Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Logo Aalborg jpg

Over 12.000 personer i Aalborg Kommune arbejder ifølge en ny undersøgelse enten direkte for Aalborg Havn, eller har jobs der er i forbindelse med eller afledt af havnens aktiviteter. Det svarer til 11,3 procent af kommunens borgere.

Aalborg Havn

Den nye oplandsanalyse, der er foretaget af Syddansk Universitet og Center for Regional- og Turismeforskning for Danske Havne, viser sammenhængen mellem de aktiviteter, som havnen i 2016 havde over kaj, og indkomstdannelsen.

I en tilsvarende undersøgelse i 2014 lå antallet af personer der var i job på grund af Aalborg Havn på 9.145 personer, så der er sket en markant stigning.

”Vi har et stort ansvar som regional vækstmotor nu og i fremtiden, og det ansvar tager vi naturligvis meget alvorligt”, siger borgmester og bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S, Thomas Kastrup-Larsen.

Aktiviteterne på Aalborg Havn resulterer ifølge undersøgelsen i en værdiskabelse, der giver en lokal- og regionaløkonomisk værditilvækst på 7.928 mio. kroner. Det svarer til en andel på 13,3 procent af den samlede værditilvækst i Aalborg Kommune.

Aalborg Havns beskæftigelsesvirkninger og værditilvækst er grundlag for et skatteprovenu (indkomsts-, virksomhedsskatter, moms etc.) på 2.296 mio. kroner. Det udgør 8,9 procent af det samlede skatteprovenu for Aalborg Kommune.

Læs hele nyheden på Maritime Danmark

Ved spørgsmål, kontakt direktør i Danske Havne, Bjørn B. Christiansen, på 2537 0364 eller bbc@danskehavne.dk

Læs flere nyheder om Danske Havne her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen