Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

kvalitetsudvikling-i-dks-infrastruktur

Selvom Danmarks transportinfrastruktur generelt er veludbygget og løbende forbedres, er der områder i Danmark, hvor forsinkelser og uforudsigelig rejsetid på grund af trængsel på vejnettet har negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og produktiviteten. Derfor bør der være øget fokus på at tænke produktions-Danmark på en anden måde ved at binde transportformerne bedre sammen og tænke produktionsindustri og havne sammen.

World Economic Forums årlige vurdering af konkurrenceevnen blandt verdens lande viser en god dansk infrastruktur, der med langsigtede politiske planer og investeringer kan betyde, at virksomheder skal bruge færre ressourcer på transport for en given mængde produktion, hvilket øger produktiviteten.

”Danske Havne er tilfredse med Danmarks forbedrede og stærke præstation. Den afspejler, at der foregår en positiv dialog mellem produktionsindustri, regering og transporterhverv. Derudover giver tallene os et godt fingerpeg om områder, hvor multimodale løsninger fortsat kan forbedre dansk konkurrenceevne og hjælpe produktionsindustrien med at gennemføre den forøgelse af produktiviteten, som skal understøtte økonomisk vækst og jobskabelse”, udtaler Bjørn B. Christiansen, direktør Danske Havne.

I forhold til nabolandene Sverige og Tyskland har Danmark bedre infrastruktur med undtagelse af banekvalitet. Banegods bør have større politisk interesse, når vi taler om effektive godsstrømme og især i forbindelse med drøftelserne i Vækstteam for Det Blå Danmark.

Transportinfrastruktur er de fysiske anlæg, der sikrer, at både personer og varer kan transporteres rundt. En velfungerende og effektiv transportinfrastruktur muliggør, at rekruttering af arbejdskraft og afsætning af varer og tjenester kan ske til lave transportomkostninger. Det har betydning for det effektive arbejdsudbud og produktiviteten.

De danske data er valideret af Danmarks Teknologiske Instituts innovationschef Hanne Shapiro og centerchef Stig Yding Sørensen.

Læs den fulde rapport her:

 

kvalitetsudvikling-i-dks-infrastruktur

wef-landesammenligning-2016

Graferne er udarbejdet på baggrund af WEF data af Danske Havne. Rangeringen skal forstås sådan, at nr. 1 er topplacering.

For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.

 

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen