Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

fri5

Danmarks ny-fusionerede klyngeorganisation for energi, Energi Cluster Denmark og Center Denmark, etablerer i fællesskab nyt og innovativt kontormiljø i Fredericia. En co-location i Fredericia er optimalt for begge organisationer og skaber nye optimale rammer for forskning og innovation inden for energi og forsyning.

De to organisationer skaber partnerskab og etablerer sig sammen i et fælles kontor for at høste synergien mellem Energy Cluster Denmarks klyngeaktiviteter og Center Denmarks digitale innovationshub. Fredericia ligger centralt i Trekantområdet, og netop beliggenheden har været afgørende for de to organisationer.

Energy Cluster Denmark har kontorer i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg og København og med kontor i Fredericia bliver det nemmere at mødes med medlemmerne fra hele landet.

Med ca. 400 medlemmer fra den danske energisektor, universiteter og forskere er Energy Cluster Denmark sammen med Center Denmark som digital hub et stærkt udgangspunkt for energi-innovation i Danmark.

I Fredericia kommer Energy Cluster Denmark geografisk tæt på nogle af deres store medlemmer som Ørsted, Energinet, EWII, Shell og Vattenfall.

”Vi har valgt Fredericia til vores nye kontor, fordi Fredericia har en meget ambitiøs strategi inden for energiområdet, der passer godt til vores ambitioner. En række store virksomheder med energi som kerneforretningsområde bor i Fredericia og omegn, og dem kommer vi nu tættere på” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

Center Denmark er godkendt af EU-kommissionen som ’Digital Innovation Hub’ og inviterer virksomheder, offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner til at tage del i en stærk innovativ inkubator for nye forretningsmodeller og teknologier inden for digitale og datadrevne energiløsninger.


I forbindelse med etableringen af det ny kontor i Fredericia udtaler direktør Søren Skov Bording:

”Vi samarbejder med forskere fra de førende universitetsmiljøer herhjemme og internationalt. Fra det nye kontor er grundstenen lagt i samarbejde med Energy Cluster Denmark, for Danmarks nye Silicon Valley inden for digitale løsninger og innovation af energisektoren. I samarbejde med selskaberne indenfor energitransmission og -distribution, universiteter samt små og store virksomheder er vores mål at understøtte den grønne omstilling i den danske energisektor på tværs af el, vand, varme og gas”, siger Søren Skov Bording, Direktør for Center Denmark.  

Center Denmark og Energy Cluster Denmark flytter sammen i det nye kontorhus Port House, som er opført af ADP A/S, der ejer Fredericia Havn.

Port House ligger i Fredericias nye, grønne bydel ud til Lillebælt med en central placering i forhold til motorvejen og øvrig infrastruktur.

”Vi ser frem til samarbejdet med Center Denmark og Energy Cluster Denmark fra vores nye kontordomicil Port House. Vi har i forvejen blikket rettet mod projekter og virksomheder, som understøtter den grønne omstilling. I samarbejde med vores kunder er vi i gang med omstillingen fra en traditionel oliehavn til fremtidens havn, hvor nye grønne løsninger inden for recycling og nye energiformer fylder mere og mere. Vi forventer, at hele Power-to-X området får en central betydning for vores udvikling”, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S. 

Etableringen af Energy Cluster Denmark og Center Denmark i Fredericia vil styrke Fredericias position inden for energi og forsyning. Det vil samtidig bidrage med et fagligt miljø med innovative løsninger og projekter inden for den grønne omstilling, som vil gavne de store virksomheder i området.

”Nye arbejdspladser indenfor det grønne område står meget højt på vores dagsorden. Vi har i forvejen en række førende grønne virksomheder i Fredericia, så Energi Cluster Denmark og Center Denmark passer perfekt til Fredericia. Vi glæder os over samarbejdet”, udtaler Jacob Bjerregaard, Borgmester i Fredericia Kommune.

Yderligere information

Rune D. Rasmussen
CEO i ADP A/S
Tlf.: 2969 2011
rdr@adp-as.dk


Glenda Napier
CEO i Energy Cluster Denmark
Tlf.: 4214 9174
gna@energycluster.dk


Søren Skov Bording
Direktør Center Denmark
Tlf.: 2340 8612
soren@centerdenmark.com

Om Energy Cluster Denmark
Energy Cluster Denmark er Danmarks nye konsoliderede klyngeorganisation for den samlede energisektor. Energy Cluster Denmark er pr. 1. juli 2020 etableret som led i en fusion mellem Energy Innovation Cluster, CLEAN Energi og House of Energy. Energy Cluster Denmark har ca. 400 medlemmer blandt andre energivirksomheder, universiteter og andre aktører i økosystemet for energi. Formålet med Energy Cluster Denmark er at understøtte energisektorens innovationssamarbejder og projekter. 
Læs mere på www.energycluster.dk


Om Center Danmark
Center Denmark er et nationalt, uafhængigt og non-profit forskningscenter indenfor digitalisering af energisystemer og sektorkobling. Bag Center Denmark står EWII, Energinet, HOFOR, Aalborg Forsyning samt de fire store tekniske universiteter DTU, SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt Energy Cool.

Læs mere på www.centerdenmark.com

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen