Danmark skal omstille den tunge transport til grøn energi! 

De danske havne er det ideelle sted at kickstarte den grønne omstilling af godstransporten - blandt andet med Power-to-X teknologi. Læs vores to rapporter, "Grønne Erhvervshavne 2020" og "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her!

Danske Havne takker for muligheden for at afgive høringssvar til de 4 sekundære retsakter til bekendtgørelse om modtagefaciliteter. Danske Havne har bedt vores medlemmer komme med bemærkninger til bekendtgørelsen. Disse bemærkninger indgår i vores høringssvar.


Generelle bemærkninger
Danske Havne bifalder, at affaldet ikke skal ende i havet, men skal afleveres i havnene.


Helt overordnet er Danske Havnes holdning, at det er en overimplementering at lave denne midlertidige ordning/bekendtgørelse, når man allerede nu ved, at der skal udstedes nye regler, når EU’s gennemførelsesretsakter er på plads. Det vil
gøre, at havnene ad to omgange med forholdsvis korte intervaller skal tilpasse sig nye regler.


Konkrete bemærkninger til bekendtgørelsen
§ 11. Stk 3. Ved aflevering udfylder operatøren af havnens modtagefacilitet eller havnens ejerformularen i bilag 3 (”affaldsleveringskvittering”) og udsteder og leverer uden unødig forsinkelse affaldsleveringskvitteringen til skibsføreren, jf. dog stk. 4.

I mange havne afleverer skibene blot deres affald i de containere, der er på havnen. De sætter deres affald af, når det passer i deres operation. Og der er ikke bemanding på havnene til at kunne tage ud og modtage affald fra hvert skib og kvittere, hverken i dagstid og da slet ikke uden for.


Det betyder, at det vil have store omkostninger for havnene, hvis de manuelt skal kvittere for affaldet ved hver aflevering.

Stk. 5. Operatøren, agenten eller skibsføreren på større skibe, indberetter elektronisk oplysningerne fra affaldsleveringskvitteringen i SafeSeaNet inden afrejse, eller så snart affaldsleveringskvitteringen er modtaget.

Det virker meget gammeldags, at der skal til at indføres papirkvitteringer, som
efterfølgende skal indtastes i et elektronisk system. Når det så er sagt så koster en
licens til SafeSeaNet 60.000 kr/år – mange havne vil ikke kunne klare sig med én
licens, og det er en direkte omkostning der lægges på havnen.


Danske Havne foreslår, at havnene eller operatøren af havnens modtagefacilitet
får mulighed for kvittere elektronisk i SafeSeaNet uden at skulle betale for licens.
Det burde også være muligt at kvittere via app på telefon, ipad eller lign.


§13 stk. 4: Den, der driver havnen, skal hvert år, f.eks. ved opslag, til havnens
brugere oplyse, hvilke udgifter havnen har haft til håndtering af driftsaffald. I
opslaget skal beregningsgrundlaget for havneafgiften for så vidt angår
affaldshåndtering efter stk. 2 anføres


Havnene kan godt redegøre for, hvor meget de bruger på indsamling, håndtering
og bortskaffelse af driftsaffald. Det vil være vanskeligt at angive, hvor stor del af
skibsafgiften affaldshåndteringen udgør, samtidig kan det være vanskeligt at
adskille, hvad fiskerihavne modtager af affald fra fragtskibe (som betaler
skibsafgift) og hvad de henter fra fiskefartøjer (som ikke betaler skibsafgift – men
værdiafgift). Det er vigtigt at huske, at havneafgiften ofte fastsættes ud fra
kommercielle overvejelser i havnen.


§ 19. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne fastsat i denne bekendtgørelse
overholdes. Stk. 2. Der skal på årsbasis inspiceres mindst 15 % af det samlede
antal individuelle skibe, der anløber danske havne.


Mindre kontrol fra Miljøstyrelsen der går fra 25% til 15% kan medvirke til at
skibene i højere grad aflevere store mængder affald i de havne, hvor det er nemt
at komme af med det. Derudover er der også mindre kontrol med om de
anmeldte mængder affald stemmer med det afleverede, se også kommentarer til
§ 22.


§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
9) opgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med
affaldsanmeldelsen, jf. § 12, eller i forbindelse med ansøgning om dispensation
efter § 18


Et problem er også, at skibenes forudmeldte affald og dets vægt / volumen
(angivet i bilag 2) ikke svarer til, hvad der faktisk leveres. Danske Havne finder
derfor, at der bør stilles strengere krav til ankomne skibe så oplysningerne, der er
anmeldt i SafeSeaNet er rigtige.

Danske Havne står til rådighed, hvis der er behov for yderligere dialog eller
uddybende svar i fremtiden.


Med venlig hilsen
Kasper Ullum
Miljøkonsulent
Danske Havne

Scroll til toppen