Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Logo Danpilot

DanPilot køber Danish Pilot Service ud af markedet for havnelodsninger. Danish Pilot Service havde kun aktiviteter i Fredericia, og de er nu afhændet, skriver Søfart den 18. januar.

Sammen opretter DanPilot og Danish Pilot Service nu et nyt selskab ”Belt Pilot”, som de begge ejer med hhv. 51 og 49 pct., og Jesper Hoffmann, medejer af Danish Pilot Service, bliver ny CEO i selskabet.

 

Danish Pilot Service fortsætter på markedet for transitlodsninger, som konkurrenceudsættes frem mod 2020.

 

Danish Pilot Service har eksisteret siden markedet for havnelodsninger blev liberaliseret i 2006 og har frem til nu været DanPilots største konkurrent på markedet for havnelodsninger.

 

Denne nyhed har stor betydning for konkurrencen på lodsmarkedet, der i forvejen er yderst begrænset, siger Eva Fiil Nielsen, PA/Policy Advisor i Danske Havne, og uddyber; Danish Pilot Service var DanPilots største konkurrent. Ud over det nye ejerskab i Belt Pilot, ejer DanPilot også 50 pct. af Limfjord Pilot. Tilbage består Skagen Lodseri, som kun lodser lokalt, samt 4 havne som med grandfathers rights har ret til at lodse lokalt, hvoraf kun 3 havne faktisk benytter sig af muligheden.

 

Søfartsstyrelsen er ved at lave en evaluering af lodsloven, hvor den del der handler om lodsmarkedet og retten til at drive lodseri lige er sat i gang. Min umiddelbare vurdering er, at liberaliseringen af lodsmarkedet risikerer at fejle, fordi der er for langt mellem havnene, for få lodsninger og nu står det soleklart, at der også er for få udbydere til, at der kan dannes et marked. Fordi krydssubsidieringen fra gennemsejlingslodsningerne til havnelodsningerne fjernes, står DanPilot med et underskud der ifølge sidste årsrapport var på 36 mio. kr. på havnelodsningerne. Det underskud skal dækkes, og som det ser ud nu, gør DanPilot det ved dels med en omlægning af driften og prisstigninger på lodsydelsen. For havnene betyder det en ringere lodsservice og højere priser. Når der ikke kan dannes et marked, må staten gå ind og korrigere det. Jeg ser frem til, at man med revisionen af lodsloven laver en grundig analyse, så man også politisk får en forståelse for problemet og kan finde en løsning, afslutter Eva Fiil Nielsen.

 

For yderligere information kontakt Eva Fiil Nielsen, PA/Policy Advisor i Danske Havne, email efn@danskehavne.dk eller mobil 61710706.

Læs flere nyheder fra Danske Havne her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen