Høringssvar vedr. udkast til habitatbekendtgørelse fsva. havne, kystbeskyttelse og anlæg på søterritoriet

Habitatdirektivet og andre bestemmelser om internationale naturbeskyttelsesområder skal gennemføres for det danske søterritorium inkl. havne og andre anlæg på havet. Danske Havne mener, der fortsat skal være mulighed for at oprense og afmærke sejlrender - uden at der træder et voldsomt og unødigt bureaukratisk system i kraft.

Danske Havne har følgende bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse.

Først og fremmest skal det konstateres, at de internationale naturbeskyttelsesområder til havs er placeret således, at de dækker sejlrenderne til flere havne. (jf. kort på http://kort.natura2000.dk/map.asp) 

Det er fx tilfældet med indsejlingen til Esbjerg Havn, til Randers Havn, i Odense Kanal, i Guldborgsund, ved indsejlingen til Næstved Havn og ved indsejlingen til Limfjorden (Hals Barre).

Danske Havne forstår bekendtgørelsens §2, 2b, der bl.a. vedrører ”…anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande”, således, at bekendtgørelsen omfatter søafmærkninger, bøjer og lignende, som er placeret til søs i internationale naturbeskyttelsesområder.

Sådanne indretninger og genstande er jo absolut nødvendige af hensyn til søfartssikkerheden. En vurdering af om disse genstande kan påvirke et naturbeskyttelsesområde synes ude af proportioner og til skade for sikkerheden og dermed faktisk også en miljømæssig fare for det pågældende naturbeskyttelsesområde. Der må indføres en bagatelgrænse. En mulighed kunne være at tilføje ”dog med undtagelse af indretninger eller genstande som er til gavn for sikkerheden til søs”.

En anden mulighed kunne være at angive, at søafmærkning på forhånd er vurderet til ikke at påvirke naturbeskyttelsesområder væsentligt.

I forhold til §2, 2d om uddybning og gravning skal langt de fleste havne jo med jævne mellemrum oprense sejlrenderne for at skibsfarten kan benytte havnen. I takt med at skibene bliver stadigt større vil det også være nødvendigt at uddybe sejlrenderne. Danske Havne skal gøre opmærksom på de vigtige samfundsøkonomiske og miljømæssige aspekter - som kan begrunde en tilladelse - i vedligehold og anlæg af denne type infrastruktur. Jo mere gods der kan sejles, jo mindre behov for lastbiltransport, og dermed opnås mindre luftforurening, mindre CO2-udslip, mindre trængsel, færre uheld m.m.

I flere havnes tilfælde er det imidlertid nødvendigt at rense op jævnligt – ofte med dages eller ugers mellemrum. I disse tilfælde er det af afgørende betydning, at hver oprensning ikke anses som et særskilt projekt, hvortil der skal ansøges og foretages en vurdering af, hvorvidt oprensningen vil skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der må kunne gives en generel tilladelse til at foretage oprensninger inden for et givet tidsrum, sådan som det er tilfældet med de flerårige oprensningstilladelser, der gives i dag i henhold til havmiljøloven og klapbekendtgørelsen.

Det skal også understreges, at oprensning og klapning jo i forvejen også er reguleret efter BEK 408 af 01/05/2007 om internationale naturbeskyttelsesområder. Danske Havne formoder, at BEK 408 fortsat vil være gældende, og der må derfor sikres juridisk overensstemmelse mellem de forskellige regelsæt, samt klarhed over, hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med ansøgning, krav, m.m.

I andre lande har man også forholdt sig til spørgsmålet om oprensning i Natura2000-områder. I England har man f. eks. udarbejdet en såkaldt protokol (Maintenance Dredging & The Habitat Regulations 1994, A Conservation Assessment Protocol for England)  for oprensning i habitatområder. Protokollen giver vejledning til ansøgere og myndigheder vedrørende oprensning i habitatområder med henblik på en strømlinet og rimelig håndtering. Hvis der foregår løbende, ensartet oprensning i et område foretager man kun vurdering og evt. konsekvensvurdering én gang. Protokollen er blevet til i et samarbejde mellem søfarts- og havneorganisationer, miljømyndigheder, transportmyndigheder og NGO’ere.