Implementering af miljøansvarsdirektivet

Danske Havnes høringssvar til Miljøstyrelsen den 6. februar 2008

Det er et meget omfattende og kompliceret regelsæt, og Danske Havne kan derfor ikke gå i detaljer med lovkomplekset, men koncentrerer sig om nogle mere generelle bemærkninger i forhold til regelsættets rækkevidde og konsekvens. Danske Havne har følgende umiddelbare kommentarer til de fremsendte lovforslag:

Miljøskadebegrebet er problematisk ikke mindst i forbindelse med skader på natur. Der ligger et stort skøn i, hvornår en skade er betydelig, og det synes op til miljømyndigheden at lægge denne skillelinie, som ydermere kan påvirkes af de grønne organisationer via ankemuligheden.

For de, der driver havnevirksomhed, kan det være særdeles problematisk, hvis der viser sig at være en beskyttet art enten på et område, der udlægges til havneformål eller sedimenthåndtering, der får forringet levevilkår som følge af aktiviteten. Hvornår er det så en ”betydelig negativ påvirkning”? Hvordan forholder man sig, hvis det er en art, der ”indvandrer” eller der skabes kystnære sedimentområder, der bliver attraktive for beskyttede arter, f.eks. fugle, som følge af den igangværende aktivitet – hvordan skal havnen så forholde sig, når aktiviteten f.eks. i form af indspuling af sediment genoptages?

Det fremgår af bemærkningerne om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, at konsekvenserne er helt afhængige af antallet af sager, hvor det skønnes at der bliver tale om 5-15 sager om året, heraf ca. 5 på naturområdet. Samtidig vurderes forslaget at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark. Danske Havne er i øvrigt usikre på, i hvilket omfang det er muligt på det foreliggende grundlag at forsikre sig mod miljøskader. De økonomiske konsekvenser synes ikke tilstrækkeligt belyst.

Princippet om forureneren betaler er ifølge Danske Havnes opfattelse et udmærket princip, om end det ind imellem kan være svært at følge konsekvent i praksis. Her tænkes f.eks. på overløb/udløb til havnebassiner og belastning af sediment fra skibsfart og andre aktiviteter, hvor det ikke mindst, hvis der er sket udledninger over tid, kan være vanskeligt at gøre en enkelt virksomhed ansvarlig for en evt. miljøskade. Derfor forudses det, at havne kan blive gjort ansvarlige for skader, der opstår som følge af tidligere tiders lovlige aktiviteter udøvet af havnen selv eller af andre.

Selve begrebet udviklingsskade er ifølge vores opfattelse problematisk. Kan en udviklingsskade konstateres ved, at Miljøstyrelsen eller anden kompetent myndighed definerer en hidtil acceptabel tilstand som værende uacceptabel eventuelt ved, at grænseværdier nedsættes eller ved, at der fastsættes grænseværdier for stoffer, man enten ikke tidligere har haft kendskab til eller, som har været betragtet som harmløse? Danske Havne skal anmode om, at en sådan opfattelse be- eller afkræftes.

Danske Havne finder det meget problematisk, såfremt de, der driver erhvervsmæssig aktivitet, f.eks. en havn, kan gøres ansvarlige for den skade, der opstår, når begreberne farlighed/skade omdefineres af myndigheder eller eksperter. Det må forudsættes, at det f.eks. kan betyde, at der fastsættes nogle nye eller sker nedsættelse af internationalt fastsatte grænseværdier for specifikke stoffer. Dermed kan systemet i sig selv medvirke til at ”fremprovokere” miljøskader, da grænseværdier erfaringsmæssigt bliver lavere og lavere og da mulighederne for at analysere og finde nye stoffer hele tiden forbedres. Det er derfor Danske Havnes opfattelse, at miljøskaden må være betinget af opdagede/kendte stoffer og i hvilket omfang aktiviteten var tilladt på udførelsestidspunktet.

Det er endvidere Danske Havnes opfattelse, at udviklingsskader der sker ved genanvendelse af affaldsstoffer ved anlægsarbejder bør undtages fra regelsættet. Hvis bygherren har tilladelse til at anvende affaldsstoffer ved anlægsarbejder, forlader man sig jo på producentens viden og tilladelser til produktet. Derfor forekommer det helt urimeligt, at bygherren i op til 30 år efter kan gøres ansvarlig for eventuelle udviklingsskader. Noget andet er naturligvis, hvis man ikke har fulgt de givne retningslinier for byggeriets udførsel – hvor bevisbyrden dog bør lægges på myndigheden På denne baggrund finder Danske Havne behov for, at det sikres, at der er udtrykkelig tilladelse til at anvende jord- og byggeaffald i et specifikt anlægsprojekt evt. under særlige givne vilkår. Omvendt fjernes hele grundlaget for nyttiggørelse af en række produkter, hvilket er i strid med de mere overordnede ønsker og principper i dansk politik og lovgivning.

Det er Danske Havnes opfattelse, at sådanne eventuelle udviklingsskader kan være omfattet af direktivets undtagelsesbestemmelser, og vi skal i givet fald bede Miljøstyrelsen bekræfte, at det også er tilfældet i den danske implementering. Alternativt bør det tydeliggøres, hvordan den der udøver erhvervsmæssig virksomhed kan sikre sig mod at blive gjort ansvarlig for udviklingsskader af ovennævnte karakter.