Høringssvar om deponeringsbekendtgørelsen

Bæredygtig behandling af sediment kræver ændringer i reglerne. Se høringssvar om deponeringsbekendtgørelsen

Havne oprenser og uddyber i havnebassiner og sejlløb. Her løses en vigtig infrastrukturopgave til gavn for samfundet. Ialt tages 3 millioner m3 op og omplaceres på havbunden eller lægges på særlige kystnære sedimentdepoter. Det er alt sammen reguleret i henholdsvis havmiljøloven og i miljøbeskyttelsesloven. Men stive regler og fortolkninger betyder, at felterne på land reguleres efter deponeringsbekendtgørelsen som kontrollerede lossepladser. Og så længe vi ikke kender vandkvalitetskravene, er kravene til felternes indretning svære at forudsige. Der er altså mange ubekendte.  

Men et er helt klart. Det er helt ude af proportioner, at sand og mudder skal lægges på kontrolleret losseplads. Derfor skal der være nogle tilpasninger i reglerne, der er målrettet sedimentet. Og der skal være en sammenhæng i hele regelsættet for sedimenthåndteringen. Der skal være klare retningslinier, der sikrer en administrativ ensartet behandling. Det udkast til deponeringsbekendtgørelse, der netop har været i høring er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke nok. Derfor har Danske Havne flere forslag til, hvor det er nødvendigt med forbedringer, så sedimentet behandles miljømæssigt og økonomisk forsvarligt.

Læs hele Danske Havnes høringssvar her