Høringssvar til forslag om ændring af lov om naturbeskyttelse m.m.

Folketinget er undervejs med ændringer af ikke mindre end 15 natur- og miljølove. Det sker, fordi EU’s direktiver om fuglebeskyttelse og om naturbeskyttelsesområder (habitater) nu skal indføres mere korrekt i dansk lov.

By- og Landskabsstyrelsen har sendt lovforslagene i høring. 

Danske Havne anerkender nødvendigheden af at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-direktiver, og mener at det i store hele er lykkedes i det foreliggende lovforslag. Imidlertid er der dog en række tvetydigheder, som med fordel kunne gøres klarere.

Ad §2. Lov om naturbeskyttelse.

Habitatsdirektivets §6, stk. 4 siger: ”Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.”

Det er derfor vigtigt, at dansk lovgivning sikrer, at der ved fx oprensning af sejlrender eller udvidelse af havnearealer, som er bydende nødvendige af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, kan foretages kompensations-foranstaltninger, fx mulighed for at oprette nye habitatsområder, flytte bestande, el. lign. således at dispensationerne mindsker tabet af biodiversitet.

Danske Havne så derfor gerne lovforslagets ny §71, stk. 6, som desværre kun omhandler mulighed for at genskabe levesteder for fuglearter, udvidet til at gælde for alle former for dyr og planter, som står opført i hhv. bilag 3 og 5.

Dermed vil lovforslagets § 71, stk. 4 og 5, som giver mulighed for at dispensere fra fredning af en række arealer, samt lovforslagets §50, stk. 1, 2 og 4, som åbner mulighed for dispensation fra fredning af en række dyre- og plantearter, kunne tages i anvendelse i forhold til væsentlige økonomiske samfundsinteresser, hvis der samtidig kan oprettes nye eller tilpasses levesteder til de pågældende dyr og planter. På denne måde kan der opnås økonomisk udvikling samtidig med at biodiversiteten bevares.

Imidlertid lader det til at lovforslagets §50, stk. 5 (i kombination med stk 3) udelukker denne mulighed, da det siger, at:  ”Fravigelsen efter stk. 4 må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde”.

Denne uklarhed bør fjernes – fx ved i stedet at anvende formuleringen fra direktivets §6, stk. 4:

Ny §50, stk. 5 (forslag): ”Ved fravigelse efter stk. 4 iværksættes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger, således at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes.”

Danske Havne håber dermed at kunne bidrage positivt til EU-direktivets overholdelse.

 

Ad §4 Lov om havmiljø.

Der er her meget vigtigt, at ministeren i forhold til lovforslagets ny § 46 og §57a, betænker at oprensning og uddybning af sejlrender og havnebassiner er nødvendigt for at søfarten i Danmark kan fungere. Udviklingen går mod, at skibene bliver større og stikker dybere.

Der klappes årligt mere end 2 mio. tons sand på havbunden i Danmark, som følge af oprensninger af sejlrender. Det er af yderste vigtighed, at de vurderinger, der i henhold til lovforslaget skal udarbejdes, før der kan gives klapningstilladelser, ikke pålægger havnene omkostninger, der ikke står mål med aktivitetens påvirkning af miljøet.

Søtransport er i fremgang og målt i udledning af CO2/ton/km er søtransport 9 gange mindre belastende end landevejstransport. Det før så belastende TBT i skibsmalingen har i flere år været forbudt, og øvrige udledninger til overfladevand er nu under myndighedernes kontrol.

Derfor bør der kunne findes pragmatiske løsninger, hvor både naturværdier og samfundsøkonomiske interesser tilpasser sig hinanden. Det kræver fleksibel lovgivning.

Øgede udgifter til oprensning kan være livstruende for mange af de mindre havne samt visse større havne med særligt store oprensningsbehov.

Danske Havne ser derfor fortsatte tilladelser til oprensning, transport, og klapning af sediment som ”bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser” jf. habitatsdirektivets ordlyd, §6 stk. 4.

Danske Havne antager, at samtlige ændringsforslag til loven kommer til udtryk i den revidering af klapvejledningen, som er undervejs, og ser frem til fortsat dialog herom.

Det bør også bemærkes, at der i bemærkningerne til lovforslaget, s. 27, nævnes, at der i 2008 vil blive foretaget supplerende udpegninger af internationale naturbeskyttelsesområder på havet. Danske Havne vil i den forbindelse gerne påpege nødvendigheden af at indtænke havnene og skibsfarten.75 % af dansk udenrigshandel målt i tons går med skib til/fra danske havne, og det vil som hovedregel kun være behov for begrænsede sejlrender gennem naturområder på havet.

Til slut vil Danske Havne gerne påpege, at der i bemærkningerne til lovforslaget, under ”Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet”, s. 18, skrives, at forslaget ingen konsekvenser har for kommunerne, og her menes formentlig også erhvervslivet. Dette er i så fald ikke korrekt. På europæisk plan er der adskillige eksempler på, at en strengere implementering af habitatsdirektivet, som der nu også lægges op til i Danmark, kan medføre store økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet, fx i form af udvidede miljøvurderinger, forsinkelser, juridisk usikkerhed, kompensationsforanstaltninger m.m. Det er vigtigt at have dette for øje, og Danske Havne håber på, at lovforslaget vil bestræbe sig på at minimere de administrative procedurer ved behandling af sager, der berører naturbeskyttelse.