Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Aalborg Havn

Direktør Gitte Lillelund Bech besøgte Aalborg Havn A/S den 27. august 2015. En havn i udvikling inden for krydstogt og industri.

AalborgHavnluftfoto.115753[1].jpg
Kilde: Aalborg Havn A/S

Adm. direktør, Claus Holstein, Aalborg Havn A/S, tog godt imod direktør Gitte Lillelund Bech Danske Havne.

Under besøget blev udviklingen af Aalborg Havn A/S drøftet. Udviklingen har blandt andet betydet et køb af faciliteterne omkring Nordjyllandsværket på 1 mio. m2 kajarealer og en vindmølle mm. Nordjyllandsværket kan bidrage med en godsomsætning på 847.000 tons om året.

Aalborg Havn A/S oplever også en udvikling på turismedelen, hvor der sker en stigning i krydstogtsanløb. Her er der planlagt 26 anløb i 2015 og godt det samme i 2016. Hele udviklingen af Aalborg Havn A/S sker som en del af deres projekt ”Den Intelligente Havn”, der skal skabe sammenhæng mellem havnen og dens forretningsområder.

Drøftelsen af Aalborg Havn A/S førte desuden til en diskussion om bedre betingelser for aktieselskabshavne. Betingelser, der vil kunne give bedre forhold for, at havnene kan drive en rentabel forretning.

Gitte Lillelund Bech, direktør for Danske Havne, afslutter: ”Det var et super godt møde, hvor det blev drøftet, hvordan en optimal havnelov kan se ud. Vi drøftede også, hvordan man optimerer driften i en havn og om, hvordan man bibeholder kontakten til sin by, selvom man udvider”.

I dag går turen videre til Hanstholm Havn, hvor direktør Gitte Lillelund Bech mødes med havnedirektør Henrik Carstensen.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen