Høringssvar om nødhavne (Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet)

Danske Havne støtter, at der gøres alt for at forhindre og begrænse forurening af havmiljøet. Derfor stiller havnene sig også til rådighed, når staten ønsker at kunne anvise nødlidende skibe til roligere farvand. Men erstatningsmulighederne skal være på plads. Derfor bør staten gå ind og stille sikkerhed overfor havnen for de skibe, den anviser til havnen.

Hovedformålet med lovudkastet - at håndtere og begrænse en eventuel forurening af havmiljøet - er godt og rigtigt. De forhåndsudpegede havne har derfor også deltaget i debatten om, hvordan nødhavne mest hensigtsmæssigt kan udpeges og administreres. Men for de havne, der må forudses at blive udpeget til nødhavn, er der fortsat usikkerhed om særligt erstatningsspørgs-målet.      

Udpeget til nødhavn

Danske Havne finder, det burde være helt selvfølgeligt, at når staten udpeger havne til at deltage i at forhindre en miljømæssig ulykke til gavn for havmiljøet og samfundet som sådan, så er det også er staten, der tager ansvaret for, at havnen holdes skadefri. Det fremgår ikke klart af lovforslaget.

I den debat, der er gået forud for udarbejdelse af dette lovforslag, er det flere gange blevet understreget, at det har været meget væsentligt for accept af udpegning som nødområde eller nødhavn, at det sikres, at havnen, der modtager et nødstedt skib, som er anvist anløb af den danske stat/SOK, opnår fuld kompensation for de direkte og indirekte omkostninger og tab, der kan henregnes til benyttelsen af nødhavn.

Danske Havne har noteret sig lovudkastets bemærkninger om, at der ved udpegning af nødområder ikke ændres ved det erstatningsretlige billede, der allerede gælder inden udpegningen. Men vi har også noteret os, at det anerkendes, at der selv ved olielaster er en risiko for, at der kan være utilstrækkelige midler til dækning af de afholdte udgifter. (Afsnittet om Ansvar og erstatning i forbindelse med forurening m.v. fra skibe i nødområder). Det er vores forståelse af de eksisterende regler, at olieforurening uden ansvarsbegrænsning kun er dækket, når det gælder olie som last. Al anden skade vil være omfattet af ansvarsbegrænsningsreglerne, der, som også anført i lovudkastet, sandsynligvis vil være utilstrækkeligt.

Det er korrekt, at danske havne kan kræve sikkerhedsstillelse fra skibet, før dette anløber havnen, men det er i dette tilfælde ikke en dækkende løsning. Det er usikkert, hvilke omkostninger, der kræves sikkerhed for. Særlig naturligvis, fordi havnen ikke har kendskab til de omkostninger, der kan løbe på, hvis anløbet udvikler sig til en ulykke. Derfor vil det være umuligt for havnen på forhånd at vurdere en realistisk sikkerhedsstillelse. Hvis skibet ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed, kan havnen afvise skibet. Og endelig kan det være tidskrævende i en kritisk situation at skulle have en kvalificeret sikkerhedsstillelse på plads. 

Det er afgørende, at de virksomheder, hvis faciliteter udpeges til at skulle hjælpe med at afværge en miljømæssig ulykke, ikke samtidig risikerer at lide store økonomiske tab som følge af denne udpegning. Der er indtil videre kun tale om en forhåndsudpegning, som med hjemmel i det foreliggende lovforslag skal formaliseres. Derfor bør det også være helt klart for havnene, før de pålægges rollen som nødhavn, at alle eventuelle direkte og indirekte omkostninger og tab i forbindelse med rollen erstattes.  

Da det af bemærkningerne fremgår, at der kun er ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser for havnen, går vi ud fra, at dette også må dække over den situation, hvor der indtræffer en hændelse. Vi må derfor også gå ud fra, at det ingen betydning har for havnens forsikringsforhold f.eks. i form af højere forsikringspræmier, at den bliver udpeget som nødhavn, men det vil vi naturligvis gerne have bekræftet.  

Danske Havne foreslår, at denne problematik løses ved, at SOK stiller sikkerheden, og at det er staten, der efterfølgende sørger for at gøre regres hos rette vedkommende. Der findes fortilfælde, hvor staten ud fra et hensyn til sejladssikkerheden har ønsket skibet trukket ind i en havn, afholdt udgifterne til havnen og derefter selv søgt regres hos ejeren. Denne fremgangsmåde vil også være naturlig, når det kommer til at søge at forhindre eller begrænse en forureningsulykke til havs.

Nødhavneplaner

Danske Havne har noteret sig proceduren om udarbejdelse af nødhavne-planer, hvor udkast vil komme i høring blandt andet hos de berørte havne samtidig med lovforslagets fremlæggelse. Vi går ud fra, at der efterfølgende vil blive foretaget eventuel revision i forhold til den bekendtgørelse, der senere udarbejdes om planernes indhold etc.

For så vidt angår selve planerne har vi noteret, at der ikke vurderes at være behov for yderligere beredskabsinitiativer. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at havne ikke er myndigheder, hvorfor de i forbindelse med opgavevaretagelsen heller ikke kan sidestilles med de involverede myndigheder.     

Udvidet mulighed for autorisation af klassifikationsselskaber

Danske Havne har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget. 

Optagning om påvirkning af sediment

Det er en velkommen forenkling, at der fremover kun vil være en myndighed (nemlig kommunen) involveret ved sedimenthåndtering, når der er tale om anden bortskaffelse end klapning.

Indgreb over for skib og platforme ved overtrædelser af regler om luftforurening

Den øgede fokusering og viden om udledninger til luften kan gøre det naturligt, at mulighederne for at håndhæve reglerne også indarbejdes i havmiljøloven. Det er dog vigtigt, at de regler, der håndhæves, fortsat baserer sig på internationale værdier, sådan at der ikke lægges særlige nationale begrænsninger eller stilles særlige nationale krav til den internationale skibsfart på danske havne.

Særlig 5-års forældelsesfrist for overtrædelse af havmiljøloven mv.

Danske Havne har ikke bemærkninger til denne del af forslaget.