Grønne Erhvervshavne

Læs Danske Havnes nye rapport om havnenes indsats på klimaområdet

Bjørn B. Christiansen

Bjørn B. Christiansen
Kilde: Fotograf Peter Eilertsen

Så er den politiske sæson for alvor skudt i gang med regeringens 2025-plan, forslag til finansloven for 2017 samt en ny makroøkonomisk redegørelse fra regeringen.

Vi skal nu have nærstuderet tingene, og se hvad det betyder – særligt interessant er Venstres planer om en egentlig masterplan for transportsektoren, da det snævre råderum fra 2015 ser ud til at blive større. Det passer godt ind i Danske Havne forslag om det store H for godstransporten, hvor havnene kommer til at spille en nøglerolle i løsningen af trængselsproblemerne.  For den enkelte havn er det ofte vejprojekterne som motorvejsforbindelsen 23 til Kalundborg – som faktisk ser ud til at have fået lidt af et gennembrud – eller A15 til Hvide Sande, man leder efter, men for sektoren som helhed er det i højere grad det overordnede billede, der er i fokus, som fx masterplanen for transporten.

Finanslov, 2025-planen, og den kommende masterplan er som sagt interessante. Men der er også andre ting at lægge mærke til, og som kan få betydning for havnesektoren.

Da regeringen for kort tid siden lancerede ideen om effektiviseringer inden for forsyningsområder med vand, varme og affald er det naturligt at stille sig selv det samme spørgsmål, blot med havnebriller. Ligger der lignende planer eller overvejelser inden for havneområdet.

Det korte svar er, at det gør der ikke (endnu).

Indtil videre ligger bolden hos os selv – den ligger i regi af vækstteamet og den (udskudte) havnelovsrevision.

Det er først og fremmest vores egen opgave at indrette havnene, så de bidrager til opfyldelsen af en vigtig samfundsmæssig opgave med en så omkostningseffektiv afvikling af selve infrastrukturopgaven med fokus på transport og gods i bred forstand.

Det er det, der optager den type af politikere og finansministerielle embedsfolk i centraladministrationen, der nu kigger på de sidste og endnu ikke markedsudsatte dele af forsyningssektoren inden for vand, varme og affald. Med en analyserapport i hånden fra McKinsey vises der effektiviseringspotentiale for 7 mia. kr. Og som finansministeren efterfølgende kommenterede med bemærkningen om, at ”et sådan effektiviseringspotentiale kan man jo ikke sidde overhøring”.

Man kan have mange synspunkter på sådanne beregningers lødighed. Men faktum er, at det anvendes som grundlag for at igangsætte en proces på disse områder.

Det er i det samme lys vi jo i havnesektoren diskuterer ”konsolideringer” af havne. Spørgsmålet er blot, om det er realistisk, om det er relevant og endelig, om der er andre måder for havnene at opnå den samme effekt, nemlig havne der (omkostnings-) effektivt løser sine opgaver.

Inden man kaster sig ud i den øvelse er der én ting, næsten 20 havnebesøg på under 3 måneder har lært mig. Havnene har meget forskellige udgangspunkter, forskellige roller at spille samt fokus og ejer prioriteringer.

Størrelsen – det, der hedder skala i økonomsprog – spiller en rolle på nogle områder, fx container, vind, krydstogt. Her er man i international konkurrence med havne rundt i om fx Østersøen og Nordsøen – ja sågar Middelhavet, når vi taler krydstogter.

Konsolideringerne sker derfor helt naturligt på disse områder. Man specialiserer sig, og det er drevet af de enorme kapitalkrav disse områder kræver.

Men betyder det, at der kun er plads til store havne. Det korte svar er nej.

Det handler ikke om enten eller. Det handler om både og. Store havne skal sikre konkurrencekraften ift. omverdenen – mindre havne skal i højere grad udfylde et regionalt godsbehov i bred forstand, så vejnettet ikke sander til og udfylde rollen i den lokale erhvervsudvikling.

Der er derfor ikke noget, der er bedre eller finere end andet. Der kan både være forskellige mål for havnen om højt afkast, jobskabelse eller en kombination.

Det centrale er ikke (altid), om man er stor eller lille. Det centrale er den rolle og funktion, man udfylder. Er den rentabel, er den relevant. Og det er ejeren af havnen, der afgør om havnen er rentabel

Nogle havne har derfor naturligt fokus på afkast og forrentning af den investerede havne-kapital, andres fokus er rollen som nøglen som lokal motor i erhvervsudviklingen. Rentabilitet set med ejer øjne skal derfor forstås bredere, og det er ejeren der afgør, hvor vægten og fokus skal ligge.

Når vi laver benchmark-analyser i Danske Havne er formålet først og fremmest at sige noget om effektiviteten og rentabiliteten. Rigtig mange havne er begyndt at bruge dette instrument aktivt i diskussionen med sine ejere, om hvor fokus skal ligge. Derfor skal vi have udviklet på disse benchmark-analyser, så man mere målrettet kan sammenligne sig med det, der er relevant. Det kan føre til sammenlægninger, effektiviseringer i den enkelte havn eller samdrift mellem havne – målet er det samme, men midlerne kan være meget forskellige afhængig af hvad der er muligt. Det andet instrument er oplands-analyser. Her er det ikke pengene og effektiviteten, der er i fokus. Det er derimod rollen for byen og oplandet som beskæftigelsesgenerator. Vi håber snart at være færdig på det område. Nok er benchmarking efterlyst og anvendt, men oplandsanalyserne er mindst lige så efterspurgte i havnene.

Begrundelsen er enkelt. Det hænger nemlig sammen med den ”anden rolle” havnene spiller udover at levere effektiv infrastruktur, nemlig rollen som den regionale eller lokale beskæftigelsesmotor. Det er heri afkastet for alvor ligger for mange havne – det skal man ikke undervurdere. Ejerne er i mange havne mindre interesseret i finansielt afkast – fokus er mere job-afkast og lokal erhvervsudvikling.

Det handler derfor ikke om enten eller. Det handler om både og.

Bjørn B. Christiansen

Læs flere nyheder fra Danske Havne her.

Tilmelding af nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.
Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen