Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Download billede
foto/photo: MEDVIND/Bent Sørensen

Danske Havnes 64 medlemshavne har afholdt ordinær generalforsamling den 19. april 2016.

Ved samme lejlighed har medlemmerne valgt ny bestyrelse. En bestyrelse, der afspejler medlemsstrukturen i forhold til størrelse og geografi.

Bestyrelsen består i perioden 2016 til 2018 af:

Viceadministrerende direktør Barbara Scheel Agersnap, CMP AB
Direktør Jakob Flyvbjerg Christensen, Aarhus Havn
Havnedirektør Carsten Aa, Odense Havn
Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn
Bestyrelsesmedlem Henning G. Jensen, Aalborg Havn A/S
Adm. direktør Nils Skeby fra ADP A/S
Borgmester, medlem af havnebestyrelsen Arne Boelt, Hirtshals Havn
Tidligere MEP Anne E. Jensen, Kalundborg Havn
Borgmester, medlem af havnebestyrelsen Jan Petersen, Grenaa Havn A/S
Udvalgsformand, Jens Peder Hedevang, Skive Havn
Havnebestyrelsesmedlem, Poul A. Larsen, Vordingborg Havn

Bestyrelsen har konstitueret sig med Ole Ingrisch som formand og Anne E. Jensen som næstformand.

”Jeg glæder mig til samarbejdet med den nye bestyrelse. Det er for mig vigtigt, at vi fortsætter konsolideringen af Danske Havne som selvstændig brancheforening, der lyttes til både lokalt og på Christiansborg. Branchen står overfor nogle markedsmæssige og strukturmæssige udfordringer, som vi givetvis kommer til at drøfte meget mere både internt i bestyrelsen og eksternt i hele medlemskredsen over de næste år. Det ser jeg frem til at involvere mig yderligere i,” udtaler Ole Ingrisch.

Fakta
Ole Ingrisch har været havnedirektør i Esbjerg siden juni 2003.

Ole Ingrisch har bevæget sig i det maritime miljø siden 1972, hvor hans startede som elev på Georg Stage og senere styrmandsaspirant i ØK.

Siden har han blandt andet været vicedirektør i Royal Greenland og direktør i MARTEC.

Ole Ingrisch har i mange år været medlem af Danske Havnes udvalg af havnedirektører og har den seneste periode siddet i Danske Havnes bestyrelse.

Der vedhæftes foto til fri afbenyttelse med angivelse af Esbjerg Havn som kilde.

For yderligere information kontakt venligst bestyrelsesformand Ole Ingrisch på mobil 4057 4300 eller direktør Gitte Lillelund Bech på 2042 3061.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen