Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Thyborøn Havn
Thyborøn Havn

Halvårstallene viser, der er landet store mængder fisk i årets første seks måneder, lige som mængden af gods fortsat er stærkt stigende.

4 coastere ved kaj, Thyborøn

Thyborøn: Det går fortsat godt på Thyborøn Havn – endda meget godt, hvis man skal måle det på de seneste tal for omsætningen, der netop er blevet offentliggjort. De viser store stigninger i både mængder og i kroner i det første halvår af i år, og dermed er havnen måske godt på vej mod et nyt rekordår.

Tallene viser, at mængden af landet fisk i år er steget med 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Det er især mængden af industrifisk, der trækker op, da der er landet 158 procent flere industrifisk end i samme periode sidste år.

Det skyldes ikke mindst, at kvoten på den vigtige industrifisk tobis sidste år var helt i bund, og derfor blev der ikke landet tobis i større mængder. Det gør der til gengæld i år, hvor kvoten på tobis er den højeste de seneste 10 år. Det smitter til gengæld også af på den samlede værdi af fisken, der kun er vokset med 45 procent.

Til gengæld viser tallene også, at der i år er landet færre fisk ved Thyborøn Fiskeauktion. Mængderne ligger 10 procent under sidste års niveau, men til gengæld er priserne højere. Derfor har det ikke haft negativ betydning for den samlede værdi af fisken. Tallene viser også, at en stadig større del af fisken bliver landet til transit. Det vil sige, at de bliver landet på kajen i Thyborøn og kørt direkte videre uden om auktionen.

Det er dog ikke kun på fiskeriet, at havnen har øget omsætning. Der bliver fortsat håndteret store mængder søral, og det har trukket godsomsætningen i vejret. Den er steget med næsten 38 procent i det første halvår. Selv om søral er den altoverskyggende godsmængde på havnen, viser tallene, at der håndteres stadig stigende mængder af både fiskemel og -olie, fiskeafskær, biomasse og kemikaler.

På grund af ferie har det ikke været muligt at få en kommentar fra Thyborøn Havn til udviklingen det seneste halve år.

Læs hele nyheden i Dagbladet Holstebro Struer

Ved spørgsmål, kontakt direktør i Thyborøn Havn, Jesper Holt Jensen på jhj@thyboronport.dk

Læs flere nyheder fra Danske Havne her

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen