Høringssvar om udvalgsarbejde om stormflodserstatning
En storm kan medføre meget store og dyre skader på en havn. Men mulighederne for erstatning fra forsikring er utilstrækkelige. Derfor har Danske Havne indgivet høringssvar til det igangværende udvalgsarbejde om revision af stormflodsordningen.
Tak for jeres brev af 24. juni 2008 vedrørende det igangværende udvalgs-arbejde om stormflodserstatningsordningen.
Danske Havne er naturligvis interesseret i de fremtidige muligheder for at opnå erstatning for skader som følge af stormflod. Det er typisk store skader en stormflod kan afstedkomme på havnen eller havnens dækkende værker og infrastruktur i øvrigt. Det betyder også, at det kan være forbundet med endog meget store omkostninger at rette op på skaderne. Typisk vil der også være tale om skader, der skal udbedres hurtigt. Enten fordi der ellers sker en forværring af skaden som følge af f.eks. erosion, eller fordi en manglende udbedring af skaden begrænser adgangsforholdene til havnen, muligvis også med risiko for forringede sikkerhedsforhold for skibsfarten etc. At adgang og infrastrukturanlæg er i orden er havnens eksistensgrundlag.
Stormflodsordningen dækker kun skader forårsaget af indstrømmende saltvand. Med de ændrede klimatiske forhold, der tilsyneladende har medført stigende vandstand og større og kraftigere bølger er havneanlæg, der måske ikke tidligere har været så udsatte, kommet i en større risiko for at blive ramt af den naturkatastrofe, en stormflod er. Staten har påtaget sig ansvaret for en del anlæg, som traditionelt har ligget udsat – særlig på Vestkysten - men en række forretningsmæssigt drevne erhvervshavne skal selv dække store udgifter, hvis deres anlæg lider skade.
Danske Havne ser derfor et behov for, at udvalget i sit arbejde inddrager diskussionen om, hvordan det kan sikres, at havneanlæg er omfattet af stormflodsordningen på lige vilkår med anden privatretlig ejendom. Den generelle regel er, at der er stormflodsdækning for genstande forsikret med branddækning. Det er i dag muligt for havne at tegne en all risks forsikring med branddækning hos danske selskaber på sine anlæg. Hvis denne form for forsikring alligevel ikke skulle dække stormflodsskader, selvom formalia er i orden, så falder stormflodsskader på havneanlæg forsikringsmæssigt i et hul mellem forsikringsselskabernes skadesdækning og stormflodsordningen. Forretningsmæssigt drevne erhvervshavnes forsikring med branddækning af sine anlæg er så vidt vides endnu ikke prøvet for Stormrådets afgørelse.
De fleste andre store infrastrukturanlæg er ejet af staten eller kommunerne og er ikke organiseret som selvstændige virksomheder, der skal fungere på samme forretningsmæssige vilkår. Og de ligger ikke udsat for ind- og overstrømmende saltvand i samme udstrækning som havnene. Derfor har denne problematik måske ikke fået så meget fokus. Udvalgsarbejdet er for Danske Havne en velkommen anledning til, at der gøres op med de gamle traditioner om at ejere af havne og havneanlæg er selvforsikret. Reparationer af evt. store stormflodsskader risikerer at kunne tvinge selv en ellers velfungerende og økonomisk velfunderet havn i knæ til skade for det regionale og lokale samfund.
De fleste andre store infrastrukturanlæg er ejet af staten eller kommunerne og er ikke organiseret som selvstændige virksomheder, der skal fungere på forretningsmæssige vilkår. Og de ligger ikke udsat for ind- og overstrøm-mende saltvand i samme udstrækning havnene. Derfor har denne problema-tik måske ikke fået så meget fokus. Udvalgsarbejdet er for Danske Havne en velkommen anledning til, at der gøres op med de gamle traditioner om havne og havneanlæg.
Danske Havne skal derfor opfordre udvalget til at drøfte, hvordan havnenes infrastrukturanlæg kan omfattes af den generelle ordning.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for det videre arbejde.