Input i idé-fasen for vand og naturplaner
Danske Havnes input til By- og Landsskabsstyrelsen 19. december 2007
Danske Havne, som er brancheorganisation for 78 danske erhvervshavne, følger med stor interesse processen med i Danmark at implementere EU’s direktiver om vand- og habitatsområder. Dette skyldes naturligvis havnenes placering som omdrejningspunkter for menneskelige aktiviteter på havet – hvad enten dette er søfart, fiskeri, råstofindvinding, turisme eller forskellige former for fritidsaktiviteter.
Danske Havne vil derfor gerne bidrage med følgende til idé-fasen af planlægningsprocessen:
De danske erhvervshavne gør en stor indsats for både selv at agere så miljørigtigt som muligt, samtidig med at de udfører en samfundsmæssigt afgørende funktion. 75 % af Danmarks udenrigshandel går gennem havnene, og jo mere gods, der sejles, jo færre lastbiler kører længere ture på motorvejene. Det giver mindre trængsel, og udslippet af CO2 mindskes markant pga. skibsfartens langt lavere CO2-emissioner pr. tonkilometer. Derfor er der en række samfundsmæssige interesser i, at der ikke lægges uhensigtsmæssige forhindringer for skibsfart og havne, da dette vil medføre nogle negative konsekvenser på andre områder.
For at kunne modtage skibe er det nødvendigt, at havnen uddyber og renser op i havnebassinerne og sejlrenderne, der ellers ville sande til pga. de naturlige sedimentbevægelser. Det oprensede sediment placeres enten på særligt udpegede områder på havbunden (klappladser) eller indspules på særlige kystnære inddæmmede arealer (spulefelter).
For havnenes fortsatte funktion og udvikling er det derfor afgørende, at vandplanerne ikke udelukkende fokuserer på eksisterende fysiske anlæg og havnefaciliteter, men også på mulighederne for at udvide havne og anlæg f.eks. ud i vandet, på selve oprensningerne, på spulefelter, på klappladser, og på mulighederne for at besejle havnene.
Basisanalysens del I (Miljøstyrelsens vejledning 2–2004) anfører s.28: ”I henhold til miljømålslovens §15 er forudsætningerne for en egentlig udpegning af et vandområde som stærkt modificeret i den senere vandplan, at de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på følgende forhold og aktiviteter:
1) miljøet generelt,
2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,
3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,
4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning eller
5) andre lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.”
Dette er samme ordlyd som vandrammedirektivets artikel 4 stk. 3 a ii. (2000/60/EF)
Danske Havne mener at 1) og 2) taler for at havne, sejlrender og klappladser og 3) taler for, at spulefelter og inddæmmede udviklingsområder, kan udpeges som stærkt modificerede områder, jf. vandrammedirektivets artikel 2 stk. 9. I de sidstnævnte tilfælde kan man endda tale om egentlige kunstige vandområder, jf. direktivets artikel 2, stk.8.
Flere af de danske erhvervshavne samt de fleste sejlrender og klappladser er imidlertid i basisanalyserne defineret til at skulle opnå ”god økologisk tilstand” i 2015. Danske Havne skal gøre opmærksom på, at det både kan være forbundet med tekniske vanskeligheder og uforholdsmæssigt store omkostninger for den enkelte havn og/eller kommune såvel som for samfundet som helhed at nå et sådant mål.
For eksempel kan det føre til markante ekstraudgifter for havnene, hvis der stilles meget store krav til oprensningsmetode, eller hvis oprenset sediment skal sejles meget langt eller bringes på land, i fald der ikke findes eller kan udlægges nye klappladser i nærheden.
Danske Havne skal derfor anmode om at samtlige havnebassiner, sejlrender, klappladser, udviklingsområder og spulefelter udpeges som stærkt modificerede områder i de endelige vandplaner, og at de alle udlægges til at have godt økologisk potentiale i 2015.
Desuden skal Danske Havne gøre opmærksom på, at også fiskeri og råstof-indvinding fra havbunden er centrale aspekter af den menneskelige og erhvervs-mæssige aktivitet, som vedrører havne. Danske Havne håber således også, at disse aktiviteter vil blive taget i betragtning i forhold til de statslige vandplaner.
Endelig vil Danske Havne gerne bidrage med en idé til vand- og naturplanerne. Størstedelen af det sediment, der oprenses, er rent eller meget lidt belastet af miljøfremmede stoffer. Kun mindre dele af dette materiale nyttiggøres. Danske Havne skal derfor opfordre til at betragte materialet som en ressource, der kunne anvendes til f.eks. at oprette ynglepladser for vadefugle (såkaldte forlandsdannelser) eller til andre naturfremmende initiativer.