Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om nødområder og planer herfor samt udkast til planer for nødområderne.

Økonomisk sikkerhedsstillelse over for nødhavne bør også omfatte tilfælde, hvor indsejlingen til havnen blokeres

Som det også er fremgået af Danske Havnes høringssvar til lovudkastet – fremsendt i august 2008 – bakker vi stærkt op om, at der søges at håndtere og begrænse en eventuel forurening af havmiljøet. Til dette formål kan nødhavne og -områder være en væsentlig hjælp.

Der må derfor sikres klare beslutningsstrukturer og ikke være væsentlige negative incitamenter for havnen og lokalområdet i at blive udpeget som nødområde. Det er således afgørende, at de virksomheder, hvis faciliteter udpeges til at skulle hjælpe med at afværge en miljømæssig ulykke, ikke samtidig risikerer at lide store økonomiske tab som følge af denne udpegning.

Ifølge bekendtgørelsens §6 kan Søværnets Operative Kommando ”stille sikkerhed over for havne, der er udpeget som nødområde, for udgifter disse måtte afholde ved at modtage et skib med behov for assistance” (jf. lovens § 37, stk. 4).

Danske Havne glæder sig meget over, at denne tilføjelse har fundet plads i lovforslaget og bekendtgørelsen, da sikkerhedsstillelsen er nødvendig for at sikre opbakningen til udpegelsen som nødhavn. Det har været et helt afgørende punkt for havnene i forarbejdet med udarbejdelsen af nødområdeplanerne.

Danske Havne forstår derfor §6 således, at udgifter, som havnen måtte afholde ved at modtage et skib med behov for assistance, også indbefatter havnens udgifter til oprensning, erstatning til kunder etc., og de indtægter havnen mister, hvis et skib med behov for assistance synker eller på anden måde blokerer sejlløbet ind og ud af havnen.

Det er ikke urealistisk at forestille sig, at et skib, der har behov for assistance, og som slæbes mod en nødhavn, havarerer eller synker i indsejlingen til nødhavnen, således at sejlløbet spærres, eller at trafikken ind og ud af havnen på anden måde blokeres eller besværes, fx på grund af et olieudslip.

Risikoen for en sådan hændelse vil være langt større for en nødhavn, hvor der er tale om et skib med behov for assistance, end i dagligdagen med almindelige anløb af sødygtige skibe.

Det er af afgørende betydning for havnenes accept af modtagelsen af skibe med behov for assistance, at sikkerhedsstillelsen også omfatter sådanne situationer. Der vil være tale om udgifter for havnen og dens virksomheder, uanset om et sådant uheld måtte finde sted inde i havnen eller i sejlløbet.

I § 5 gives mulighed for udpegning af midlertidige nødområder. Bekendtgørelsen bør præcisere, at sikkerhedsstillelse, jf. §6, også gælder for de midlertidige nødområder, og ikke kun ved de i bekendtgørelsen allerede udpegede.

I de enkelte nødområdeplaner fremgår dette allerede - fx for Københavns Red, diagrammet på side 6 og side 9, stk. 4.2, hvor det beskrives, at staten kan stille sikkerhed. Bekendtgørelsen bør afspejle dette.

I bekendtgørelsens kapitel 2 skal det endvidere sikres, at der ikke er modstrid med EU's direktiv 65/2005 og bekendtgørelse 989 af 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter. Ifølge disse regler må den vagthavende sikkerhedsofficer (PSO/PFSO) ikke henvise skibe til en havnefacilitet, hvis det med baggrund i en terrorhandling, måtte medføre risiko for skade på havnens installationer samt være til fare for personer på havneområdet.

Terrorsikring af personer og vital infrastruktur må formodes at have højere prioritet end miljøsikring. Derfor foreslås det, at der i bekendtgørelsens §5 om nødhavne indsættes en ny stk. 3 med en formulering om, at ”En henvisning til en nødhavn må ikke være i strid med EU's direktiv 65/2005 og bekendtgørelse 989 af 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter”.

Danske Havne har ikke haft mulighed for nøjere at gennemgå de konkrete nødhavne- og nødområdeplaner og har derfor umiddelbart ingen kommentarer hertil. Vi forudsætter, at de berørte havne har haft mulighed for at komme med deres kommentarer. Ikke alle udpegede nødhavne var imidlertid at finde på høringslisten. Det er afgørende, at By- og Landskabsstyrelsen sikrer, at de berørte havne inddrages og informeres om udarbejdelsen af de konkrete nødhavneplaner.