene kan bidrage til at løse andre af de trafikmæssige udfordringer, der peges på i Landsplanredegørelsen. Øget skibstrafik kan bidrage til at mindske presset på vejinfrastrukturen. Derfor skal muligheder for godstransporten og adgangen til havnene fortsat forbedres. Danske Havne er også enige i, at der bør sættes ind i forhold til trafikstøj på indfaldsvejene til havnen – uanset om det er kommunale eller statslige veje.

Danske Havne glæder sig over transportforliget fra januar 2009, der indeholder en markant satsning på forbedrede veje og jernbaner til en lang række havne. Det bør også afspejles i landsplanredegørelsens afsnit om infrastruktur.

Klog arealdisponering er løsning på mange udfordringer. Derfor er det også nødvendigt, at der mellem havn og by er en planlægningszone, hvor alle involverede parter i planlægningen tager hensyn til eksisterende og kommende aktiviteter. Havnen har typisk en meget langsigtet planlægning, som ikke må hindres at mere kortsigtet planlægning. Ved hensigtsmæssig og langsigtet planlægning og skyldige hensyn til de teknologiske muligheder, kan der planlægges en fleksibel udnyttelse af arealerne. På den måde er der mulighed for at tage skyldige hensyn til erhvervsmæssige aktiviteter og de påvirkninger det være sig f.eks. lys og støj som det kan medføre og nye aktiviteter, det være sig boliger. Men det kræver samspil og samarbejde mellem alle involverede parter. Det vil være et oplagt emne at tage op i en bypolitisk vejledning.    

For aktiviteterne på havne – det være sig virksomhederne eller trafikken – er det afgørende, at arealerne disponeres, så aktiviteterne ikke forhindres pga. af den nære beliggenhed til f.eks. boliger. Miljømæssige krav af hensyn til beboerne i disse boliger kan lægge hindringer i vejen for eksisterende eller udvidelser af havneaktiviteterne. Havnene forsøger i videste mulige omfang også at tage hensyn til i arealdisponeringen, men det er en udfordring for mange virksomheder, at de løbende får nye og skærpede vilkår som led i den almindelige miljøregulering.  

Danske havne forsøger i videst mulige omfang at begrænse aktiviteternes mulige naturpåvirkninger. Danske Havne er opmærksomme på den i landsplanredegørelsen udtrykte forventning, at hensynet til naturen kan forhindre anlæg af veje og anlæg. Det er vigtigt, at der findes en balance både i de administrative og miljømæssige krav, der stilles til havnene. En afvejning bør altid indeholde en vurdering af, om der opnås en reel miljømæssig gevinst ved at stille yderligere krav eller forbyde et projekt. Det bør selvfølgelig også indeholde en vurdering af de erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser af, at et projekt bliver dyrere, forsinket eller ligefrem afvist.    

I forhold til f.eks. habitatlovgivningen er grænserne meget uklare. Miljøregler kan i mange tilfælde lægge alvorlige forhindringer eller måske ligefrem forhindre udnyttelse af det udviklings- og vækstpotentiale, der ligger i havnene. I den situation hjælper det ikke at fokusere på at bevare eksisterende havneareal.

Trafik, natur, klima- og miljømæssige forhold går på tværs af de administrative grænser. Det må planlægningen også gøre. Danske Havne skal derfor også opfordre til, at muligheden for administrative lettelser og regelforenk-ling indtænkes i planlægningen.  

Landsplanredegørelsen forventer, at der skal være særlige begrundelser for kystnære placeringer. Det er klart, at havne, skibsfart og relaterede aktiviteter er sådanne aktiviteter. Derfor skal der også fremover kunne udlægges de fornødne arealer til havneanlæg, herunder kystnære depoter til sediment oprenset fra sejlrender og havnebassiner.