Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

CMP - Byoghavn-Ole Malling

På havnekonferencen vil der blive sat fokus på havnenes omstilling og de krav, der stilles til en effektiv og forretningsorienteret havnesektor. Håbet er at komme om ikke hele vejen rundt om havnene, så at få belyst og diskuteret muligheder og forpligtigelser, der følger med, når havnene udvikler ikke blot forretningen og udbygger samarbejdsrelationerne, men også skal være et vigtigt samlingspunkt for den lokale og regionale erhvervsudvikling. Der er også havne, der træder nye veje og orienterer sig i nye retninger. Ligegyldig hvilken retning havnen, bestyrelsen, kommunen eller måske udviklingen vælger, stiller det krav til havnenes omstilling både i tankesæt og placering i erhvervsstrukturen.

Konferencen starter med en pre-konference med besøg på Københavns Rådhus og hos CMP i både København og Malmö. Der vil blive bred mulighed for at høre om Copenhagen-Malmö Ports betydning og placering i København og gode netværksmuligheder. Tirsdag den 19. april til onsdag den 20. april 2016 holdes selve konferencen.

Målgruppen er havnenes ledende medarbejdere, havnebestyrelsesmedlemmer, havnenes samarbejdsparter – og alle andre, der interesserer sig for udviklingen i sektoren.

Danske Havne arrangerer i tilknytning til havnekonferencen en udstilling, hvor der vil være mulighed for markedsføring og dialog med deltagerne. Er du interesseret i at vide mere om muligheder og vilkår se venligst her.

Se program og tilmelding her

For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.

CMP - Byoghavn-Ole Malling
Kilde: By & Havn / Ole Malling

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen