Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om teknisk forskrift om trafikovervågning
De sejladssikkerhedsmæssige dele af EU's overvågningsdirektiv skal gennemføres. Søfartsstyrelsen samler skibes meldeforpligtigelser og præciserer havnenes opgaver i et udkast til teknisk forskift om trafikovervågning. Danske Havne finder, at alle kræfter skal samles på at gøre SafeSeaNet operationelt og få nye opgaver ind i dette system. Havnene skal ikke på ny indberette oplysninger, skibene allerede giver til myndighederne. Se vores høringssvar her
Danske Havne er fortalere for sikker skibsfart og for et så enkelt og smidigt informationsflow som muligt. Begge disse formål søges imødekommet med nærværende tekniske forskrift. Men der er langt til målet:
1. Målet må være et enkelt vindue, hvor alle aktører dels kan indberette dels kan trække relevante oplysninger. Som forslaget er, skal havneadministrationerne indberette rederiernes/skibenes oplysninger. Der er fortsat langt til målet er nået.
2. Skibe, der skal underkastes en udvidet havnestatskontrol skal fremsende oplysninger til havnemyndigheden – som dog ikke er kontrolmyndigheden. Det er ikke en opgave for havnene.
3. Danske Havne vil gerne pointere, at danske havnes administrationer ikke er at sidestille med en myndighed in casu havnemyndigheden.
4. Danske Havne gør indsigelse mod stafbestemmelsen i forhold til videreformidling af oplysninger.
5. Supplerende bemærkninger.
Ad 1 og 2. Udnyt de tekniske muligheder
Det er Danske Havnes opfattelse, at SafeSeaNet skal være et enkelt-vindue-system, hvor skibe, agenter, havne, myndigheder m.fl. kan indberette relevante oplysninger, sådan at oplysningerne, første gang de afgives, kommer direkte ind i systemet. Alle med adgang og legitim interesse skal kunne trække relevante oplysninger Altså et to-vejs kommunikationssystem.
Derfor forekommer det omvendt, at skibene først skal oplyse havnene om ankomst etc., og at havnene derefter skal underrette SafeSeaNet med de forsinkelser og evt. fejl, der må medføre. Kan skibene kommunikere oplysningerne til havnen, kan de også kommunikere dem til SafeSeaNet, MAS eller den myndighed, der skal samle oplysningerne. Vi skal udnytte de tekniske muligheder, der er. Er de ikke tilstrækkelige, må det sikres, at de bliver det.
Vi forstår derfor ikke §4, stk. 2 og stk. 3 om, at havnene skal modtage oplysninger om planlagte operationer, planlagte lovpligtige skibssyn og seneste dato for udvidet inspektion samt bestemmelser om tankskibe. Hvad skal havnene med disse oplysninger – er det ikke oplysninger, som skal bruges og derfor indhentes af de kompetente myndigheder, nemlig Søfartsstyrelsen? Det er ikke oplysninger, havnene får eller behøver kendskab til. Derfor hverken kan eller skal havnene indberette disse oplysninger. Søfartsstyrelsen må være rette modtager og rekvirent.
For så vidt angår kravene i §5: Skibet bør selv indberette disse oplysninger direkte til SafeSeaNet, hvorfra havnene skal kunne få tilsendt/skal modtage oplysningerne. Som forslaget nu er skruet sammen, forpligtes havnene til at videregive oplysningerne (taste ind) De oplysninger man evt. ikke har modtaget, skal havnen endda på egen hånd indhente. Men hvor skal disse oplysninger hentes, hvis skibet har undladt at meddele dem? Skal vi rykke skibet eller kræver det en endnu mere aktiv indsats? Danske Havne kan ikke acceptere dette paradigmeskift fra at være formidlende til at være opsøgende.
Det er ikke rimeligt at pålægge en af parterne i et forretningsforhold sådanne opgaver. Det må være en opgave for den, der skal bruge oplysningerne. Særlig da det nu også skal straffes med bødestraf, hvis havnen ikke løfter denne opgave.
Hvis hver enkelt part selv indberetter sine oplysninger direkte i SafeSeaNet og de, der har brug for oplysningerne, gives adgang til disse specifikke oplysninger, spares tid, og risikoen for fejl nedsættes. Vi skal naturligvis benytte de tekniske muligheder, der er til stede.
Ad 3: Danske havne er ikke en myndighed
Danske havne er selvstændige enheder, der jv. Havneloven skal varetage driften af havnen på forretningsmæssige vilkår. Det vil sige, at der i forhold til rederier/skibe er tale om et kundeforhold og ikke et myndighedsforhold. Det betyder også, at forskriftens terminologi om havnemyndigheden (§3, stk. 10) og de opgaver, havnemyndigheden pålægges ikke står i forhold til den status, havnene har og ønsker at have i forhold til deres kunder. Derfor er Danske Havne fortsat imod, at havnen pålægges disse myndighedsopgaver. Terminologien havnemyndighed fungerer muligvis i andre EU-lande, hvor organiseringen er anderledes men ikke i Danmark. Myndigheden for havne må vel nærmest siges at ligge i Kystdirektoratet/Transportministeriet.
Ad 4: Danske havne skal ikke straffes for manglende indberetninger
Som noget nyt foreslås det, at de, der overtræder forpligtigelsen i § 5 – f.eks. om at foretage indberetningen så hurtigt som det er praktisk muligt og i intet tilfælde ikke senere end 24 timer efter oplysninger er modtaget, skal kunne straffes med bøde.
Det er naturligvis helt uacceptabelt for Danske Havne.
Hvor videregivelse af disse oplysninger tidligere har været en opgave som havnene nødtvunget har påtaget sig i samarbejdets ånd, sker der nu et kursskifte fra myndighedernes side. En række særlig mindre havne har ikke døgnbemanding og vil derfor ofte ikke kunne overholde de frister, som er angivet. I forvejen er farttiden for de skibe, der kommer til danske havne i forvejen ofte kort. Det er også almindeligt forekommende, at et skib kan afsejle senere end mæglerne har forhåndsanmeldt pga. længere handlingstid, senere ankomst til kaj end beregnet etc. Det er ikke nødvendigvis korrektioner havnene modtager.
EU direktivet lægger op til, at medlemsstaterne kan indføre sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, som er fastsat i henhold til direktivet . ”De sanktioner, der fastsættes, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning” At pålægge bøder, hvis indberetninger om skibsanløb i danske havne sker mere end 24 timer efter, at oplysningerne er modtaget, er helt ude af trit med de arbejdsgange, der er i danske havne herunder arbejdstiderne. Derfor skal denne strafbestemmelse udgå.
Søfartsstyrelsen bør arbejde for, at der snarest sker en direkte indberetning til SafeSeaNet, og i mellemtiden bør der ikke opbygges nye systemer, hverken i havnene eller hos myndighederne.
Ad 5: Supplerende bemærkninger
§2, stk. 3: ”Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for bunkers på skibe med en bruttotonnage under 1000”. Vi forstår ikke denne bestemmelse. Er det tanken at stramme praksis og dermed øge de administrative byrder?
§4, stk. 1. Er det bevidst, at alle skibe uanset størrelse bestemt til danske havne er omfattet af meldepligt? Går ud fra, at der skulle have stået over 300 BT og ikke under?
Vi deltager gerne i et møde, hvor Søfartsstyrelsen kan uddybe målet med bekendtgørelsen, ligesom vi naturligvis også gerne uddyber vore bemærkninger, hvis der ønske om det.