Høringssvar om vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning

Vedligeholdelse og uddybning af sejlrender og havnebassiner er nødvendigt, fordi det er en forudsætning for bevarelsen og udviklingen af havnedriften, at søvejene kan bruges optimalt. Derfor er det vigtigt, at der er et regelsæt for sedimenthåndtering, der tillader en afbalanceret løsning mellem økonomi og miljø. Her er den reviderede klapvejledning et bidrag, som Danske Havne i det store og hele kan tilslutte sig.

Konkret har vi følgende bemærkninger:

Analysernes omfang
I forhold til indhold i ansøgningen, side 7: Hensigten må være at der i ansøgningen skal oplyses om materialets eventuelle indhold af forurenede stoffer. Velvidende at der er en lang række stoffer nævnt i havmiljølovens bilag 2 samt henvises til en række egenskaber i klapbekendtgørelsen, skal en sådan redegørelse bygge på analyser, der baserer sig på erfaringer fra tidligere oprensninger, på de stoffer, hvorpå der i vejledningen er anført aktionsniveauer  og endelig skal de basere sig på den screening Miljøstyrelsen tidligere har foretaget. Der skal jo ikke foretages analyser og risikoanalyser for alle tænkelige stoffer ved hver eneste oprensning, men trækkes på erfaring og konkrete vurderinger. Derfor bør punkt 2 til ansøgningens indhold kun oplyse om materialets eventuelle indhold af forurenende stoffer. I den forbindelse er det også uklart, hvad der menes med, at Miljøcenteret, hvis det skønnes relevant kan forlange supplerende oplysninger om havbundssedimenternes karakter til brug for sagsbehandlingen.

Metodefrihed
Metodefrihed er vigtigt af hensyn til havnenes muligheder for at indhente tilbud fra konkurrerende firmaer. Krav til særlige optagnings-, transport- og klapmetoder svækker mulighederne for at finde flere operatører til en opgave svækkes. Det bør derfor afspejles i vejledningen, at der skal være vægtige grunde til at stille metodekrav, idet vejledningen åbner så mange muligheder for at indføre skærpede vilkår, at klapning afhængig af sagsbehandlingen i miljøcenteret kan fordyres betydeligt og i værste fald umuliggøres – pga. mangel på materiel eller fordi håndteringen fordyres væsentligt.

Dokumentationsniveau
Hvis der stilles yderligere krav til havnens dokumentation og analyser, skal der foreligge en konkret mistanke. Det har f.eks. betydning i forhold til afsnit 4.4. Det erkendes, at noget materiale er belastet af miljøfremmede stoffer, men opmærksomheden henledes på at der er tale om stoffer, der lovligt er tilført enten fra virksomheder eller fra overløb i land eller fra skibsfarten. Det er derfor også vigtigt, at den havn, der ønsker at oprense ikke bliver pålagt et omfattende dokumentationsprogram, der ikke har direkte relevans for den aktuelle ansøgning.

Muligheden for, at der skal undersøges og fastsættes aktionsniveauer for nye stoffer, der ikke er anført i vejledningen, bør ikke udelukkende bero på en administrativ afgørelse. Det indtryk efterlader bemærkningerne i punkt 4.4. side 10 om, at nye aktionsniveauer offentliggøres på BLSTs hjemmeside og indarbejdes i klapvejledningen ved først givne lejlighed. Dette forekommer at være en meget atypisk proces for fastsættelse af aktionsniveauer, men vi er helt enige i, at Miljøcentret ikke kan forlange analyser af stoffer uden af oplyse om, hvilke værdier der bliver udslagsgivende for behandlingen af ansøgningen.

Høringsparternes krav
I afsnittet om klaptilladelsens indhold side 16 anføres hvilke betingelser  høringsparterne ofte vil ønske, der stilles til den praktiske udførelse af selve klapningen. Det er en usædvanlig fremgangsmåde, at man lave en sådan kravspecifikation på høringsparternes vegne, hvor disse rettelig bør interesser sig for effekterne og ikke for metoden. Der kan være nogle ønsker til den effekt og påvirkning, som klapningen kan afstedkomme. Hvordan disse mål rent praktisk kan nås, må det være op til havne og entreprenører at finde ud af. Det kan ikke være den rigtige fremgangsmåde, at høringsparterne dikterer krav til metode og praktisk udførelse. Danske Havne skal foreslå, at hele afsnittet om disse krav og ønsker slettes, idet det kan efterlade det indtryk, at sagsbehandlerne i miljøcentrene lige så godt kan stille samtlige krav, så der ikke skal tages stilling efter høringsperiodens udløb. Effekten bør være det styrende vilkår.

I forhold til høringsparternes ønsker om supplerende vilkår, bør disse kom-menteres i forhold til klaptilladelsens indhold. Hvis en høringspart f.eks. ønsker sig en spærretid på 10 måneder eller andre blokerende vilkår, bør der kun tages højde for det i klaptilladelsen i det omfang ønskerne agtes imøde-kommet. 

Ændringer i en klaptilladelse
For så vidt angår ændringer af klaptilladelser efterlades vi med det indtryk, at en ændring kun kan ske i form af begrænsninger i den givne tilladelse og ikke en udvidelse af f.eks. den mængde der ønskes klappet uden af havnen gennemgå en ansøgningsprocedure samt sagsbehandling. Det er en meget ufleksibelt sagsbehandling, hvis en øget oprensningsmængde f.eks. kan henføres til en storm eller andre forhold, der har ændret havbunden og tilsanding eller andre forhold, som havnene ikke har kunne forudsige ved ansøgningen. Der bør derfor åbnes for en øget fleksibilitet i disse tilfælde.

Udfasning af 5-års reglen
Det er Danske Havne klare opfattelse, at havnen for at kunne benytte sig af adgangen til at kunne klappe en mindre mængde sediment med et indhold af TBT eller kobber der overstiger aktionsniveauerne skal have ansøgt inden udløbet i 2013. Hvis tilladelse først gives af miljøcenteret efter denne dato, vil der stadig være adgang til klapning, hvis de øvrige vilkår er opfyldt.

Natura 2000 områder
Danske Havne ser med bekymring på det meget store dokumentations- og analysearbejde der skal udarbejdes i forbindelse med konsekvensvurderingerne på klappladser i eller ved Natura 2000 områder (f.eks. side 13, afsnit 5). Flere klappladser bruges af flere brugere, hvilket kan være problematisk i forhold til de der f.eks. har afholdt udgifter til konsekvensvurdering på en plads som fyldes op med sediment af andre brugere. Men alle skal naturligvis ikke have udarbejdet nye vurderinger.

Det bør i vejledningen angives, at der i en ansøgning om klaptilladelse kan henvises til de gennemførte undersøgelser af klappladsen i forbindelse med en gennemført konsekvensvurdering. Det vil derfor kunne være dobbelt arbejde og omkostning samt tidskrævende, hvis fokus rettes mod en ny ansøgning om klaptilladelse og hver enkelt bruger af klappladsen igen skal fremlægge nye undersøgelser af klappladsen frem for at henvise til den allerede gennemførte konsekvensvurdering baseret på den samlede klapning, og således kunne nøjes med at fremlægge analyser af oprensningsmaterialet.  Klappladser benyttes af flere aktører, og det er ikke ligetil, hvem der kommer til at betale for omkostningerne til en konsekvensvurdering.   

Vilkår om kvalitetssikringsplan for arbejdet
Miljøcenteret er tilsynsmyndighed på klappladsen, men det fremgår ikke af vejledningen, at der i den forbindelse kan stilles vilkår om, at det er ansøger, der skal stille transport etc. til rådighed for miljøcenterets medarbejdere ved tilsyn. Danske Havne er af den opfattelse, at dette er en opgave, der påhviler myndighederne, som derfor også må afholde eventuelle omkostninger forbundet med tilsynet. Det må gælde, hvad enten det er staten eller et firma, som staten har uddelegeret opgaven til, der har brug for transport eller landfaciliteter. Men der hersker tilsyneladende nogen tvivl om adgangen til at stille sådanne vilkår. Vi skal derfor anmode om, at det præciseres i vejledningen, at der ikke kan stilles sådanne vilkår  til ansøger om at stille transport eller faciliteter til rådighed ved tilsyn på klappladsen.